Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop med at sende aben videre - kampen mod tiggeri skal føres på tre fronter

Det har aldrig været meningen med den fri bevægelighed, at EU-landene frit kan eksportere sociale problemer over EU-grænserne eller at borgerne skal føle sig chikaneret af udenlandske hjemløse. Kampen mod tiggeri skal - ja - føres i Bruxelles, i Folketinget og også fra Frank Jensens kontor.

Regeringen fremlagde før sommerferien en ny lov, som har til formål at bremse omfanget af udenlandske hjemløse og småkriminelle. Danskerne bakker massivt op om loven, som allerede har været i brug i forbindelse med politiets store indsats med at fjerne roma-lejre i og omkring større byer.

Debatten om problemet har til tider været ophidset og præget af, at især lokalpolitikerne har haft behov for at “sende aben videre” - til regering og Folketing - og derfra videre til Bruxelles og de ansigtsløse EU-bureaukrater, som passende kan få det endelige ansvar.

Hvad er sandheden? Ja, som altid noget mere gråmeleret end den sort-hvide verden, politisk debat føres i. Sandheden er nemlig, at der er brug for en indsats på tre fronter - lokalt, nationalt og europæisk - hvis vi skal gøre noget effektivt ved problemet.

Og hvad er så udfordringen?
Alle EU-borgere har lige ret til den samme frie bevægelighed, som vi danskere i mange henseender nyder rigtig godt af. Det skal være nemt at rejse i EU, og derfor giver EU’s såkaldte opholdsdirektiv EU-borgere ret til ophold i indtil tre måneder i et andet EU-land, uden at der kan stilles andre betingelser, end at man er i besiddelse af et gyldigt identitetskort. Først efter de tre måneder kræves det, at rejsende registrerer sig og dokumenterer, at de ikke ligger værtslandet til last.

Bagsiden af den medalje er, at tiggerbander fra bl.a. Rumænien bevidst udnytter deres rejseret til at søge til Europas hovedstæder og slår lejr på pladser, gader og stræder for derfra at tigge aggressivt, suppleret med småkriminalitet af enhver art. Det har selvfølgelig aldrig været hensigten.

En tilsyneladende lammet overborgmester i København har derefter “trukket EU-kortet” og bedyret, at “det må da være i EU, dette problem skal løses’. En bemærkning, som demonstrerer afmagten, da problemer med tiggeri jo først og fremmest skal løses lokalt.

Regeringen har handlet resolut og tilmed fået et ellers modvilligt Socialdemokrati med i et bredt flertal om en ny skærpet tiggeri-lov. Dermed lægger Danmark sig i slipstrømmen af lande, hvor regeringerne også har taget tyrene ved hornene. Jeg nævner i flæng Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Storbritannien. Her har man som i Danmark indført forskellige lovgivnings-varianter imod børne-, aggressivt eller tvungent tiggeri.

Er det så det samme som, at man ikke skal adressere problemet i Bruxelles?
Selvfølgelig ikke. Jeg har da også konfronteret EU-Kommissionen med problemet i løbet af den seneste måned. Herfra giver man så en række eksempler på gode lokale løsninger. Blandt de gode eksempler nævnes Salzburg og München, hvor man har forbudt tiggeri på hovedparten af de offentlige områder i centrum.

Desuden har man som støtte for politiets indsats investeret ressourcer i at sikre håndhævelse ved hjælp af private vagtværn. Der er rigeligt med gode erfaringer fra andre dele af Europa, hvor en Frank Jensen med en smule mere engagement kunne hente inspiration til handling.

Men - så let slipper Kommissionen ikke
Når EU-lovgivning har - omend utilsigtet – negative konsekvenser, så må vi forlange, at EU-kommission reagerer. Det har aldrig været meningen med den fri bevægelighed, at EU-landene frit kan eksportere sociale problemer over EU-grænserne eller at borgerne skal føle sig chikaneret af udenlandske hjemløse.

Derfor har jeg også bedt EU-kommissionen om at tage sagen op. Der er behov for, at se på reglerne og finde nye løsninger. For eksempel mener jeg, at det det lovlige ophold skal kunne dokumenteres med en aktiv opholdsadresse, hvor man eksempelvis bor til leje eller er på besøg. Kan man som rejsende EU-borger ikke dokumentere et ordentligt og anstændigt ophold, skal man som EU-land have mulighed for at sige nej tak til besøget.

Vi skal kræve at EU-kommissionen ændrer bestemmelserne for ophold og gøre det lettere for medlemslandene at opstille værn mod grænseoverskridende betleri.

Pointen er klar: Kampen mod betleri skal føres på alle tre fronter: lokalt, nationalt og på europæisk plan. Men det nytter ikke noget, at lokalpolitikere stikker hovedet i busken og venter på, at andre løser alle problemerne for dem.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Holger K Nielsen
21.02.18, 14:46
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.18, 12:03
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.02.18, 11:58
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.02.18, 09:35
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu engang ”Ulven kommer” Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her