Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære Katrine,

... barnets hjerteskærende panisk skrig, når det får fjernet forhuden (i Mellemøsten med barberkniven uden bedøvelse) har indprentet sig hos mig

Tak for dit svar, som ærligt talt gjorde mig målløs, og jeg overvejede at ignorere det, da det var for langt ude. Du kender mig bedre, end de ting du anklager mig for. Du siger, at jeg er beton-sekularist, at jeg har en naiv tiltro til, at Islam kan reformeres, og at jeg bekender mig til en ”gud”, som hedder ”det moderne menneskesyn”.  Beton-sekularist – det er første gang nogen kalder mig det. Du underkender med det begreb fuldstændig mit arbejde og mange års demokratiske kamp, som du også ved ikke er omkostningsfrit! Jeg kæmper en kamp for også min egen frihed.

Jeg har normalt stor respekt for dig, men du har det med at fremstille folk, du er uenig med, på en karikeret måde. Jeg er ikke helt klar over, om det er et forsøg på at være humoristisk, men det falder altså til jorden i denne sag.

For mig er der intet humoristisk i omskæring, og jeg har i mange år været tilhænger af en aldersgrænse. Modsat dig, så har jeg noget at have det i. Jeg er nemlig selv blevet omskåret, og min søn er ikke, for jeg synes, at det er en uskik at fjerne noget, som barnet ikke selv har valgt at undvære og ikke kan få tilbage. Desuden har barnets hjerteskærende panisk skrig, når det får fjernet forhuden (i Mellemøsten med barberkniven uden bedøvelse) indprentet sig hos mig.

Det handler om barnets rettigheder, som efter min overbevisning vejer tungere end forældrenes religiøse og kulturelle rettigheder. Som folketingspolitiker er det da mit ansvar at værne om den enkelte borgers rettigheder til noget så selvfølgeligt som retten til at bestemme over egen krop. Jeg har lige som dig respekt for Jødedommen i Danmark, men skal jeg derfor så være inkonsekvent i forhold til mit ansvar? Er det ok, at jeg har én holdning i forhold til islamisk drengeomskæring, og en anden holdning til jødisk drengeomskæring?

Min religion er ikke ”det moderne menneskesyn”. Jeg tror på en skaber, og jeg tror på, at alting ikke er tilfældigt. Jeg er religiøst nysgerrig, og derfor har jeg også forsøgt at fordybe mig i kristendommen. Jeg har en grundlæggende forståelse for religioner og deres betydning.

Jeg er enig med dig i, at hvis vi ændrer alt, så har vi ikke noget tilbage. De centrale ting i vores religioner skal være uforandrede, og det piller vi ikke ved, men vi kommer med en aldersgrænse for omskæring til at påvirke et ritual, som fremover vil være i trit med de love og rettigheder, som vores fælles samfund er bygget op omkring.

Jeg vil altid støtte reformer, som bakker op om den enkelte borgers rettigheder. Du skriver, at muslimer ikke kom ilende til mit eget ”reformeringsprojekt” Demokratiske Muslimer, da jeg ikke kunne finde argumenter nok for mit ”moderne menneskesyn” i Koranen, og at jeg skal overveje om Islam og demokrati overhovedet kan gå hånd i hånd.

I Demokratiske Muslimer var vi samlet på grund af en krise, og vi var enige om at være konfliktdæmpende og bygge bro til det danske samfund. Da krisen var overstået, kom de naturlige, politiske forskelligheder til udtryk. I dag er mange fra Demokratiske Muslimer aktive i forskellige politiske partier. Det var en organisation som havde sin berettigelse på det tidspunkt.

Jeg er medinitiativtager af den globale organisation, Muslim Reform Movement, som presser på for en tidssvarende reformation af islam. Hvis Islam ikke bliver reformeret, så er vi på den. En aldersgrænse for omskæring er også det ønske, jeg har for reformationen af Islam.

Du skriver, at jeg gør mig skyldig i et ukonservativt statstyrani, når jeg vil tvinge jødiske børn til at blive fremmedgjorte fra deres egen kultur og religion. Nej, jeg vil med en aldersgrænse netop give dem et frit valg og forhindre det tvangsindgreb, som omskæring er.

Det er korrekt, at vi ikke er enige i den konservative folketingsgruppe, og netop derfor har vi valgt at fritstille de enkelte medlemmer, så vi har mulighed for at stemme ud fra vores egen personlige overbevisning. Præcis som Grundloven siger, at vi har ret til.

Hilsen

Naser

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her