Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Opret et ministerium for cybersikkerhed

Din virksomhed er måske i fare. Det holder spiontjenesten hemmeligt for dig. Desuden er du kun beskyttet mod en brøkdel af virus og hackerangreb.

I går læste jeg i Jyllands-Posten, at danske virksomheder ikke ønsker at være med i spiontjenestens netværk mod cyberangreb.

Center for Cybersikkerhed blev oprettet i 2012 som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Ideen var at samle kompetencerne inden for cybersikkerhed i et center under Forsvarsministeriet. Men om en sådan placeringen ved FE skaber de ønskede synergieffekter er tvivlsomt.

Det er langt bedre for flertallet med vidensdeling indenfor cybersikkerhed. Hvad nu hvis FE ved noget om din virksomhed, som i høj grad ville være gavnligt for dig at vide. I dag er det udelukkende Center for Cybersikkerheds opgave at gå ind i en sag. Efterretningstjenestens tilgang er, at vi skal vide så lidt som muligt. Hvis det handler om en forbrydelse mod en dansk virksomhed er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at det efterforskes uden inddragelse og mulighed for at vidensdele. Der holdes mere hemmeligt end nødvendigt. Det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at sikre samfundet på.

Der er behov for mere politisk kontrol med, hvad efterretningstjenesten skjuler. De har fået både en tilgang og en arbejdsmetode, som opererer i det skjulte.

Et af eksemplerne på gråzoner er det store mørketal inden for databeskyttelse. Nogle udbydere af Antivirus  lover næsten 100 % beskyttelse. Her bliver vi som forbrugere manipuleret til, at føle os sikre. Vi bliver taget ved næsen ved ikke, at få indsigt i disse mørketal. Som forbruger skal vi være opmærksomme på, at vi reelt kun er beskyttet ca. 20 % ud af samtlige trusler. Vi er altså ikke i nærheden af at være beskyttet mod hacker angreb og virus. Vi er oppe mod disse mørketal, som ikke bliver lettere at identificere, når helt almindelige “indbrud” på computere holdes hemmelige. Det bør heller ikke være lovligt at reklamere med næsten 100 % beskyttelse, når virkeligheden siger noget helt andet.

Der er ifølge ekspert i cybersikkerhed og CEO i Bitrater, Ebbe Petersen, behov for en offentlig debat om emnet. Han mener det kan være mere hensigtsmæssigt, at placere det et tredje og uvildigt sted.

“Vidensdeling er nøglen, observeres en trussel skal denne spredes til alle og ikke kun en lukket klub for særlige udvalgte”.

Hvorfor har vi ikke et cyber direktorat ligesom vi fx har et vejdirektorat? Vi accepterer uden videre at der hverken skal være retningslinjer eller borgerservice indenfor et område, som i dag udgør en af de største trusler i verden. Har man mistanke om noget har man til gengæld anmeldelsespligt og er henvist til at ringe til den lokale politikreds.

Hvis FE får nys om noget, skal de så have lov til at holde på den hemmelighed, indtil de mener noget skal rapporteres. Ingen af os kan vurdere det, for det hele er hemmeligt. Det forekommer mere hensigtsmæssigt med et ministerium for cybersikkerhed eller et kontor under digitaliseringsstyrelsen.

Hvorfor placerer man cybersikkerhed i en organisation, der er så skjult. Jeg har som borger forstået truslen mod fx russerne. Det er klart, at eksterne trusler holdes hemmeligt i et vist omfang. Men jeg forstår ikke, hvorfor FE skal forvalte interne forbrydelser og trusler alene.

Forsvaret beskæftiger sig med eksterne trusler. Men cyberområdet indeholder både interne og eksterne trusler. En anden mulighed er at placere cyberområdet under politiet. Hvorfor er cyber forbrydelser placeret anderledes end andre forbrydelser? Hvorfor er der forskel på indbrud på en computer og indbrud i et hjem? Det er jo heller ikke forsvaret, der tager sig af hærværk og indbrud. Det gør politiet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt medlem af bestyrelsen i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her