Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Farvel til sommertid?

Sommertid eller ej – det er aldrig noget, jeg har ligget søvnløs og spekuleret over. Men i den forgangne uge er det gået op for mig, at det rent faktisk er noget, som rigtig mange synes er bøvlet og unødvendigt. Så lad os tage et opgør med det.

En gang imellem dukker et politisk emne op, der i særklasse udfordrer vanetænkningen. Det gjaldt forleden, hvor Europa-Parlamentet stemte om et forslag om at droppe sommertiden. Et flertal opfordrer nu Kommissionen til at få sat gang i reformen.

Igennem snart fyrre år har danskerne to gange om året ivrigt diskuteret, om man skal stille havestolene frem eller tilbage, når tiden skal stilles om til sommer- eller normaltid. Den oprindelige baggrund for at indføre sommer-/vintertid var et spørgsmål om energiforbrug. Ved at lægge tiden om, kunne man spare på den ekstra belysning i den mørke tid. Om det nogensinde har haft stor effekt, er aldrig blevet dokumenteret.

Et faktum er det til gengæld, at omstillingen forår og efterår har skabt en masse bøvl for borgerne. Vi kender alle til urene, som pludselig ikke går rigtigt; det på armen, der kan klares med et lille vrid på en skrue, men også det på ovnen, hvor det ikke altid er lige let at finde ud af, hvordan det skal grejes uden at finde manualen frem. Og jeg tror, at de fleste danskere på et tidspunkt i deres liv selv har oplevet, at nogen er kommet for tidligt eller for sent til noget i tiden efter, vi har skruet på tiden – eller rettere: fordi de har glemt det.

Der er naturligvis større udfordringer end ure, der skal stilles. Eksempelvis kan stort set samtlige børnefamilier i Danmark genkende den pine, det er, når junior lige pludselig står op hver morgen kl. fem flere uger i træk – for det kan være ret svært at forklare sommer-/vintertidsprincippet for en to-treårig.

Folk på nattevagt skal to gange om året enten arbejde en time længere eller kortere. Og i den helt barokke afdeling skal togene stå stille i en time for at passe til køreplanen. Samtidig er der seriøse diskussioner om betydningen for bl.a. helbredet, når søvnrytmen bliver forstyrret. I Sverige viser undersøgelser, at de skiftende klokkeslæt forårsager flere trafikulykker og påkørsler af dyr.

Omstilling af tiden er ikke kun et europæisk fænomen. Det er globalt. Og alligevel er det kun en tredjedel af verdens lande, som stiller urene. Nogle har indført det og afskaffet det igen. Rusland valgte på et tidspunkt at have permanent sommertid.

Jeg ved, at en resolution i Europa-Parlamentet ikke ændrer systemet i hele verden fra den ene dag til den anden, men måske er det på høje tid, at vi gør lidt mere som resten af verden.

Nogle vil indvende – det har jeg oplevet på mine egne sociale medier, hvor spørgsmålet har skabt en livlig debat – at et gode ved sommertid i Danmark er de lange lyse nætter. Det er naturligvis et vægtigt argument, og jeg er selv stor fan af de danske sommernætter. Men – jeg synes alligevel, at der er meget, som taler for, at vi har normaltid året rundt. Og nyder den dejlige danske sommer uden at pille ved urene.

Derfor stemte jeg i går ja til at komme af med bøvlet med at sætte uret frem og tilbage hvert halve år. Heldigvis var et flertal af Parlamentet enig, og der bliver nu kigget nærmere på, hvordan vi bedst kommer af med sommertiden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
17.10.18, 16:11
Regeringen erkender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov at ansætte ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kroner om året. Og danske lønmodtagere skal i femtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.10.18, 10:12
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.10.18, 09:54
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.10.18, 19:44
De gamle magtpartier går kun én vej, og det er nedad. Vinderne lige nu er yderpartier af alle mulige slags. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.10.18, 17:18
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
15.10.18, 16:54
Med De Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.10.18, 11:53
Mit forslag er blevet regeringens politik. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.10.18, 09:44
I dag er det et år siden, at vi ukritisk gled med på #MeToo-bevægelsen. Det er usundt konstant at fremmane billeder på mænd som dumme svin. Og det kan få store konsekvenser for drenges selvværd. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.10.18, 06:45
Et samfund, hvor halvdelen af BNP kanaliseres igennem offentlige kasser, er et samfund, der kalder på øget korruption. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
14.10.18, 20:56
Den socialdemokratiske velfærdsstat har aldrig og kommer aldrig til at bryde den sociale arv. Derimod er der behov for, at vi styrker den positive sociale arv, så så mange unge som muligt får videregivet de værdier, der skal til for at udnytte sine evner til det yderste og overgå sine forældre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her