Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er for let, Christel!

Spørgsmålet om databeskyttelse er for kompliceret et emne at blive reduceret til en gammeldags rød-blå, forbruger overfor grimme-virksomheder-fortælling. Christel Schaldemoses anklager kræver et svar.

I et debatindlæg her på bloggen (d. 12. september 2017) er MEP-kollega, Christel Schaldemose (S) ude med riven efter Venstre  og undertegnede i spørgsmålet om nye lov-initiativer på data-beskyttelse. Jeg siger et - og gør noget andet, lyder beskyldningen.

Til det er mit svar: Det er for let, Christel! Spørgsmålet om databeskyttelse er for kompliceret et emne til at blive reduceret til en lidt gammeldags rød-blå, forbruger-overfor-grimme-virksomheder-fortælling.

Sagen kort: Både Christel Schaldemose og jeg har involveret os i at sikre os borgere noget beskyttelse, når vi giver data væk i form af Ja-klik på de store internetbaserede platforme. Mine ændringsforslag til det komplicerede og meget vidtgående lov-komleks får så Schaldemose til at se rødt - og fremture med påstanden om, at jeg arbejder for virksomhederne - på forbrugernes bekostning. 

Allerførst - og helt principielt: Jeg arbejder selvfølgelig som Venstremand og MEP for at sikre danske virksomheder de bedste muligheder og vilkår i EUs Indre Marked. Alt andet ville være tosset og imod min eksistens-berettigelse som politiker og lovgiver. Hvad mere er: På gode dage er det også min klare fornemmelse, at min gode MEP-kollega Christel gør præcist det samme.

Så hvad er problemet? Ja, det skal selvfølgelig ske i en fin balance med de forbruger-hensyn, som vi alle - også jeg og Venstre - står på mål for hver eneste dag. I dette tilfælde: Forbrugernes ret til sikkerhed for deres data. Måske mener Christel Schaldemose, at man ikke kan gøre begge ting på samme tid, men i min optik udelukker det ene hensyn ikke det andet. Tværtimod. 

Når vi opdaterer lovgivningen på datasikkerhed, har vi mulighed for at skabe en fin balance mellem forbrugernes ret til sikre data og virksomhederne vilkår for at drive virksomhed i på nettet.

Mere konkret - på f.eks. cookies-området - bliver det fra Kommissionen foreslået, at man - i stedet for at trykke ja eller nej på alle hjemmesider (hvilket er en stadig kilde til irritation hos de fleste, mig selv inkl.) - en gang for alle kan tage stilling til cookies på browser-niveau, altså når man første gang trykker sig ind på computeren.

Det lyder - og er - meget teknisk, men betydningen er signifikant: Bliver vi som forbrugere givet muligheden for at sige farvel til samtlige cookies allerede fra starten - ja, så forsvinder hele forretningsgrundlaget for de millioner af virksomheder, der lever af vores data.

Men mere vigtigt: Det bliver i i sidste ende også ringere for os forbrugere. For med Christel Schaldemoses tilgang og ændringsforslag ender al data blot hos en anden form for virksomhed. 

Det er ironisk, at Schaldemose beskylder mig for at ville forringe forbrugersikkerheden, når hendes forslag vil føre til, at alt data ender hos de store tech-firmaer som Google, Microsoft og Apple. Det viser en analyse, foretaget af Mandag Morgen og bestilt af Kulturstyrelsen. I mine øjne er det altså falsk varedeklaration, når Christel Schaldemose påstår at ville forstærke databeskyttelsen ved at give forbrugerens data til software-skaberne. Hendes forslag vil have den modsatte effekt. 

Med det nye forslag lægger man tilmed alt ansvaret for databeskyttelsen hos forbrugeren, når de skal godkende brug af cookies uden at skelne mellem typen af cookies eller hjemmesider. Det er et stort ansvar, for formålet og brugen af cookies er ikke en simpel ting at sætte sig ind i, og jeg mener, at man i stedet burde give virksomhederne retningslinjer om, hvordan de skal behandle de dataspor, som forbrugerne efterlader og sikre, at de efterfølger dem.              

Svær balanceakt 
Ny lovgivning om data er en delikat balancegang. Vi må se i øjnene, at vi alle bruger de tilbud, der er på internettet, og at det koster. Intet er gratis, og medmindre vi betaler for et produkt, er vi produktet. Det betyder ikke, at virksomhederne skal have frit lejde til at få adgang eller bruge de data, vi efterlader på nettet. Virksomhederne skal selvfølgelig passe ordentlig på de data, de får adgang til - og de skal ikke have adgang til det hele. 

Hvis vi definerer, hvad der er rimeligt, at virksomhederne får adgang til, f.eks. en forbrugers bevægelser rundt på hjemmesiden, uden at forbrugeren kan identificeres - ja, så kan det skabe de rammer, hvor virksomhederne ved, hvilke regler de skal følge. Samtidig skal forbrugerne ikke bære byrden ved et teknisk uoverskueligt emne.

Det er vigtigt at sikre klare retningslinjer for virksomhederne, så de har kendskab til den lov, de skal følge. På den måde får vi som forbrugere de bedste og mest sikre produkter. Det er elementært for mig, og derfor har jeg bedt om de ændringer til lovteksten, jeg har. Det er ikke en gavebod for virksomhederne, men en redningsvest - en vest, som i sidste ende vil sikre den forretningsmodel, som igen sikrer os alle let og god og “gratis” adgang på nettet. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Den laveste socialgruppe bor primært til leje i almene boliger - ikke ligefrem er et miljø, som er befordrende for at komme frem i verden. Der er brug for et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere