BT har i nogle uger kørt en serie af artikler med skarpt lys på voldtægtsforbrydelser i Danmark. Det har været rystende læsning, og de personlige beretninger om, hvordan vi håndterer disse grove forbrydelser har gjort dybt indtryk. Derfor efterlyste jeg flere erfaringer på Facebook.
En af de henvendelser, jeg fik, var fra en kvinde, som i en moden alder var udsat for voldtægt af en nær bekendt. Størstedelen af alle voldtægter i Danmark sker mellem mennesker, som kender hinanden på forhånd.
Kvinden fortalte om den mistro, hun blev mødt med af en ældre mandlig læge, og hvilken lettelse det var, da hun efterfølgende blev mødt af en kvindelig betjent. Den kvindelige betjent lyttede til kvinden, og den tillid, som lå i det møde, var for kvinden afgørende for, at hun kunne åbne sig og svare på alle de vigtige spørgsmål.
Undersøgelser viser, at hvis voldtægtsofferet afhøres af en kvindelig betjent, så er der større sandsynlighed for, at sagen når langt i systemet. En undersøgelse fra 2016 lavet på baggrund af 248 voldtægtsanmeldelser til Østjyllands Politi viser, at der rejses tiltale i 74 pct. af sagerne, hvis anmeldelsen optages til en kvindelig betjent, hvor det kun gælder for 40 pct. af sagerne, hvis anmeldelsen optages af en mandlig betjent. En bemærkelsesværdig forskel, som kan have mange årsager, men når vi nu i forvejen har problemer med at alt for få sager om voldtægt når retssystemet, så er det da værd at overveje, om der skal flere kvindelige betjente til i disse sager? Eller måske skal vi generelt fokusere endnu mere på området i politiuddannelsen?
Jeg har også fået en henvendelse fra en ældre mandlig betjent, der mente, at jeg var populistisk og ikke forstod, hvordan en politistation fungerede, når man sad med ”tvivlsomme anmeldelser”. Tvivlsomme anmeldelser? come on!
Jeg er udmærket klar over, at der findes falske anmeldelser, men det er ifølge de officielle tal ganske få og ikke noget, som burde få så stor betydning for, hvordan man sagsbehandler de andre anmeldelser. Jeg har f.eks. fået en henvendelse fra en mand, som fortæller, at han engang blev truet med en voldtægtsanmeldelse, da han ikke ville mødes med en pige igen efter et onenightstand. Det blev dog aldrig til en falsk anmeldelse for voldtægt.
Det Kriminalpræventive Råd har i sine undersøgelser vist, at der er langt større chance for, at en voldtægtsforbrydelse ender med fældende dom, hvis offeret har en bistandsadvokat.
Derfor har man også gjort meget for at styrke bistandsadvokatens rolle og over for politiet indskærpe, at ofrene har ret til en bistandsadvokat allerede ved første afhøring. Tilsyneladende bliver kvaliteten af efterforskningen bedre af, at offeret har en repræsentant til at sikre ofrets rettigheder og være ofrets øjne og ører i en stærkt traumatiseret situation. På samme måde synes jeg, at det er værd at overveje, om vi kan løfte kvaliteten af efterforskningen af voldtægtsforbrydelser yderligere ved i højere grad at bruge den kvindelige betjent. Tænk, at det skulle være nødvendigt.
Det er faktisk dybt foruroligende, hvis et voldtægtsoffers chance for at få sin sag i retten er afhængig af, om hun bliver afhørt af en kvindelig eller mandlig betjent – eller om hun har en repræsentant ved sin side. Det bekræfter, at vores problemer i systemet på dette område bidrager til, at voldtægt er en af de mest konsekvensløse forbrydelser i Danmark.
Vi har både fra justitsministeren og retsordførernes side længe haft fokus på området, men det er helt indlysende, at processen må speedes op. Jeg vil derfor som det første efter sommerferien sætte området i femte gear sammen med mine kolleger i Folketinget. Det kan kun gå for langsomt med at sikre voldtægtsofres rettigheder.
