Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kalifatettilhængere og demokratihadere skal ikke have dansk statsborgerskab

... Jeg har det også dårligt med at trykke på jaknappen uden at kunne være sikker på, om den person, der får statsborgerskab, er oprigtigt loyal over for vores samfund.

Forrige søndag var der statsborgerskabsdag på Borgen. Her blev nye borgere budt velkommen ved højtidelig festlighed med sang og tale af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Hvert parti havde en lille bod, hvor man kunne hilse på partiets politikere og trykke statsministeren i hånden. Mange kom forbi de konservatives bod, hvor Søren Pape Poulsen, Mette Abildgaard og jeg selv stod klar til en snak. Der blev taget selfies, grint og lykønsket. Alle var glade.

At afholde en statsborgerskabsdag i Danmark var i al beskedenhed min idé inspireret af en tur, jeg foretog til Canada i 2005. Da jeg i sin tid selv fik statsborgerskab, var det en flad fornemmelse blot at modtage et brev med posten, og det var mig derfor magtpåliggende at indføre denne højtidelighed.

Allerede nogle dage efter den festlige dag, behandlede vi i Folketinget et lovforslag, hvor en ny omgang borgere fik tildelt statsborgerskab. Jeg synes, det er fint at belønne dem, der vil Danmark og bidrager positivt til vores samfund, men jeg har det skidt med det faktum, at det ikke er til at gennemskue, om der blandt de mange findes enkelte personer, der er demokratihadere eller tilhængere af et kalifat.  

Statsborgerskab er ikke et retskrav, det er en gave, som et politisk flertal i Folketinget giver nye borgere i henhold til Grundloven. Derfor har jeg det også dårligt med at trykke på jaknappen uden at kunne være sikker på, om den person, der får statsborgerskab, er oprigtigt loyal over for vores samfund. Enhver kan underskrive en loyalitetsaftale uden at mene det, og derfor er det vigtigt at stramme op om de regler, der kan ændre ens status fra at være medborger til at blive statsborger. Statsborgerskab må ikke bare kunne gives til enhver, men skal gives til dem, der vil vores demokrati og vores land.

De formelle krav er i dag, at man skal have boet i landet en bestemt rum tid, man skal have en ren straffeattest, man må ikke skylde penge til det offentlige, man skal være selvforsørgende, tale dansk, gennemføre en statsborgerskabstest og underskrive en tro og love-erklæring. Man skulle tro, at det var krav nok, men jeg mener, det er bydende nødvendigt, at vi finder en ny måde at screene folk på.

Nogle mennesker vil skrive under på hvad som helst for at få statsborgerskab, så den tro og love-erklæring, hvor man tilkendegiver, at man er loyal over for Danmark og demokratiet, er i min optik ikke nok. Derfor er jeg fortaler for at supplere med en obligatorisk samtale. Vi bør oprette en statsborgerskabskomite, der interviewer ansøgerne. Ved at sidde over for personen kan vi langt bedre vurdere, om det menneske udviser ægte loyalitet. Vi vil langt bedre kunne opspore dem, der kun ønsker at få privilegierne uden at levere noget til gengæld. Dem, der er imod vores åbne frihedselskende samfund. De skal ikke have lov til at få statsborgerskab.

Nogle mener, min idé vil blive omkostningsrig og bureaukratisk, hvilket jeg ingen problemer har med. Et statsborgerskab er noget af det mest kostbare, vi giver væk, og de ekstra midler er godt givet ud. Andre mener, det er sindelagskontrol. Det er meget muligt, men en demokratisk sindelagskontrol har jeg helt ærligt ikke noget imod, når det handler om, hvem vi giver statsborgerskab. Den sidste indvending er, at ansøgeren bare kan lyve. Det er sandt, at nogen vil kunne snyde sig gennem nåleøjet, men jeg er sikker på, at vi gennem en samtale vil kunne opdage langt de fleste snydere. En ting er blot at underskrive et stykke papir, en anden er at sidde over for et panel og se dem i øjnene.

Vi bør ikke give statsborgerskab til dem, der ikke vil vores demokrati eller samfund. Kun oprigtige borgere bør komme i betragtning, og dem byder jeg mere end velkommen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her