Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU’s ledere er bundnaive, når det kommer til Iran

Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt.

EU’s ageren i forhold til Iran er en tåkrummende affære. EU’s udenrigsminister, Mogherini, rejser i forbindelse med genindførelsen af USA’s sanktioner mod Iran rundt, hvor hun lobbyer for en fortsat handel med Den Islamiske Republik Iran – tydeligvis i trods mod USA. Man skal huske, at vi ikke er allierede med Trump – vi er allierede med USA.

Macron stod i spidsen for kritikken af Trumps beslutning om at genindføre USA’s sanktioner mod Iran, da han med den ene hånd gav sin amerikanske kollega et kram og med den anden forsikrede iranerne om, at han var uenig i beslutningen. Jeg havde store forhåbninger til Macron, da han blev præsident. Merkel havde for længst spillet fallit som en stærk leder i EU, men Macron skuffer også. For ham handler atomaftalen primært om at tilgodese franske virksomheder. Atomaftalen var først og fremmest en handelsaftale. Ikke overraskende er europæiske virksomheder sultne efter det store iranske marked, og det er der ikke noget galt med. Da jeg med Udenrigspolitisk Nævn besøgte Iran sidste år, handlede det hele stort set også kun om handel.

Men skal vi virkelig underbygge et styre, der henretter homoseksuelle og finansierer ekstremisme? Da vi besøgte landet, oplevede vi også især de unge, der var frustrerede over, at Irans penge ikke går til at forbedre uddannelse og skabe job og bedre sundhed – for pengene bliver stort set kun brugt på at eksportere Khomeinis revolution.

Landet er involveret i stort set alle konflikter i Mellemøsten. Saudi-Arabien er med rette blevet kritiseret for landets brutalitet i Yemen, men det trådte først ind, da Iran begyndte at støtte oprørerne, houthierne. Det var også meget sigende, at Syriens Assad var den første, der roste atomaftalen. For de mange frigivne milliarder, som havde været indefrosset, betød flere penge til Assad, og uden iranernes penge var han gået fallit for længst.

Iran har nærmest fået Irak på et sølvfad. Deres involvering i Syrien-krigen kan ikke undervurderes. De finansierer den shiitiske terrororganisation Hizbollah i Libanon og den sunnimuslimske terrororganisation Hamas i Gaza. Derudover finansierer Iran en masse shiamilitser.

Jeg forstår ikke, at EU- og udenrigsminister Mogherini ikke ser, at det er et farligt spil.

EU’s ledere er til grin og fremstår totalt blanke i forhold til det, der sker i Iran.

Disse kommentarer klinger hult fra to mænd, der repræsenterer en union, der virker så handlingslammet og rundtosset, når det eksempelvis kommer til måden at forholde sig til Iran på. EU’s ledere er bundnaive.

Mogherini tror tilsyneladende, men fejlagtigt, at også EU havde en finger med i spillet, da atomaftalen blev indgået – men EU var kun med på sidelinjen. Ingen fra EU har sat en underskrift på nogen aftale med iranerne, så det giver ikke mening at tale om at »respektere underskriften«, som Mogherini har sagt.

Aftalen blev indgået mellem Iran på den ene side og de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd plus Tyskland på den anden side. Skulle den gælde i forhold til EU, så skulle der foreligge en traktat, der skulle ratificeres i EU-landene eller i det mindste EU’s ministerråd.

Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Og her bør vi, EU, med vores allieret, USA, presse på for at få Iran til at opgive sin stormagtsambitioner og eksport af terror. Mogherinis lobbyarbejde for Iran afslører en uhyggelig naiv tilgang til et af verdens værste regimer.

Jeg er tilbøjelig til at kalde hendes fremfærd for vestlig skadelig virksomhed. Og hendes anstrengelser er altså kun begrænset til at tale om handel med Iran – hun har, så vidt vides, ikke rørt en finger for at få ca. et dusin EU-borgere løsladt fra iranske fængsler.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere