Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Højtstående politikere beriger sig selv på bekostning af sammenhængskraft og solidaritet

Kuglerne til forandring i rigsfællesskabet skal støbes i Folketinget.

I 2012 trådte den grønlandske politiker Aleqa Hammond frem på den politiske scene i Grønland med en fortælling om, at Grønland var 100 pct. klar til selvstændighed, og at en løsrivelse fra Danmark var nært forestående. Det vækkede mit engagement og min debatlyst. Jeg erklærede offentligt, at jeg er tilhænger af rigsfællesskabet og forholder mig kritisk over for grønlandsk uafhængighed. Hammond gav blot liv til en ældre debat. I dag brygger politikerne i Grønland så videre på den usmagelige og indholdsløse suppe.

Forholdene i Grønland får folk til at flygte, og det er særligt to grupper, der flygter fra Grønland. Den ene gruppe er de socialt udsatte, som ikke får den hjælp og støtte, som burde være en selvfølgelighed i et nordisk land. Den anden er de veluddannede, som ikke ønsker at udsætte deres børn for det miserable og forsømte grønlandske skolesystem. Begge grupper ser undrende til, mens højtstående politikere beriger sig selv på bekostning af sammenhængskraft og solidaritet. Det er svært at forstå, hvorfor de ikke får de allerede hjemtagne områder til at fungere, før de skaber nye katastrofer. Bloktilskuddet bruges på at skabe endnu mere had til danskere. Det irriterer naturligvis en del danskere.

Det største problem i vores fællesskab er, at vores udfordringer og ønsker for fremtiden ofte ikke er forenelige. Fra grønlandsk side er det at skabe bedre forhold for mindretallene i konflikt med det iscenesatte billede på en moderne grønlænder. Fra dansk side er det bekymrende, at debatten og mediebilledet ikke afspejler virkeligheden. Det får naturligvis konsekvenser, når grønlændere i Danmark oftest optræder i historier, der handler om druk og udsathed, for slet ikke at tale om det evigt forkætrede bloktilskud, som også altid bliver fremstillet som en byrde.

Det ville også være rart, om man fra dansk side sagde, hvorfor man ønsker rigsfællesskabet. Man har ikke svært ved at sige, hvorfor man ønsker – eller ikke ønsker – at være med i EU. Man burde være lige så konkret og ærlig, når det gælder rigsfællesskabet. Hvis man ikke kan få det over læberne, vil grønlændere fortsætte med stædigt at fortrænge den danske kultur for dermed at holde liv i vores egen.

I den kommende tid sættes der fokus på brobygning og fordomme i den dansk/grønlandske relation. Det sker bl.a. den 9. august i Cinemateket, hvor der er debat om filmen ”Lykkelænder”. Men også på Kulturmødet Mors den 24. august er der fokus på brobygning.

Der er mange urealistiske drømme i grønlandsk politik. Men lad os starte i Danmark. Fra dansk side bør vi løfte vidensniveauet om Grønland og Færøerne i danske skoler. Vi må ikke lade grundloven spænde ben for den gode relation. Grønlændere er danske statsborgere, og så er de også grønlændere. Der skal være plads til begge dele, uden at historien først skal tvinges igennem fordomme og stereotyper. Det kan godt lade sig gøre med politisk velvilje i Folketinget. Vi skal skabe mere ligeværdighed, selv om hidsige løsrivelseskræfter for egen vindings skyld råber det modsatte. Herefter er det nemmere at kræve noget til gengæld af grønlændere. For vi har også selv et ansvar for at fortælle om vores identitet og historie. Det er ikke bare danskernes skyld. Vi har haft 40 år til at få styr på vores problemer. Hvorfor vente? Og hvorfor tillade at grønlændere bliver jaget vildt af kinesere, russere, amerikanere og andre?

Det er tid til forandring. Vi skal støbe kuglerne i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt medlem af bestyrelsen i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne sjæles fra.   Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere
Af Rune Lund
17.01.19, 13:28
Der er mere centralisering, privatisering og ulighed i sundhed på vej, hvis regeringen kommer igennem med sin reform. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.19, 09:37
En befrielse, at akademikere kan skrive så gennemført fornuftigt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her