Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

FN-pagten – forbeholdene bliver afgørende

Der er mange grunde til at være skeptisk over for FN-migrationspagten, og derfor er de danske forbehold af afgørende betydning.

Danmark og Vesten står overfor store udfordringer fra vores baghave Afrika og Nordafrika, hvor der lige nu er en stor befolkningseksplosion. Mange afrikanere har i dag ubegrænset adgang til medier, hvor de ser, at de kan få et andet og bedre liv andre steder, og der står menneskesmuglere klar til at udnytte deres drømme og lokke dem til at forlade deres hjemlande og søge lykken i Vesteuropa.

De er ikke flygtninge, men migranter, og en del af dem kommer til at opholde sig som illegale migranter i de sydeuropæiske lande. Det er en kæmpe udfordring for Europa.

Vi skal have en løsning på problemet – menneskesmuglerne og den illegale migration skal stoppes. Og vi skal have oprindelseslandene til at tage imod deres hjemvendte borgere, når de udvises for illegalt ophold i Europa. Løsningen er ikke at åbne grænserne, men at investere i de lande og købe deres varer.

FN’s løsning på problemerne er en pagt, hvor problemstillingerne adresseres, men spørgsmålet er, hvad prisen er for os. Der bliver sagt, at pagten udelukkende er en hensigtserklæring, som ikke forpligter, men hvorfor i alverden lave en aftale, som ikke forpligter?

Jeg er personligt meget skeptisk og kritisk i forhold til pagten af flere årsager, og den konservative folketingsgruppe deler min skepsis. Det er helt afgørende for os, at vi får formuleret nogle klare og stramme forbehold, såkaldt stemmeforklaring, hvor vi understreger, at der er ting, som vi er bekymrede over.

I Tyskland har man haft en heftig debat om pagten i Forbundsdagen, fordi man mener, at pagten alligevel kommer til at forpligte politisk. Bl.a USA, Australien, Israel og Østrig har sagt nej. Med aftalen vil man stoppe for illegal indvandring for at åbne op for den legale indvandring, men hvem skal tage imod de legale indvandrere?

Og hvis aftalen ikke forpligter nogen, hvad skal eksempelvis så motivere landene i Nordafrika til at overholde deres del af aftalen om at modtage udviste migranter? Er det reelt en kommende konvention, vi har med at gøre? Konventioner starter nemlig altid med en hensigtserklæring. Vi har en flygtningekonvention, men ønsker vi virkelig, at det også skal være FN’s opgave at lave en migrations-konvention?

Et afsnit i pagten, som virkelig provokerer mig, er afsnittet, som begrænser, hvad medierne må informere offentligheden om. Pagten blander sig i vores ytringsfrihed – en af demokratiets grundpiller – og dikterer, at medierne ikke må forholde sig kritisk til det multikulturelle. Blandt andet må medier, som kritiserer multikulturalismen, ikke få offentligt støtte. Hvorfor skal FN blande sig i det? Skal vi virkelig genindføre censuren?

Noget andet, som også understreger, at der er behov for tydelige forbehold, er, hvad der bliver sagt fra afrikanske repræsentanter om pagten. Når man følger med i debatten i de afrikanske lande, så er der en helt anden forståelse af den forestående pagt. Der har været fremsat flere påstande, som man bliver nødt til at gendrive.

En kenyaner siger, at deres forståelse af pagten er, at de ca 2-3 mio. illegale afrikanere, som opholder sig i Europa, nu skal have lovligt ophold i Europa. Fra et andet afrikansk land oplyses det, at pagten vil kræve og medføre en højere udviklingsbistand. En egypter siger, at pagten vil medføre, at de illegale migranter, der findes i Egypten, kan få lov til at tage videre ud i Europa. De påstande og andre påstande skal gendrives i forbeholdene.

Regeringen er nu i gang med en proces, hvor man er i dialog med lande, vi er på bølgelængde med, om at formulere fælles forbehold. Pagten uden forbehold er dybt problematisk. Men med tydelige og stramme forbehold, bl.a. garanti for, at det ikke underminerer Danmarks egen politik på området, bliver teksten til at leve med.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her