Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grønlændere i Danmark er jaget vildt. Selv indvandrere ser ned på os!

Hvis du ikke kan lide lugten i det danske bageri, kan du bare skride hjem til Grønland. Her har i fået et helt land i staten(Grønland), hvor i kan skabe jer lige så tosset i vil. Det er i sandhed udmattende, at være gør-det-selv grønlænder i Danmark!

Skal grønlændere i Danmark være et nationalt mindretal?

Nej siger selvstyret under henvisning til, at man blot er bange for at marginalisere grønlændere. Undskyld mig, men de selvsamme politikere er fortalere for mere selvbestemmelse til grønlændere i Grønland, de påberåber sig retten til at kalde sig oprindeligt folk og nu skal engelsk erstatte dansk. Det selvom dansk ikke er et fremmedsprog, men derimod et mindretalssprog. De rettigheder som man selv kræver, er man altså ikke parate til, at give mindretallene. Og det med marginaliseringen bekymrer mig ikke. Vi er allerede sat i en firkantet og solid bås, hvis rammer kun kan brydes hvis der tænkes nyt.

Som grønlandsk mindretal i Danmark er der flere udfordringer. Mange af os føler os som danske statsborgere. På den anden side opfatter mange os som ikke-danske. Nogle bliver stigmatiserede, mens andre kæmper sig igennem. Dygtige folk flygter til udlandet, fx til Storbritannien, hvor de og deres børn ikke udsættes for diskrimination. Problemet er, at Danmark bliver defineret som en nationalstat. Man har gjort, hvad man kunne for at gøre grønlændere og færinger til danskere. Det har man erkendt, var forkert. Man har anerkendt grønlændere og færinger som værende andet end danskere med egen kultur og sprog. Men hvis man vil bevare et rige, som også omfatter Grønland og Færøerne, kan man ikke stædigt holde fast i, at Danmark er en nationalstat. Danmark har siden 1864 været en nationalstat, fordi der ikke var nogle store mindretal. Men det er for firkantet til at rumme vores kultur og identitet. Der skal også være plads til, at vi er grønlændere og færinger samtidig med at vi er danske statsborgere. Jeg er overbevist om, at vi langt bedre kan integreres, hvis vi får lov til at bevare vores kultur og identitet. Og det ville klæde Danmark, at kunne rumme denne mangfoldighed i Rigsfællesskabet.

Selv hvis Grønland en dag ikke længere er en del af det danske rige, vil der stadig være mange grønlændere i Danmark, som er danske statsborgere. Argumenter for eller imod anerkendelse af grønlændere som nationalt mindretal i Danmark er derfor uafhængig af de grønlandske forhold. Vi kan ikke længere komme uden om at tage problemstillingen om det grønlandske mindretal i Danmark op. Således som bl.a. Institut for Menneskerettigheder og Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal også anbefaler det. Det inspirerer mig, hvor vellykket en mindretalspolitik man fører i vores nordiske nabolande. Her har eksempelvis samerne fået mulighed for at genopdage og genfinde identiteten og har udviklet en moderne tilværelse som mindretal. Jeg ønsker på samme måde at være med til at definere mig selv. Jeg er for grønlandsk til at være rigtig dansk, men jeg er også for dansk til at være ægte grønlænder. Som grønlænder i Danmark skal jeg hele tiden gå på kompromis for enten at lade det grønlandske eller det danske få plads. Når jeg forsøger at blive dansk, fortrænger jeg en del af mig selv. Jeg føler et udtalt behov for at tage udgangspunkt i min egen værdi og værdighed som mindretal.

Mindst en fjerdedel af den grønlandske befolkning bor i Danmark, og tallet vil eksplodere så snart den nye regering i Grønland trykker på knappen til løsrivelse. Det er ikke godt nok, at man sender en repræsentant fra Grønland til at bestemme over os. Skal vi virkelig være den eneste gruppe i Rigsfællesskabet, som ikke har krav på medindflydelse? Jeg ønsker ikke at blive repræsenteret af grønlandske politikere med grønlandske indenrigs interesser, som repræsenterer et bestemt politisk parti. Jeg vil gerne selv sammen med det mindretal, jeg repræsenterer i Danmark tale min egen sag. Vores anliggender er ikke nødvendigvis forenelige med en given grønlandsk politisk linie. 

Jeg oplever ikke noget ønske fra selvstyrets side om, at vi skal høres. Vi klarer os alle godt, bortset fra de få udsatte. Sådan lyder budskabet, som skal passe ind i vores nye fælles selvopfattelse, som er konstrueret i Grønland og presset ned over alle grønlændere uanset geografisk placering. Alligevel vil jeg til enhver tid sige, at jeg i det store og hele altid har fundet mig godt tilrette i Danmark. Men det er som "gør-det-selv-grønlænder", for det er helt op til os selv, mindretallet, at integrere os.

Desværre sætter hver eneste pressemeddelelse om udsatte endnu mere fokus på det problem, som man forsøger at bekæmpe. Her kan man lige som frit gå ind i emnet og navigere uden om tabubelagte emner. Det har vi bla. set grønlandske partier fremhæve i spørgsmålet om minoritet. Men jeg vil vove den påstand, at grønlændere i Danmark generelt ikke klarer sig så godt, som de giver udtryk for. Vi siger, at vi ikke bliver diskrimineret, og at vi er velintegrerede. Men det er vi ikke. Vi bliver både diskrimineret, og vi er heller ikke særlig velintegrerede. Omkostningen ved den rolle, som jeg og flertallet af det grønlandske mindretal i Danmark må leve med, er langt større end jeg nogensinde har villet indrømme. Det har nemlig den konsekvens, at jeg aldrig får plads og hjælp til at blive vellykket integreret i den danske kultur.

I 2015 var jeg med inde over udgivelsen af Institut for Menneskerettigheders rapport: "Ligebehandling af grønlændere". Instituttet anbefaler, at grønlændere i Danmark bliver spurgt, om de ønsker at blive et nationalt mindretal. Det kan jeg godt se ideen i, fordi det vil give os en række fordele i forhold til identitet, og i forhold til at få en stemme i det danske samfund. En stemme, som ikke skal gå gennem bestemte og mere eller mindre tilfældige politiske dagsordener fra Grønland. Det bør være vores egen stemme, så vi kan tage føringen på vores eget liv. Jeg føler mig nærmest umyndiggjort og ydmyget af både den grønlandske og den danske regering, som på vores vegne fejer anbefalingerne af bordet. Man henviser til, at det kun er ved de socialt udsatte grønlændere, der er et problem. Derfor skal indsatsen sættes ind her. Resten, alle vi andre, anser man for velintegrerede i det danske samfund. Men mig bekendt har ingen nogensinde spurgt os, om vi virkelig føler os så integreret i det danske samfund, som det politiske Danmark og Grønland giver udtryk for. Vi er oppe imod det selvbillede, som den grønlandske regering giver, og som handler om, at det går meget godt for de fleste af os. Men sandheden er, at ingen er interesseret i at vide, hvordan det reelt går med flertallet af mindretallet.

Jeg får ofte skudt i skoene, at kan jeg ikke kan lide lugten i det danske bageri, kan jeg bare skride hjem til Grønland. Her har vi fået et helt land i staten (Grønland), hvor vi kan skabe os lige så tosset vi vil. Sandheden er at det ingenlunde er så enkelt. Samtidig har den grønlandske løsrivelses politik stor indflydelse på mindretallene både i Danmark og i Grønland. Vi burde have stemmeret i begge lande og burde kunne kræve medindflydelse på det Rigsfællesskab, som vi er en del af. Vi er stemmeberettigede og danske statsborgere, som skal høres og tages alvorligt.

Ønsker alle at blive et mindretal?
Nej, naturligvis ikke. Tilhører man denne gruppe, skal man blot fortsætte som man plejer. Ingen tvinger nogen til noget. Og i første omgang forsøger jeg faktisk blot at få lov til at debattere emnet, uden at blive skudt ned på forhånd.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt medlem af bestyrelsen i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
25.06.18, 09:35
7-trinsskalaen er et slående eksempel på magelighed ophøjet til lov. Læs mere
Af Nauja Lynge
25.06.18, 08:33
Rigsfællesskabet er nu sikret udvikling og fokus. Du er et godt valg for Rigsfællesskabet og for Danmark som arktisk stat Læs mere
Af Harun Demirtas
23.06.18, 19:18
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
22.06.18, 21:00
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her