Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Et spørgsmål om rimelighed

Det har aldrig været meningen, at folk fra hele EU kan komme til Danmark, og - efter et ganske kort ophold - få fuld adgang til danske velfærdsydelser. Derfor handler diskussionen om sociale velfærdsydelser i høj grad om ret og rimelighed.

Lad mig slå fast med det samme: Vandrende arbejdstagere og EU’s frie bevægelighed er en gevinst for Danmark. Det viser alle undersøgelser, senest fra Københavns Universitet, hvoraf det fremgår, at en arbejdstager fra Østeuropa i 2013 i gennemsnit leverede 21.205 kroner til den danske stat.

Diskussionen om sociale ydelser til vandrende arbejdstagere handler altså ikke om penge - og så alligevel. For sociale ydelser er også et spørgsmål om ret og rimeligt. Og i Venstre betyder rimelighed rigtig meget - også for tilslutningen til det europæiske samarbejde. Derfor er velfærds-diskussionen vigtig. Det har aldrig været meningen, at folk fra hele EU kan komme til Danmark, og - efter et ganske kort ophold - få fuld adgang til danske velfærdsydelser. Ydelserne i Danmark er blandt verdens højeste - og er finansieret af os alle via skatten. Derfor ligger det som en klar, underliggende antagelse og præmis, at alle skal have bidraget til det danske samfund i en periode, før man trækker sociale ydelser - og måske endda sender pengene ud af landet.

EU-Kommissionen fremlægger i dag, tirsdag, et forslag til revision af den såkaldte 883-forordning fra 2004, som netop omhandler EU-borgernes rettigheder som vandrende arbejdstagere på tværs af EU-grænserne. Forordningen er kontroversiel, for mange har set den som et symptom på, at EU-samarbejdet har bredt sig for vidt. Det stod blandt andet klart, da briterne skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien skulle forblive i EU eller ej. Under valgkampen var en af de store temaer andre EU-borgeres ret til de britiske velfærdsydelser. Den britiske regering havde op til afstemningen indgået en aftale om indeksering af ydelserne, men den faldt til jorden, da briterne stemte for at forlade EU.

Også i Danmark har vi ønsket et opgør med bestemmelserne i forordning 883. Den danske regering var derfor ærgerlig over, at aftalen med Storbritannien ikke blev til noget. Opgørelser har nemlig vist, at antallet af EU-borgere, som modtager danske velfærdsydelser i form af SU, børnepenge og dagpenge mv stiger år for år. Og det skal holdes op imod, at fx børne- og unge-ydelser på årsbasis er så høje i Danmark, at de for visse landes borgere svarer til en halv årsløn i hjemlandet.

Alt tyder på, at EU-kommissionen i udspillet forsøger at imødekomme noget af kritikken med nogle få gode elementer, men det ændrer ikke ved, at udspillet fremstår en anelse tonedøvt. Blandt andet har man ikke medtaget en indeksering af børnechecken, som ellers er en dansk mærkesag, og som var med i den nu skrottede engelske aftale.

Tonedøvheden er problematisk, især fordi vi befinder os i en tid, hvor landene kæmper imod svigtende opbakning til EU-projektet blandt befolkningerne. Man skal kunne se sig selv i et samarbejde, som bygger på rimelighed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
22.01.20, 10:46
Roundup er til gavn for både biodiversitet og klimaet, og et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler med glyfosat er båret af følelser, ikke fakta. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere
Af Henrik Højlund
21.01.20, 15:14
Mattias Tesfayes udtalelser om, at noget står over Gud, er tåbelige. Et samfund, som tror, at dets egne demokratisk vedtagne værdier er de højeste værdier og sandheder, ender med at udøve en form for skjult diktatur. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.01.20, 20:45
Dollarmilliardærerne ejer ikke størstedelen af den globale formue, men 2,4 pct. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere