Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor klarer de fodboldgale arabere sig ikke bedre?

Hvis de arabiske lande har et ønske om at klare sig bedre, så er der nogle ”sygdomme” på hjemmefronten, som skal behandles først.

I år var der rekordmange hold fra de arabiske lande ved VM-slutrunden i Rusland. Marokko, Tunesien, Saudi-Arabien og Egypten var alle repræsenteret, men ingen af dem kom videre end den indledende runde. De spillede godt, og det samme gjorde Iran, som også var med i slutrunden. Iran er dog ikke arabisk, men persisk. Lige nu foregår der en diskussion i de arabiske medier om, hvorfor holdene aldrig når videre. Man er begyndt at kvalificere sig, men hvorfor kommer holdene ikke videre? Et land som Egypten har jo en verdensstjerne på holdet, Mohamed Salah, som spiller for Liverpool, så det burde ikke være helt umuligt, og man har derfor rettet luppen mod de udfordringer og problemer, som der er ved at spille fodbold og dyrke idrætten i de arabiske lande. Araberne er faktisk lige så fodboldgale, som vi er her i Vesten, men den arabiske verden, som består af 22 lande, har indtil videre ikke haft egne fremtrædende internationale klubhold, så derfor har de arabiske fodboldfans delt sig op ved at spørge; er du Barcaloni eller Madridi? Begge hold, FC Barcelona og Real Madrid, reklamerer endda for to af de største arabiske luftfartselskaber.

Der er mange gode bud på, hvorfor det forholder sig sådan. Der peges på, at generelt er antallet af indbyggere i de arabiske lande, som dyrker sport, meget, meget lavt. En debattør fremhævede, at i Tyskland er det 40 pct. af befolkningen, som dyrker idræt, og tyskerne har flere idrætsklubber, end de 22 arabiske lande har tilsammen. Et andet argument er, at i Tyskland er sporten oftest organiseret i selvstændige foreninger med demokratiske bestyrelser, medens det i de arabiske lande ofte er rige mænd eller militærfolk, som ejer holdene og holder med som et prestigeprojekt.

Ligeledes vælger man i den arabiske verden at bygge store prestigestadions for syns skyld, men man har ikke sørget for at stille tilstrækkelige træningsfaciliteter til rådighed for helt almindelige mennesker. Og cykelstier er næsten ikkeeksisterende i den arabiske verden. Selv om der er en hastigt voksende middelklasse med øget fokus på figur og sundhed, så er det generelle fokus på og muligheder for fysisk sundhed og idræt på ingen måde så udbredt, som det er i Danmark. Og forudsætningen for, at man kan skabe stærke hold, som klarer sig i elitesporten, er jo netop, at der er en bredde af amatørklubber, hvor de gode spillere kan hentes fra.

Der peges også på, at selv om man i den arabiske verden forsøger at have officiel fokus på sund krop og sund sjæl, så er det kun snak, for i forhold til Vesten, så er det langtfra alle skoler i de arabiske lande, som har idræt og kreative fag på skoleskemaet. Alt for ofte drejer det sig om boglig udenadslære og for lidt fritænkning og kreativt. Derfor findes der eksempelvis heller ingen arabisk forskning i idræt. Endelig så fører det også til, at der er for få arabiske forbilleder. Det er jo det, der oftest inspirerer børn og unge til sport.

Hvis man ser på resultaterne, så har den arabiske verden med 22 lande og en halv milliard mennesker, siden det moderne OL startede i 1800-tallet, gjort sig fortjent til 110 medaljer, heraf kun 27 guldmedaljer. Kenya har fået 102 medaljer, hvoraf 31 er guldmedaljer.

Hvis de arabiske lande har et ønske om at klare sig bedre, end de gør nu, så er der nogle ”sygdomme” på hjemmefronten, som skal behandles først, før de arabiske lande for alvor kan vise potentialet til f.eks. VM i fodbold.

Jeg synes derfor, at det er fint, at man tager diskussionen og peger på problemerne, men når alt er sagt, så synes jeg, at det er en fornøjelse at se, at der kommer flere nationer til VM, og at de gamle traditionelle fodboldnationer får baghjul af nye nationer, som med lidt hårdt arbejde kan ende med at overraske os alle. Og måske overrasker et arabisk hold i 2022 i det arabiske land Qatar.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her