Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.

Fake News er efterhånden blevet synonymt med alt lige fra uskyldige click baits over grov manipulation og slemme forbrydelser til alle former for angribelig eller mistænkelig opførsel. Så udbredt er brugen af det mundrette begreb, at det sågar lige er blevet Årets Ord. Desværre betyder den udvikling også, at alle og enhver - herunder alverdens stærke mænd og despoter - forstår at udnytte og udvande begrebet, så ingen efterhånden er i stand til at sige præcist, hvad det dækker over. End sige hvorfor det er vigtigt.

Og vigtigt er det. Ikke som noget nyt (det har altid eksisteret) eller skadeligt i sig selv (det afhænger af situationen), men fordi vi har nået et tidspunkt i verdenshistorien, hvor teknologien tillader et tempo og en volumen på spredning af information, som aldrig er set før. Det betyder, at skadevirkningen af fake news kan være enorm på kort tid. Og det skærper opmærksomheden - også hos os politikere, der sagtens kan se, HVOR skadelig fake news er for især vore vestlige demokratier.

Derfor satte jeg allerede tidligere i år - efter det politisk horrible 2016 - gang i et arbejde med at få kortlagt problemet. I denne uge kunne den liberale gruppe (ALDE) i Europa-Parlamentet så vedtage et politisk papir, hvor vi beskriver fake news udfordringen - og giver bud på, hvordan man kan angribe og forhåbentlig løse problemet.

Fake News kan defineres som bevidst misinformation, og uanset herkomst og mål, så nedbryder bevidst misinformation forholdet imellem medierne og borgerne. Falske nyheder skader tilliden til den information, der produceres ud fra almindelig god presseskik. Ja, begrebet ”falske nyheder” er i sig selv skadeligt, idet det tenderer miskredit af alle former for nyheder. Det fostrer tvivl og relativisering, og det får os til at falde tilbage på mavefornemmelser i vores vurdering af, hvad der i sidste ende er til at tro på. Dette gradvise tillidsskred er en grundlæggende trussel imod vores frie demokrati, og det kan meget vel på sigt underminere vores helt grundlæggende demokratiske værdier: presse- og ytringsfrihed, retssamfundet og i sidste ende vores vestlige livsstil. 

Mange har henvist fænomenet til bunken af generel brok over holdninger, man ikke er enig i. Men bevidst misinformation er altså noget andet. Det handler om beviseligt forkerte oplysninger, der kædes sammen med det det formål at score en politisk eller økonomisk gevinst. Og det er farligt!

En Megafon-undersøgelse viste allerede i april 2017, at 50 procent af alle danskere følte en direkte trussel af falske nyheder, mod kun 29 procent, der ikke følte sig truede. Det er en bekymring, vi som politikere skylder danskerne at tage alvorligt, og det er den bekymring, der også har motiveret mig til sikre nogle reelle svar.

Som udgangspunkt ser vi liberale ikke stram lovgivning som løsningen på problemet. Vi lægger derimod op til nuanceret indsats imod fænomenet fake news ad fem særskilte, men koordinerede spor, som vi anbefaler på såvel europæisk som nationalt plan.

De fem spor:  

1. Meget fake news produceres for at skabe opmærksomhed, alene med henblik på at generere annonceindtægter for antallet af clicks på hjemmesider. Den aggressive annoncering på nettet har skabt et marked for opmærksomhed, der lever af brugernes personlige data. Vi skal begrænse misbrug af disse data i såvel tid som i omfang, og vi skal sikre bedre gennemsigtighed for hvordan vores data bruges. Det skal vi gøre meget balanceret, uden at indsatsen kammer over i en generel umuliggørelse af internetvirksomhed.

2. Vi skal sikre bedre uddannelse af borgerne i at navigere i det nye internet-medie-landskab. Det skal gøres ved støtte uddannelsesinstitutioner til at styrke den indsats, de allerede yder.

3. Aktørerne på nettet skal pålægges at etablere et effektivt og konsekvent selv-reguleringssystem. Inspirationen bag dette tiltag er hentet i det danske pressenævn, hvor danske medier selv fastsætter den gode presseskik – og selv sikrer overholdelse af egne regler. Det internetbaserede informationsmarked er som det vilde vesten, hvor de store dominerer. Disse skal nu være med til at sikre et bæredygtigt selvreguleringssystem. De skal, om du vil, have udnævnt en sherif og givet ham bemyndigelse til at sætte ind over for dem, der forbryder sig imod reglerne. 

4. Uafhængige medier og organisationer, der laver undersøgende journalistik er et uomtvisteligt gode for demokratiet. De udfordrer det etablerede og afdækker ofte misbrug og korruption – ofte hos dem, der har interesse for at fordreje virkeligheden. Disse organisationer er typisk små og økonomisk svage. Deres rækkevidde skal styrkes i demokratiets interesse. En del af denne styrkelse er at give dem tilskud til arbejdet, uden at dette begrænser deres redaktionelle frihed. En anden vigtig form for støtte er at sikre en polstringsmekanisme imod politisk eller korrupt motiveret retsforfølgelse, der ofte er af sådanne omfang, at det kan lamme deres arbejde.

5. Europa skal desuden være meget bedre til at sikre effektiv identifikation af fake news og misinformation, så de falske historier kan stækkes, inden de går viralt. Dette skal blandt andet ske ved at styrke Kommissionens EastStratcom-enhed til at have et mere finmasket filter, bedre researchmuligheder og en bredere geografisk dækning.

Det er med disse redskaber, Europas liberale fremover vil kæmpe kampen imod den skadelige fake news.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) udgør Venstres enmandshær i Europa-Parlamentet. Desuden sidder han i Gentoftes byråd. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.11.18, 07:35
Vil Løkke og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her