Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk tøven har konsekvenser

De danske EU-forbehold skal ikke længere være tabu. Det er på høje tid at diskutere ærligt og redeligt, hvad forbeholdene betyder for danskerne og Danmarks fremtid i Europa.

2018 er året, hvor næste kapitel af Europa-samarbejdets succesfulde, men også stormombruste historie skrives. En historie, som også er dansk. Og som vi derfor skylder en ærlig, reel og modig debat. Og vel at mærke en debat, hvor vi undgår at falde i fælden at lukke af for yderligere argumentation ved at diskutere afstemnings-datoer, der alligevel ikke er aktuelle.

Storbritanniens farvel til EU-samarbejdet har åbnet op for en større diskussion af fremtidens Europa. Brexit og briternes fatale valg har skabt økonomisk og politisk kaos i UK og af samme grund har tilslutningen blandt danskerne til EU-samarbejdet sjældent været større. Brexit har også været en nødvendig øjenåbner i forhold til, at EU-samarbejdet har brug for reformer, så fællesskabet kan løse de presserende opgaver, der kræver fælles indsats.

For et effektivt og velfungerende land som Danmark er det ikke svært at udpege områder, som skal fungere bedre: Pengespild på ligegyldige eller dårligt fungerende programmer skal væk. Et strammere og mere fokuseret budget. Mindre bureaukrati m.v.

Det er heller ikke svært at pege på, hvor der er brug mere samarbejde: Den stigende sikkerheds- og terrortrussel mod Europa samt en regulær folkevandring fra syd, har skabt nye folkelige forventninger til det europæiske samarbejde. Når man spørger danskerne specifikt til en række politiske udfordringer som netop sikkerhed og migration, er de da heller ikke i tvivl: Fælles europæiske løsninger er vejen frem.

Netop derfor er det også af afgørende betydning at få gang i debatten om den berømte og berygtede danske tøven overfor samarbejdet.

Samarbejde om det vigtigste
Siden Danmark fik undtagelserne i 1993, har de begrænset os på en række vigtige områder. Det vil også gælde fremover - blot endnu mere udtalt. EU’s medlemslande er nemlig enige om at udbygge samarbejdet på netop de områder, hvor Danmark har sine forbehold og derfor står udenfor døren, når fremtiden formes. Derfor vil det få enorm betydning for Danmarks EU-medlemskab og vores indflydelse på Europas fremtid, om forbeholdene fjernes eller ej.

Det er grundlæggende godt at Danmark fik en fast plads i EU efter 1993. Danmark er et lille land, der lever af at handle med hele verden, og derfor står vi langt stærkere sammen med EU-landene, end vi nogensinde ville have gjort alene.

Som medlem af EU er Danmark blevet rigere – både som samfund, men også danskerne selv. Helt konkret giver det indre marked 100 milliarder kroner om året ekstra i statskassen, og en typisk LO-familie får 65.000 kr. mere i lønningsposen. Danske virksomheder eksporterer to ud af tre varer til lande i EU. Alene af den grund er EU-medlemskabet evident.

Vi har også haft andre fordele - på klima- og miljøområdet, hvor Europa leder verdens bestræbelser på at holde de ambitiøse mål for en bæredygtig klode; og på asylområdet betyder Dublinforordningen, at en asylansøger kun kan søge asyl i første land, vedkommende ankommer til; i forhold til handelsaftaler med 163 af verdens lande, som betyder, at danske varer eksporteres til alle ender af kloden - og flere aftaler er på vej.

Det betyder naturligvis ikke, at der ikke også er udfordringer. Men i sammenligning med fordelene er de meget små. Det er helt ubetinget i Danmarks interesse fortsat at være så tæt på kernen i samarbejdet og have så megen indflydelse som muligt.

Men debatten nu kræver mere af os. De store temaer, som vil præge Europa-debatten i de kommende år, falder også sammen med det, som optager befolkningerne mest. Det er spørgsmålet om sikkerhed, tryghed og indsatsen imod migration, terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Med en anslået fordobling af den afrikanske befolkning over de næste tredive år, vil Europa være under betydeligt pres i mange år frem. Disse udfordringer kan kun kan løses i et større værdifællesskab. Her er EU det eneste reelle bud.

Danmark på sidelinjen
Men disse udfordringer er på områder, hvor de danske forbehold spænder ben. Vi kan ikke deltage i samarbejdet, og vi har derfor ingen mulighed for at påvirke, i hvilken retning EU skal bevæge sig.

Eksempelvis vil vores forsvarsforbehold betyde, at Danmark fortsat står uden for et stadigt stærkere samarbejde med de andre EU-lande, blandt andet i operationer, hvor EU ellers har store interesser. For eksempel i Afrika, hvor krig, uro og fattigdom sender folkestrømme mod Europa.

Et EU-forsvarssamarbejde skal naturligvis ikke være en konkurrenter til NATO, men et vigtigt supplement i en tid, hvor EU’s naboregioner, inkl. et aggressivt Rusland, kræver “blød magt” mere emne krudt og kugler. Et supplement, som NATO vel at mærke selv ønsker.

Et andet område er rets-samarbejdet. Det er ingen hemmelighed, at Venstre gerne havde set et andet resultat af folkeafstemningen i december 2015, hvor danskerne stemte nej til at omdanne forbeholdet til en tilvalgsordning. En ordning, der ville have givet Danmark alle fordelene ved samarbejdet uden at gå fuldt og helt med i eksempelvis asylsamarbejdet. Nu gør forbeholdet så, at vi på en række vigtige områder ikke kan varetage danske interesser.

Eksempelvis vil danske myndigheder ikke kunne få adgang til EU’s passagerregistersystem i opgaven med at bekæmpe terror og kriminalitet. Vi står udenfor Eurojust-samarbejdet, der hjælper nationale myndigheder med at samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse. For slet ikke at nævne Europol-samarbejdet, hvor Danmark om få år igen falder helt ud, når den nuværende aftale udløber.

Slutteligt er der samarbejdet omkring den økonomiske og monetære union. Lige nu rykker gruppen af euro-lande tættere sammen. Danmark står uden for, og efter vi har mistet en tæt allieret i Storbritannien, har vi også mistet en stor del af indflydelsen på – og opsynet med - at euro-landene overholder de forpligtelser, man vedtager i fællesskab. Selv om vi kalder vores valuta for krone, er vi så tæt forbundet med Euroen, uden dog at have synderlig indflydelse på indholdet. Også her ville det samlet set være i Danmarks interesse fuldt og helt at deltage.

Væk med tabu
Det er derfor på tide med en ærlig debat. Om fordelene ved at komme helt med i samarbejdet, om ulemperne ved at stå uden for. Forbeholdene skal ikke længere være tabu. Det skal være muligt at have en saglig debat om, hvad det betyder for Danmarks fremtid i EU, at vi har forbehold, som bremser vores muligheder for at præge samarbejdet i en positiv retning. Hvad det betyder at stå udenfor det forpligtende europæiske samarbejde. Vi skal kunne tale om de daglige problemer, som forbeholdene skaber for almindelige mennesker og virksomheder.

Danmark hører til i det europæiske samarbejde. Spørgsmålet er reelt ikke længere om for eller imod, men kun om vi fortsat skal tøve.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.04.19, 22:17
Samtidig holdes der valgmøder i Grønland, som kun foregår på grønlandsk for at udelukke det danske mindretal. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.04.19, 20:45
Æggemaling, gækkebrevsklip og karsesåning. Klovn, hestevogn og hønseskidning. Sjældent har jeg set så mange smilende børn og voksne, som på et par timers rejse tilbage i tiden på Frilandsmuseet. Hvorfor mon? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.04.19, 13:42
Ritzaus Bureau ”glemte” at skille de vestlige ad fra de ikkevestlige. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.04.19, 10:25
Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.04.19, 16:56
Danmark har nok en gang fået grønt lys til en særaftale, selv om det ifølge ja-siden og såkaldte EU-eksperter forekom nærmest umuligt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
19.04.19, 06:00
Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser. Læs mere
Af Signe Munk
18.04.19, 09:25
Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.19, 20:06
Løsningen er at ignorere disse typer og give plads til midtersøgende unge. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.04.19, 13:17
Jeg betragter nu ikke mig selv som hverken rabiat eller ekstrem på nogen måde, men den her åndssvage Paludan-sag tvinger mig til at tage stilling. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her