Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Konservatisme og kulturkamp

Jon A. P. Gissel, dr.phil. i historie, har skrevet en vigtig bog om den danske kulturkamp i den sidste tredjedel af 1800-tallet. Det skal han have tak for. Jon Gissel er nemlig oppe mod meget stærke kræfter, der i generationer har fået lov at tegne et ensidigt og forvrænget billede af virkeligheden.

Bogen Konservatisme og kulturkamp har fået fornuftig omtale. I Weekendavisen den 4. juli i år gav Thorkild Kjærgaard en anerkendende anmeldelse, ikke mindst med disse ord:

”Jon A. P. Gissels arbejde er baseret på et stort, dybt fascinerende og lidet udforsket tekstlandskab, som har ligget øde hen siden den kulturradikale magtovertagelse for over hundrede år siden, og hans bog kaster nyt lys over et vigtigt kapitel af Danmarks historie; man kan kun ønske, at den vil få mange læsere.”

Kritisk vil jeg på linje med Thorkild Kjærgaard indvende, at bogen kunne have været skåret til, men Konservatisme og kulturkamp har et særdeles vigtigt anliggende, og Jon Gissel skal have stor ros for at hamre løs på kulturradikalismens ellers uindtagelige fæstning.

Kulturradikalismen

I mere end hundrede år har det lydt fra bjerget, at Georg Brandes og alle hans med- og eftersnakkere vandt en fuldstændig sejr over det kulturkonservative Danmark. I 1871 hævdede Georg Brandes, at han ”satte problemer under debat”, og ikke meget mere end en generation senere var f.eks. historiestudiet ved Københavns Universitet stort set overtaget af radikale professorer.

Kulturradikalismen hævdede selv at være kritisk, og dens modstandere blev lyst i band som religiøse mørkemænd. Og sandt er det jo, at den radikale kulturkritik for længst har set sig så splittertosset på kristendommen, at en hævdelse af alt andet end en udvandet version á la Margrethe Auken og Thorkild Grosbøll er faneflugt og forræderi mod sagen, som er nedkæmpelse af alle traditionelle danske sæder og skikke. Det er i den sammenhæng centralt for Jon Gissel at påpege i hvert fald to ting. For det første kunne det vel næppe undre, at det konservative Danmark i slutningen af 1800-tallet opponerede mod at tale kristendommen så meget som muligt ud af den danske virkelighed. Kulturelt er kristendommen, for troende mennesker eller ej ligefuldt, den så langt vigtigste byggesten i ca. 1.000 ud af mindst 1.500 års danmarkshistorie.

For det andet kan Jon Gissel påvise, at Georg Brandes og de kulturradikale kun havde en gold fatalisme at stille i stedet. Den frie vilje var for evigt suspenderet til fordel for en strukturalisme, hvor verden gik i én retning, og hvor kun de indviede radikale tænkere kunne aflæse og forklare denne verden. Der er til dels en em af Karl Marx over det. Alting går på en bestemt måde, det ved de særligt udvalgte, og disse heldige bør så præke for de vankundige, der ikke har set lyset.

Som et indskud kan jeg for egen regning tilføje, at jeg nok i ikke uvæsentlig modsætning til Jon Gissel mener, at menneskets biologi spiller en betydelig rolle, når vi skal forstå verden omkring os. Personligt ser jeg dog ingen modsætning imellem kristendommen og en videnskabeligt funderet overbevisning om, at menneskers kognitive muligheder og deres adfærd langt hen ad vejen er dispositioner, som den enkelte ikke selv er herre over, fordi de er nedarvede. Den viden får mig dog ikke flyttet en millimeter fra at hævde menneskets personlige ansvar for dets gerninger og altså en fastholden af den frie vilje, som de kulturradikale ikke ville vide af.

Dernæst skal jeg også have med, at de tidlige kulturradikale med Georg Brandes i spidsen hævdede at bygge på et biologisk menneskesyn. Georg Brandes talte således ifølge Den Store Danske om ”den biologiske kontra den åbenbaringsreligiøse livsforklaring.” Det er en smule morsomt at tænke på, at hvis der er nogen forklaring, som i dag er bandlyst, er det at fremdrage den enorme evidens for, at mennesket også er et biologisk væsen. Siden Georg Brandes´ tid er der imidlertid bl.a. sket det, at indvandring af ikke-integrerbare grupper (for størstedelens vedkommende forstås) under ingen omstændigheder må forklares det mindste ud fra disse gruppers til dels anderledes genetiske sammensætning, som det mere end antydes gennem videnskabelige undersøgelser, som det altså er tabu at referere til.

Det var mit indskud, som måtte med, også så jeg får klarlagt min egen position i forhold til Jon Gissels, en position, som jeg nærer betydelig respekt for, men ikke deler fuldt ud.

Georg Brandes´ modstandere

Aldeles bortglemt er det, at Georg Brandes og hans løjtnanter og fodfolk var oppe imod betydelige intellektuelle, der udmærket kunne se, hvor Georg Brandes ville hen, men som samtidig var lodret uenige med ham på en række punkter.

Biskop H.L. Martensen udtrykte f.eks. forholdet mellem kulturen og kristendommen således:

”Vistnok maa vi atter og atter indskjærpe, at Culturen, at Kunst og Videnskab ikke ere det Onde, men tvertimod høre med til en fuldstændig Mennesketilværelse; ja det maa jo siges, at Cultur, Dannelse er Betingelse for Sædelighedens og Religiøsitetens Udvikling, der under barbariske, kulturløse Tilstande kun saare ufuldkomment kunne komme til Udfoldelse, hvorfor Christendommen saa de Steder, hvor der ingen Kultur forefinder, selv indplanter Kulturens Spire.”

Det er vanskeligt at se en fjende af kulturel udfoldelse i biskop Martensen efter at have læst ovenstående, og det burde da heller ikke falde svært at tænke på den europæiske kulturs mesterværker, der indtil et vist punkt i historien næsten altid tog udgangspunkt i kristendommen.

Forfatteren Alfred Ipsen, der først var tiltrukket af Brandes, men senere vendte sig imod ham, giver jeg ordet i et længere citat:

”Gerog Brandes, som utvivlsomt er en af de aandfuldeste af Nutidens Skribenter, har undertiden kunnet vise en forunderlig Snæverhed og Mangel på Forstaaelse ved bedømmelsen af visse Fænomener. Det er ham næsten ikke muligt at betragte religiøse Følelser uden under Synspunktet Fordomme, og han, som ellers lovpriser Frihed over alt, og som har vist en overordentlig Smidighed i Forstaaelsen af de forskelligste Naturer og Standpunkter, kan, hvor der bliver Tale om religiøse og etiske Modsætninger i Nutiden, undertiden vise en højst fanatisk Ensidighed, en politisk bornerthed i Bedømmelsen af Modstandere, der kan tilsløre hans ellers af Naturen klare Blik og til Tider gøre ham ganske blind.”

Bemærk Alfred Ipsens anerkendelse af Georg Brandes talenter, men også Ipsens hudfletning af Brandes enøjethed og hans had til kristendommen, som Brandes jo også gav udtryk for ved ligefrem at hade kristendommen ”ind til marven” af sine ben. Dette had gjorde Brandes og de kulturradikale blinde over for kristendommens rolle som kulturbærer for slet ikke at sige dens rolle som eksistentiel trøst og vejledning for mennesker.

Gerog Brandes´ modstandere kunne så udmærket skrive skarpt og vidende og påpege svaghederne i de kulturradikales tænkning, men udfaldet blev alligevel, at de konservative tabte kampen næsten totalt.

Hvorfor tabte de?

Det vides ikke. Var det, fordi Georg Brandes var så velskrivende, som tilfældet var? Savnede de danske konservative fælles fodslag? Begge forklaringer tages op af Jon Gissel. Hvis denne anmelder skal tage de mørke briller på, er grunden måske den, at europæerne siden oplysningstidens dunkleste frugter har befundet sig på en vandring, hvor vi gør stedse mere op med, hvem vi selv er. Jeg fristes til at sige, at vi må være disponerede for at spolere så mange gode ting ved vor egen kultur, at det kan lignes med en dødedans af en slags. Det vides dog ikke.

Jon A. P. Gissel har skrevet en vigtig bog, hvor væsentlige kilder til reformation af et fastlåst billede af Gerog Brandes som genial og hans modstanderes som undermålere fremlægges. For det store arbejde – et meget stort antal kilder er blevet gennemgået – fortjener forfatteren tak.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.09.18, 10:43
Nationalstaterne har fejlet big time Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.09.18, 09:37
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand. Læs mere
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her