Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Intet kan forklare dødstrusler

Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter?

Så skal vi åbenbart til det igen. Forklare, hvorfor en sætning som “det er uhørt, at politikere skal have politibeskyttelse døgnet rundt,” skal følges op af et eftertrykkeligt punktum.

Det er jeg glad for, at flere har understreget de seneste dage, efter Ekstra Bladets Poul Madsen skrev det forkastelige ‘men’. Hermed mener han, at Inger Støjberg, Pia Kjærsgaard, Flemming Rose, Kurt Westergaard og undertegnede faktisk selv er lidt skyld i, at vi må leve med politibeskyttelse 24/7.

Nu bliver jeg muligvis skudt det motiv i skoene, at jeg fremstiller mig selv som offer for at score lidt point. Men sandheden er, at jeg faktisk ikke er særlig vild med at snakke om det, men det er vigtigt, at befolkningen indimellem ved, hvordan det forholder sig i dagens Danmark.

Poul Madsen, der burde vide bedre, fremturer med argumenter om hård retorik på de sociale medier, som en forklaring på hvorfor vi må have politibeskyttelse. Han fremhæver eksemplet, hvor Inger Støjberg delte et billede af kagen, der skulle markere udlændingestramning nummer 50. Uanset hvad man må mene om det billede, hvordan kan det så på nogen måde forklare, at det må udløse dødstrusler?

I øvrigt er jeg overbevist om, at de mennesker, der fremsætter truslerne, ikke går synderligt op i udlændingestramninger og asylpolitik; de går derimod op i, at ingen kritiserer islam ustraffet.

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med PET, var i 1996, hvor jeg udkom med min bog “Ære og skam”. Det var længe før facebook og andre sociale mediers indtog. Jeg var kulturrelativist, jeg talte om brobygning og dialog, og jeg var medlem af Det Radikale Venstre. Men det forhindrede ikke dødstrusler. Min “forbrydelse” var min religionskritik. Under Muhammedkrisen, hvor jeg forsvarede tegnerne, begyndte dødstruslerne at tikke ind fra både ind- og udland, og PET gjorde min beskyttelse permanent.

Debattøren Niels Jespersen skrev for et par dage siden på facebook, at han har hæftet sig ved, at det kun er politikere på højrefløjen, der må leve mandsopdækket af PET. Jeg kan godt fortælle hvorfor. Venstrefløjens debattører er kun hårde over for højrefløjen - og blide som lam over for islamisterne. Poul Madsen bliver bakket op af Özlem Cekic, som gladeligt kritiserer Danmark og kristendommen, men som aldrig har haft mod til at kritisere islam og Koranen.

Man kan i hvert fald altid finde en forklaring på, hvorfor nogle “må” reagere med trusler om vold og mord, og det er vi altså selv skyld i. Jeg er enig med Søren Pape, der siger, at det svarer til at sige til den letpåklædte kvinde, at hun selv bærer en del af skylden, hvis hun bliver voldtaget.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er, vi har sagt, som giver en plausibel forklaring på dødstrusler? Send gerne eksempler.

Jeg læste måbende et andet forsvar for min ret til at blive beskyttet, samtidig med at afsenderen, radiovært på Radio 24Syv journalisten Poya Pakzad, i samme opdatering på facebook skrev, at han ikke kunne være mere ligeglad, hvis jeg eller Inger Støjberg druknede - så dyb var hans afsky for os. Jeg kan godt leve med Poya Pakzads afsky - men er det på grund af vores retorik, at vi er faldet i unåde hos hr. Pakzad, ja så er ironien virkelig fed. Men sådan er det altså i dagens debatdanmark. På venstrefløjen kan man udtale sig decideret ondskabsfuldt, og det udløser en sand hyldest og mange likes - hvorimod højrefløjens synspunkter udlægges som afstumpede og blottet for menneskelighed.

Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Mere end nogen anden ville jeg ønske, at det ikke var nødvendigt at have PET med mig, hvor jeg går og står. Men der går ikke en dag, hvor jeg ikke er taknemmelig for deres tilstedeværelse - for jeg kommer aldrig til at tie stille.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her