Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mainstream mediernes dækning af Trump er tippet for længst, og det er en skandale

Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken.

Det er et år siden, Trump blev indsat som USA’s præsident - og hvilket år. Amerikansk politik har aldrig været kedelig, men der er virkelig kommet gang i den.

Jeg ved godt, der er meget, man kan udsætte på Trump. Han er mærkelig, vulgær og indimellem barnlig og meget lidt præsidentiel - og på den måde er Trump sin egen værste fjende. Han bærer selv et stort ansvar, og det skal han selvfølgelig stå til regnskab for.

Men berettiger Trumps opførsel, at otte ud af ti historier i mainstream medierne, om ham, handler om hans løjerlige personlighed?

Dækningen af Trump er tippet for længst, og jeg mener, det er en skandale. For det er simpelthen ikke rigtigt, at alt, han gør, er forkert.  

Ville det ikke være på sin plads, at bare lidt flere historier for eksempel handlede om, at amerikansk økonomi strutter af fremgang, eller at arbejdsløsheden er lavere, end den har været meget længe? Blandt sorte amerikanere har arbejdsløsheden ikke været så lav siden 1972; i dag er den på 6,8 procent - under Obama var den på et tidspunkt helt oppe på 16,5 procent. Virksomheder udvider og betaler bonusser til deres medarbejdere. Det er længe siden, økonomien har haft det bedre, og den buldrer fortsat derudaf.

Men en ny undersøgelse fra Harvard University har vist, at 80 procent af alle historier om Trump er negative, 20 procent er positive. CNN og NBC topper listen med 93 procent negative og 7 procent positive historier. Også Washington Post og New York Times er særdeles kritiske. Men hvor kritisk jo er godt, så er tendentiøst rigtig skidt, og det er sådan, det er.

Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Jeg ser desværre en tendens til, at europæiske medier, også danske, læner sig lidt for meget op af de amerikanske mainstream medier, der er godt i gang med at smadre deres egen troværdighed - og mediernes generelt - mens de latterliggør præsidenten og de mange millioner amerikanere, der stemte på ham. Og når de gør det, så buldrer præsidenten tilbage, og det er en ond cirkel og uskøn krig, der er skadelig for demokratiet.

Senest har mainstream medierne forsøgt at få Trump stemplet som mental syg, og det var deres våde drøm, at det kunne sætte en stopper for hans embede, men de kan godt glemme det. Præsidenten har det fint, og det er meget sandsynligt, at han bliver valgt igen, for han leverer det, han lovede dem, der stemte på ham.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.11.18, 07:35
Vil Løkke og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her