Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem vandt valget i Grønland

Jeg tør godt love, at Grønland ikke får lov til at løsrive sig, før der er styr på mindretallene både i Danmark og i Grønland. Det kan Danmark simpelthen ikke slippe afsted med.

Det var ikke selvstændighedspartierne og den hurtige exit fra Rigsfællesskabet, der vandt valget. Tværtimod, så gik de kræfter, der maner til besindighed styrket ud af valget, selvom det ikke blev reflekteret i sammensætningen af koalitionen og det nye Landsstyre (Naalakkersuisut).

Kim Kielsens regering hviler på en stemmes flertal, hvilket gør den til den smalleste regering i Grønland i meget lang tid. Det er lykkedes for de kræfter, der ønsker en udvikling af Grønland inden for Rigsfællesskabet at få italesat et alternativ til præmatur løsrivelse og der er ovenikøbet kommet et parti i Inatsisartut (Landstinget), der åbent taler for Rigsfællesskabet. Vi har for første gang i debatten fået held til at tematisere mindretallenes rettigheder, hvadenten der er tale om ikke-grønlandsktalende medborgere i Grønland eller grønlandske borgere i Danmark.

Vi har fra dansk side vedtaget den grønlandske selvstyrelov og vi har med berøringsangst, passivitet og åbne øjne bevæget os ind på et spor, hvor vi har gjort Rigsfællesskabet til en afviklingsforretning. Men det er netop den udvikling, vi har bremset ved at gøre det klart for alle, at det også fra dansk og færøsk side er legitimt at have en holdning til Rigsfællesskabet og de historiske og kulturelle bånd, de mange års historie har skabt. Og det er også fra dansk og færøsk side legitimt, at vi stiller de politiske ledere i Grønland til ansvar for deres handlinger, især når de bryder med gældende normer og anstændighed eller stiller udsatte grupper ringere.

Udgangspunktet her bør være, at vi begynder at tegne et positivt billede af Rigsfællesskabet og udfordre de kræfter i Grønland, der lader hånt om mindretallets rettigheder, og gerne pusher en dagsorden igennem med udgangspunkt i en stemmes flertal og på bekostning af de
svageste i det grønlandske samfund. Det skal naturligvis gøres i respekt for det grønlandske selvstyre, men denne respekt skal ikke overskygge vores ret til at have en holdning til Rigsfællesskabet og det fællesskab, det er udtryk for. For fællesskabet forpligter, ikke kun for Danmark, men også for Grønland og Færøerne.

Det er den historie, der skal fortælles og det er her vi skal udfordre det nye landsstyre (Naalakkersuisut), ligesom vi skal gøre alt for at opretholde de danske mediers og offentlighedens blik på Grønland.

De kræfter, der ønsker præmatur løsrivelse fra Danmark og Rigsfællesskabet trives og boltrer sig i et kunstigt modsætningsforhold mellem Danmark og Grønland. Kan de reducere debatten til en følelsesmæssig gang nationalistisk vrøvl, så behøver de overhovedet ikke argumentere for deres uansvarlige finanspolitik, manglende boliger, manglende uddannelsestilbud, manglende socialhjælp osv, osv, for alle disse relevante spørgsmål kan afvises med henvisning til en frihedskamp, som naturligvis kræver ofrer, men hvor alting bliver bedre, når selvstændigheden er vundet. Den tjeneste synes jeg faktisk ikke, vi skal gøre dem. I stedet skal vi forholde os kritisk til den politik, der lægges frem og aktivt medvirke til, at fordele og ulemper bliver belyst og at alternativer bliver
præsenteret. Og hvis positive danske forslag bliver afvist, så skal vi sørge for, at begrundelsen bliver debatteret ikke kun i Danmark, men så sandelig også i Grønland.

Vi skal også påvirke vore politikere i Folketinget, så de forskellige partier bliver klar over, at de danske vælgere faktisk har en interesse for Rigsfællesskabet. Vi kan ikke tillade, at mindretallet ikke er tænkt ind i denne frihedskamp. Ej heller at Danmark risikerer at blive stemplet internationalt som en stat, der ikke har haft menneskerettigheder in mente, men blot har haft travlt med at være berøringsangste over for Grønland.

Ved første øjekast kunne det se lidt dystert ud for Grønland og Rigsfællesskabets fremtid. Men når vi ser nærmere på reaktionerne fra mindretallene, så er der ingen tvivl om at hvis nogen har vundet valget så er det mindretallet. Man fornemmer klart, at en form for opgør er på vej i Grønland mod eksklusion af mindretal. Vi har set det under og efter valgkampen, at både læger og lærere siger fra. Vi er mange, der havde håbet på en mere pragmatisk linje og glædede os over, at et nyt parti for Rigsfællesskabet fik foden ind.
Sammensætningen af den nye koalition har tvunget de hidtil tavse til, at gøre oprør. Det kan ende med at blive en fordel for Rigsfællesskabet, at man også i Grønland kommer til at vise hensyn til mindretallet, hvis man ønsker en stabil og bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund.

Jeg tør godt love, at Grønland ikke får lov til at løsrive sig, før der er styr på mindretallene både i Danmark og i Grønland. Det kan Danmark simpelthen ikke slippe afsted med at skrive under på uden, at overtræde menneskerettigheder og træde deres vælgere over tæerne.

Vi skal have lanceret en debat om det, der kan betegnes som et Rigsfællesskabet version 2, hvor Danmark, Grønland og Færøerne stilles mere lige, og hvor mindretallene er tænkt ind. I denne debat er der plads til alle - fordi Fællesskab Forpligter!

Håbet er lysegrønt, trods alt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt medlem af bestyrelsen i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her