Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er for let, Christel!

Spørgsmålet om databeskyttelse er for kompliceret et emne at blive reduceret til en gammeldags rød-blå, forbruger overfor grimme-virksomheder-fortælling. Christel Schaldemoses anklager kræver et svar.

I et debatindlæg her på bloggen (d. 12. september 2017) er MEP-kollega, Christel Schaldemose (S) ude med riven efter Venstre  og undertegnede i spørgsmålet om nye lov-initiativer på data-beskyttelse. Jeg siger et - og gør noget andet, lyder beskyldningen.

Til det er mit svar: Det er for let, Christel! Spørgsmålet om databeskyttelse er for kompliceret et emne til at blive reduceret til en lidt gammeldags rød-blå, forbruger-overfor-grimme-virksomheder-fortælling.

Sagen kort: Både Christel Schaldemose og jeg har involveret os i at sikre os borgere noget beskyttelse, når vi giver data væk i form af Ja-klik på de store internetbaserede platforme. Mine ændringsforslag til det komplicerede og meget vidtgående lov-komleks får så Schaldemose til at se rødt - og fremture med påstanden om, at jeg arbejder for virksomhederne - på forbrugernes bekostning. 

Allerførst - og helt principielt: Jeg arbejder selvfølgelig som Venstremand og MEP for at sikre danske virksomheder de bedste muligheder og vilkår i EUs Indre Marked. Alt andet ville være tosset og imod min eksistens-berettigelse som politiker og lovgiver. Hvad mere er: På gode dage er det også min klare fornemmelse, at min gode MEP-kollega Christel gør præcist det samme.

Så hvad er problemet? Ja, det skal selvfølgelig ske i en fin balance med de forbruger-hensyn, som vi alle - også jeg og Venstre - står på mål for hver eneste dag. I dette tilfælde: Forbrugernes ret til sikkerhed for deres data. Måske mener Christel Schaldemose, at man ikke kan gøre begge ting på samme tid, men i min optik udelukker det ene hensyn ikke det andet. Tværtimod. 

Når vi opdaterer lovgivningen på datasikkerhed, har vi mulighed for at skabe en fin balance mellem forbrugernes ret til sikre data og virksomhederne vilkår for at drive virksomhed i på nettet.

Mere konkret - på f.eks. cookies-området - bliver det fra Kommissionen foreslået, at man - i stedet for at trykke ja eller nej på alle hjemmesider (hvilket er en stadig kilde til irritation hos de fleste, mig selv inkl.) - en gang for alle kan tage stilling til cookies på browser-niveau, altså når man første gang trykker sig ind på computeren.

Det lyder - og er - meget teknisk, men betydningen er signifikant: Bliver vi som forbrugere givet muligheden for at sige farvel til samtlige cookies allerede fra starten - ja, så forsvinder hele forretningsgrundlaget for de millioner af virksomheder, der lever af vores data.

Men mere vigtigt: Det bliver i i sidste ende også ringere for os forbrugere. For med Christel Schaldemoses tilgang og ændringsforslag ender al data blot hos en anden form for virksomhed. 

Det er ironisk, at Schaldemose beskylder mig for at ville forringe forbrugersikkerheden, når hendes forslag vil føre til, at alt data ender hos de store tech-firmaer som Google, Microsoft og Apple. Det viser en analyse, foretaget af Mandag Morgen og bestilt af Kulturstyrelsen. I mine øjne er det altså falsk varedeklaration, når Christel Schaldemose påstår at ville forstærke databeskyttelsen ved at give forbrugerens data til software-skaberne. Hendes forslag vil have den modsatte effekt. 

Med det nye forslag lægger man tilmed alt ansvaret for databeskyttelsen hos forbrugeren, når de skal godkende brug af cookies uden at skelne mellem typen af cookies eller hjemmesider. Det er et stort ansvar, for formålet og brugen af cookies er ikke en simpel ting at sætte sig ind i, og jeg mener, at man i stedet burde give virksomhederne retningslinjer om, hvordan de skal behandle de dataspor, som forbrugerne efterlader og sikre, at de efterfølger dem.              

Svær balanceakt 
Ny lovgivning om data er en delikat balancegang. Vi må se i øjnene, at vi alle bruger de tilbud, der er på internettet, og at det koster. Intet er gratis, og medmindre vi betaler for et produkt, er vi produktet. Det betyder ikke, at virksomhederne skal have frit lejde til at få adgang eller bruge de data, vi efterlader på nettet. Virksomhederne skal selvfølgelig passe ordentlig på de data, de får adgang til - og de skal ikke have adgang til det hele. 

Hvis vi definerer, hvad der er rimeligt, at virksomhederne får adgang til, f.eks. en forbrugers bevægelser rundt på hjemmesiden, uden at forbrugeren kan identificeres - ja, så kan det skabe de rammer, hvor virksomhederne ved, hvilke regler de skal følge. Samtidig skal forbrugerne ikke bære byrden ved et teknisk uoverskueligt emne.

Det er vigtigt at sikre klare retningslinjer for virksomhederne, så de har kendskab til den lov, de skal følge. På den måde får vi som forbrugere de bedste og mest sikre produkter. Det er elementært for mig, og derfor har jeg bedt om de ændringer til lovteksten, jeg har. Det er ikke en gavebod for virksomhederne, men en redningsvest - en vest, som i sidste ende vil sikre den forretningsmodel, som igen sikrer os alle let og god og “gratis” adgang på nettet. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
19.09.18, 10:43
Nationalstaterne har fejlet big time Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.09.18, 09:37
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand. Læs mere
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her