Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.

Fake News er efterhånden blevet synonymt med alt lige fra uskyldige click baits over grov manipulation og slemme forbrydelser til alle former for angribelig eller mistænkelig opførsel. Så udbredt er brugen af det mundrette begreb, at det sågar lige er blevet Årets Ord. Desværre betyder den udvikling også, at alle og enhver - herunder alverdens stærke mænd og despoter - forstår at udnytte og udvande begrebet, så ingen efterhånden er i stand til at sige præcist, hvad det dækker over. End sige hvorfor det er vigtigt.

Og vigtigt er det. Ikke som noget nyt (det har altid eksisteret) eller skadeligt i sig selv (det afhænger af situationen), men fordi vi har nået et tidspunkt i verdenshistorien, hvor teknologien tillader et tempo og en volumen på spredning af information, som aldrig er set før. Det betyder, at skadevirkningen af fake news kan være enorm på kort tid. Og det skærper opmærksomheden - også hos os politikere, der sagtens kan se, HVOR skadelig fake news er for især vore vestlige demokratier.

Derfor satte jeg allerede tidligere i år - efter det politisk horrible 2016 - gang i et arbejde med at få kortlagt problemet. I denne uge kunne den liberale gruppe (ALDE) i Europa-Parlamentet så vedtage et politisk papir, hvor vi beskriver fake news udfordringen - og giver bud på, hvordan man kan angribe og forhåbentlig løse problemet.

Fake News kan defineres som bevidst misinformation, og uanset herkomst og mål, så nedbryder bevidst misinformation forholdet imellem medierne og borgerne. Falske nyheder skader tilliden til den information, der produceres ud fra almindelig god presseskik. Ja, begrebet ”falske nyheder” er i sig selv skadeligt, idet det tenderer miskredit af alle former for nyheder. Det fostrer tvivl og relativisering, og det får os til at falde tilbage på mavefornemmelser i vores vurdering af, hvad der i sidste ende er til at tro på. Dette gradvise tillidsskred er en grundlæggende trussel imod vores frie demokrati, og det kan meget vel på sigt underminere vores helt grundlæggende demokratiske værdier: presse- og ytringsfrihed, retssamfundet og i sidste ende vores vestlige livsstil. 

Mange har henvist fænomenet til bunken af generel brok over holdninger, man ikke er enig i. Men bevidst misinformation er altså noget andet. Det handler om beviseligt forkerte oplysninger, der kædes sammen med det det formål at score en politisk eller økonomisk gevinst. Og det er farligt!

En Megafon-undersøgelse viste allerede i april 2017, at 50 procent af alle danskere følte en direkte trussel af falske nyheder, mod kun 29 procent, der ikke følte sig truede. Det er en bekymring, vi som politikere skylder danskerne at tage alvorligt, og det er den bekymring, der også har motiveret mig til sikre nogle reelle svar.

Som udgangspunkt ser vi liberale ikke stram lovgivning som løsningen på problemet. Vi lægger derimod op til nuanceret indsats imod fænomenet fake news ad fem særskilte, men koordinerede spor, som vi anbefaler på såvel europæisk som nationalt plan.

De fem spor:  

1. Meget fake news produceres for at skabe opmærksomhed, alene med henblik på at generere annonceindtægter for antallet af clicks på hjemmesider. Den aggressive annoncering på nettet har skabt et marked for opmærksomhed, der lever af brugernes personlige data. Vi skal begrænse misbrug af disse data i såvel tid som i omfang, og vi skal sikre bedre gennemsigtighed for hvordan vores data bruges. Det skal vi gøre meget balanceret, uden at indsatsen kammer over i en generel umuliggørelse af internetvirksomhed.

2. Vi skal sikre bedre uddannelse af borgerne i at navigere i det nye internet-medie-landskab. Det skal gøres ved støtte uddannelsesinstitutioner til at styrke den indsats, de allerede yder.

3. Aktørerne på nettet skal pålægges at etablere et effektivt og konsekvent selv-reguleringssystem. Inspirationen bag dette tiltag er hentet i det danske pressenævn, hvor danske medier selv fastsætter den gode presseskik – og selv sikrer overholdelse af egne regler. Det internetbaserede informationsmarked er som det vilde vesten, hvor de store dominerer. Disse skal nu være med til at sikre et bæredygtigt selvreguleringssystem. De skal, om du vil, have udnævnt en sherif og givet ham bemyndigelse til at sætte ind over for dem, der forbryder sig imod reglerne. 

4. Uafhængige medier og organisationer, der laver undersøgende journalistik er et uomtvisteligt gode for demokratiet. De udfordrer det etablerede og afdækker ofte misbrug og korruption – ofte hos dem, der har interesse for at fordreje virkeligheden. Disse organisationer er typisk små og økonomisk svage. Deres rækkevidde skal styrkes i demokratiets interesse. En del af denne styrkelse er at give dem tilskud til arbejdet, uden at dette begrænser deres redaktionelle frihed. En anden vigtig form for støtte er at sikre en polstringsmekanisme imod politisk eller korrupt motiveret retsforfølgelse, der ofte er af sådanne omfang, at det kan lamme deres arbejde.

5. Europa skal desuden være meget bedre til at sikre effektiv identifikation af fake news og misinformation, så de falske historier kan stækkes, inden de går viralt. Dette skal blandt andet ske ved at styrke Kommissionens EastStratcom-enhed til at have et mere finmasket filter, bedre researchmuligheder og en bredere geografisk dækning.

Det er med disse redskaber, Europas liberale fremover vil kæmpe kampen imod den skadelige fake news.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her