Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den sociale eksport fra hovedstaden til ”vandkantskommuner” er ansvarsløs og hensynsløs

Jeg savner simpelthen en bedre moral, mere ordentlighed og et større ansvar for vores fællesskab – især i hovedstadskommunerne.

På en af mine ture rundt i landet talte jeg forleden med en person, som er ansat i en beskæftigelsesforvaltning i en af landets ”udkantskommuner” eller ”vandkantskommuner”, alt efter hvorfra ens verden går.

Han fortalte mig om problemet med hovedstadskommunernes eksport af dyre sociale klienter til kommuner som hans, og hvilke konsekvenser det har for kommunens borgere, samt at det drejer sig om næsten samtlige af hovedstadens kommuner, som benytter sig af denne ”snuptagsløsning”.

De dyre sociale klienter bliver ifølge ham vejledt til at flytte til hans kommune, fordi selv om ydelserne er de samme over hele landet, så rækker de lidt længere i en kommune som hans på grund af de billigere huslejer.

Han oplever, at der eksempelvis gives mentorhjælp til at arrangere flytningen ud af kommunen. Også på det rent administrative plan. Et af hans eksempler var en borger, som flyttede til hans kommune fra hovedstaden, mens vedkommende stadig var tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.

De dyre sociale klienter bliver ifølge ham vejledt til at flytte til hans kommune.

Han oplever også borgere, som flytter proforma til et lille værelse i hans kommune for at søge førtidspension for senere at flytte folkeregisteradressen tilbage til hovedstaden og efterlade en seksårig regning for førtidspension hos ham. Sådan er reglerne.

Som han siger, så går det hårdt ud over de borgere, der allerede bor i kommunen, hvor gennemsnitsalderen i forvejen er høj, og hvor eksempelvis serviceniveauet over for kommunens ældre gradvist bliver ringere og ringere.

Jeg mener ikke, at det kan være rigtigt, at det er de borgere, som allerede bor i kommunen, som skal finansiere de kreative snuptagsløsninger og den økonomiske byrde, som hovedstadskommunerne meget belejligt bare kan sende syd- eller vestpå.

Noget af det, han fortalte, der virkelig bekymrer mig, var, at de sociale klienter ofte medbringer en familie, som har store vanskeligheder, og hvor der er brug for omkostningstunge indsatser – herunder tvangsfjernelser af ofte flere børn.

Han fortalte, at med en halvtom kommunekasse så er det desværre de billigste tilbud, man kan give disse børn.

Vi taler om nogle af vore allersvageste borgere – børn fra familier med store sociale problemer, som i forvejen er udsat for svigt.

Dem vælger man simpelthen at svigte igen ved at eksportere dem ud af kommunen. Ude af øje, ude af sind. Uden hensyn til at barnet nu måske ikke vil få det tilbud, som det har brug for, men så er det jo nogle andres problem.

Den sociale eksport har altså meget sårbare ofre. Det er ansvarsløst og hensynsløst. De kommuner, som sender familierne af sted, ved jo udmærket godt, hvad der venter de her børn; at det næppe bliver den bedste løsning på deres situation, men desværre den mindst dårlige – fordi der simpelthen ikke er råd til mere.

Kommunerne har en forpligtelse til at træffe de foranstaltninger, som er vigtige for at imødekomme børnenes behov for hjælp, og de skal vælge de løsninger, som bedst kan løse barnets behov. Og desværre bliver de såkaldte udkantskommuner tvunget til at træffe nogle hårde beslutninger, når de er pressede på økonomien. Det hele skal jo hænge sammen.

Man må på nationalt plan lave en bedre udligningsmodel, så de belastede kommuner bliver kompenseret for de borgere, de får, ved at modtage nogle af de penge, som de andre kommuner sparer på at sende dem af sted.

Vi må finde en løsning, hvor det ikke længere er mest attraktivt bare at sende dem ud af kommunen, og hvor opfindsomme kommuner ikke bare kan tørre det økonomiske ansvar for de allersvageste af vores medborgere af på de samme tre-fire kommuner i Danmark. Det er stærkt usolidarisk.

Jeg savner simpelthen en bedre moral, mere ordentlighed og et større ansvar for vores fællesskab – især i hovedstadskommunerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Redaktionen anbefaler
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}