Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Europa skal have et nyt asylsystem

Migration er en af Europas helt store udfordringer. Vi skal se på helt nye modeller, hvis udfordringen ikke skal blive enden på det Europa, vi kender.

Vi kender billederne fra tv og aviser. Menneskestrømme, der krydser verdensdele i håbet om et bedre liv. Særligt tror jeg, at de fleste af os vil huske billederne fra den sønderjyske motorvej i 2015. Det blev også det helt konkrete billede på et europæisk asylsystem under ekstremt pres.

Illegal migration, og hvordan vi håndterer flygtninge i EU, bliver derfor uden tvivl et af de vigtigste områder, som vi kommer til at beskæftige os med i EU de næste mange år. Hele 35 pct af danskerne mener i en ny Kantar Gallup-måling, at migration er en af EU’s største udfordringer.

Jeg forstår danskerne, når man kaster blikket på, hvad der sker i verden nu. Mængden af mennesker, der ønsker at emigrere, eksploderer. Fra 2015 til 2017 var der svimlende 750 mio. mennesker over 15 år, der ønskede at emigrere. Mange af dem vil til Europa, og det kan vi ikke håndtere. Det vil blive enden på det Europa, som vi kender.

Vi har ganske vist fået bedre styr på EU’s ydre grænser i de senere år. Tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat viser, at det er lykkedes at begrænse migrationen til EU via Middelhavet med 92 pct. Men der er lang vej igen. Derfor er jeg en varm fortaler for et nyt, solidarisk og retfærdigt asylsystem i EU.

Vi skal handle nu og arbejde for en model, hvor det er slut med at vandre gennem flere sikre lande i Afrika og Mellemøsten og først søge asyl i EU. Derfor skal det afklares hurtigt og effektiv ved EU’s grænse, om den pågældende har et asylbehov. Dernæst skal de, som har været igennem et sikkert land, sendes tilbage dertil til asylbehandling. Dem, der ikke har asylbehov, skal tilbage til oprindelseslandet.

Samtidig er der et stort behov for at gøre noget ved årsagerne til migration. Opgaven for EU er derfor også at hjælpe de lande, som på grund af korruption, krig og andre ulykker, er kørt fast. Det er på ingen måde en let opgave, men det er nødvendig politik, hvis ikke EU skal miste troværdighed, og hvis der skal være fremtidsperspektiver i oprindelseslandene for de unge, som lige nu drømmer om en bedre tilværelse.

Rejsen mod Europa kan have fatale konsekvenser. Derfor er en langt mere human tilgang til problemet her at hjælpe i nærområderne, så det ikke bliver attraktivt at rejse til Europa og dermed sætte livet på spil på turen hertil.

I Venstre går vi ikke ind for tvang og kvoter. Den idé har vist sig totalt umulig. Landene skal have muligheden for at bidrage på den måde, der giver mening for dem. Det skal ikke være et krav om at tage imod flygtninge. Landene skal i stedet kunne hjælpe på flere forskellige måder, f.eks. ved finansiel støtte i nærområderne eller ekstra mandskab og materiel ved grænsen.

Venstre vil arbejde for et solidarisk og retfærdigt asylsystem i EU. Denne opgave bliver vigtig for det nye parlament, der træder sammen i 2019. Får vi ikke for alvor styr på Europas ydre grænser og tilstrømning af mennesker, mister de europæiske borgere trygheden i Europa og tilliden til, at EU-samarbejdet for alvor kan tage hånd om de store udfordringer.

Venstre vil et trygt Danmark i et stærkt Europa, og det kræver en ny tilgang til asylspørgsmålet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere