Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er dejligt at undgå bunker af spam

Hvorfor skal vi sige ja tak til reklamer, som vi aldrig har bedt om?

Sommeren er over os. Heldigvis er bunkerne af reklamer lidt mindre her i agurketiden. Det er underligt, at vi stadig trods miljømæssige problemer skal fravælge reklamer. Det giver ingen mening at skulle sige nej til noget, som man aldrig har bedt om.

Det burde være sådan, at man kun får reklamer, hvis man vælger det til. Hvis det offentlige kan finde ud af at kommunikere online, så kan “reklamespammerne” det også.

Der er store miljøomkostninger både i produktionen og i forbrændingen efterfølgende. Hvorfor tillader vi, at firmaer udsender bunker af papir. Vi modtager reklamer i kilovis, selv om mange slet ikke læser reklamerne.

50 pct. siger nu nej tak til reklamer. Men man skal selv sørge for at afmelde sig tvangsordningen. Vi modtager 65 kg reklamer om året pr. husstand. Der sendes 74.000 ton papir ud om året.

I opgangene må omdelerne snyde sig ind ved at kime hele opgangen ned, indtil nogen viser barmhjertighed og åbner døren.

Indtil sidste år havde tvangsordningen endda årstal på. Nu skal man trods alt ikke længere belastes med at skulle sætte et nyt klistermærke op hvert andet år. I en pressemeddelelse skrev forbrugerombudsmanden, at det er hendes indtryk, at mange forbrugere er glade for nej tak-ordningen. Jeg aner ikke, hvor den fantasi stammer fra. Men nej tak-ordningen burde erstattes med en ja tak-ordning. Reklamer er grimme, sviner, fylder og er forbundet med unødig stor ulejlighed.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere