Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Rappen i andedammen

Debatten om Inger Støjbergs luftige idé om at skelne mellem grupper af indvandrere har ført til de morsomste reaktioner. To jurister og en professor hænger sig selv til tørre.

Bølgerne er gået højt her i den sene agurketid, fordi Venstres Inger Støjberg et par postgange for sent vil få det til at se ud, som om Venstre er blevet ligefrem rå på udlændingeområdet. I sin forkætrede kronik i Berlingske for nogle dage siden påstod Inger Støjberg sågar, at der er forskel på, hvor let repræsentanter fra forskellige etniske og religiøse grupper lader sig integrere, som det hedder sig. Noget med kristne amerikanere og somaliske muslimer. Ramaskriget lod ikke vente på sig og det på trods af, at Venstre hellere vil gå på glødende kul end at fravige den sanseløse fortolkning af diverse konventioner, der gør det umuligt at standse nogen som helst form for masseindvandring.

Lad os lige slå én ting fast, så det kan høres. Inger Støjberg nævnte ikke noget med asylsøgere, der altså også efter den skrappe venstrekvindes hoved kan troppe op ved grænsen og kræve deres asylsag behandlet af de danske myndigheder. Det var så den stramning mindre.

Tilbage til sagen. Her følger blot tre eksempler på personer, der har nået at blamere sig inden for de sidste par dage.

Den historieløse og uvidende Jacob Mchangama

Den uantastelige jurist, der fører sig frem i debatten, som var han en anden Alf Ross. Hvad var det, Churchill sagde om sin politiske modstander, Clement Attlee? ”Hr. Attlee er en meget beskeden mand, som i sandhed også har meget at være beskeden over”. Eneste hængeparti er, om Jacob Mchangama er et beskedent menneske, men det går nok uden at vide det.

Nuvel: Jacob Machangama kommenterede et konkret forslag fra Dansk Folkeparti på baggrund af Inger Støjbergs kronik. Forslaget gik ud på at inddele oprindelseslande efter en række kriterier, hvor det f.eks. ikke giver mange point at komme fra Libyen eller Pakistan (i parentes bemærket noget af det fornuftigste, jeg har set Dansk Folkeparti præstere i meget lang tid). Jacob Mchangama svarede hertil, at det kunne man formentlig godt indføre, så længe kriterierne var objektive. Om Inger Støjbergs generelle tanke om at skelne (diskriminere) mellem grupper udtalte oraklet dog, citeret fra Berlingske, at ”det er i strid med Grundloven at stille nogle krav til kristne, som man ikke stiller til muslimer.”

Jeg vil da ikke håbe, at Jacob Mchangama er blevet citeret korrekt. Han må da have ment i strid med visse internationale konventioner, som de fortolkes af ikke-folkevalgte dommere, der skalter og valter med europæernes hjemlande. Så ville han uden tvivl have haft ret.

Hvis Jacob Mchangama omvendt har ret i, at en skelnen mellem indvandrere fra forskellige lande og kulturer er i strid med grundloven, må vi konstatere, at Danmark før udlændingeloven af 1983 levede i en grundlovsstridig tilstand og havde gjort det siden 1849. Før loven af 1983 eksisterede der nemlig i udlændingeloven ikke så meget som ét retskrav for personer, der ikke var danske statsborgere, og som samtidig levede uden for Danmarks grænser. Lad mig citere fra et enkelt autoritativt sted. Året er såmænd 1972. Længere siden er det ikke:

”Når loven [udlændingeloven] i så høj grad har været og fortsat må være en bemyndigelseslov for justitsministeren, hænger det sammen med, at praksis inden for fremmedlovens område ikke let lader sig kodificere i en lov, da den må være stærkt afhængig af de politiske og sociale forhold, såvel herhjemme som i udlandet.” (Kilde: Betænkning om Udlændingelovgivningen, administrative retningslinier, Betænkning nr. 882, 1979, s. 5-8)

Hovsa, Jacob Mchangama. Indtil 1983 opererede man herhjemme slet ikke med retskrav, hvad angik udlændinge. Der var alene tale om et administrativt skøn, fordi man tidligere var fuldt ud klar over, at Danmark ingen indflydelse har på flygtningestrømme med meget mere, der sker uden for dansk jurisdiktion. Men denne administrative praksis betød jo så, at man kunne skelne lige så tosset, man ville, hvis det var det, man ville. Alligevel påstår Jacob Mchangama med hovedet under armen, at det ville være grundlovsbrud, hvis man på den ene eller anden måde stiller forskellige krav til forskellige grupper. Grundlovsbrud i forhold til mennesker, som ikke har noget krav på Danmark i form af statsborgerskab eller allerede bevilget opholdstilladelse? Herre du milde. I hvilken menneskerettighedsautomat har Jacob Mchangama trukket sine juridiske kvalifikationer?

Den morsomme professor

Garbi Schmidt er professor ved RUC og generelt en festlig type, der ikke lader sig gå på af noget så kedsommeligt som fakta. Garbi Schmidt har netop udtalt, at Inger Støjberg ikke har forstået, at den såkaldte greencard-ordning er beviset på, at muslimske indvandrere klarer sig glimrende. Garbi Schmidt udtaler således:

”Hvis du går ind og kigger på, hvem der har fået greencard i Danmark i 2013, så er nummer et Pakistan, nummer to er Iran og nummer fem er Bangladesh. Det er altså muslimske lande.”

Der er bare lige den hage ved det, at greencard-ordningen har vist sig at være en dundrende fiasko med blot 29 procent i beskæftigelse med det, de hævdede at være uddannet til. 43 procent var beskæftiget med ufaglært arbejde, mens 28 procent gik arbejdsløse. Rapporten er fra oktober 2010, og i en opfølgning fra i år ser det endnu værre ud, idet 80 procent tager ufaglærte jobs, arbejder sort eller er ledige.

Denne eklatante fiasko bruger Garbi Schmidt dog til at sige, at det er en strålende idé med noget mere muslimsk indvandring. Det er da ret skægt, er det ikke? Gad vide, i hvilken baggård Garbi Schmidt har købt sine eksamenspapirer?

Vores allesammens retsindige Birthe Rønn Hornbech

Den nok allersjoveste bemærkning er kommet fra Birthe Rønn Hornbech, der i valgkampen 2001 lagde op til et fuldstændigt stop for familiesammenføringer fra f.eks. Tyrkiet, Pakistan og Somalia. Birthe Rønn Hornbech afleverede følgende uforlignelighed til Inger Støjberg:

”Der er tale om uliberal politik og politik stridende imod konventioner, når Inger Støjberg vil udøve negativ særbehandling af muslimer. Hun afslører også ukendskab til somalierne. Nogle dansk-somaliere kommer fra høje sociale lag og har bedre internationalt udsyn, højere uddannelse og kan flere sprog end Inger Støjberg.”

Jamen, der er slet ingen tvivl om, at der findes somaliere, der kan tale flere sprog end Inger Støjberg, end Birthe Rønn Hornbech og end undertegnede. Sagen er blot den, at det er vældig interessant for os andre at se, hvordan den samlede gruppe af somaliere klarer sig. Her går det sjovt for sig. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64 årige somaliere var i 2012, hold nu fast, på 28 procent (side 34), lavest af samtlige målte grupper. For danskere var den 74 procent. Der er virkelig noget at hente der, Birthe Rønn Hornbech, med de der somaliere, der kan flere sprog end Inger Støjberg.

Måske Birthe Rønn Hornbech kom til at forveksle med kriminalitetsraterne for somaliere, da hun ville helgenkåre dem. Her ligger de 15-79 årige mænd på en flot andenplads, standardiseret for alder, med indeks 242 mod danskernes 95 (side 102). En klar markering af den somaliske gruppe som sådan, må man sige.

Birthe Rønn Hornbech er mangeårigt folketingsmedlem og uddannet jurist. Om hende må man blot spørge, hvor hun har trukket sit almindelige intellektuelle niveau henne?

Det var så det for denne gang

Jeg kunne have fundet mange flere eksempler, men det må vist være rigeligt. Et pip fra en Inger Støjberg, og tåbelighederne står i kø for at komme til. Riget stander i sandhed i våde.

 

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.