Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En ”europæisk” fanatiker

Har vi i Danmark fanatiske EU-tilhængere? Ja da. Er de lige så ekstreme som længere nede i Europa? Nej, slet ikke.

Den fransk-tyske EU-parlamentariker Daniel Cohn-Bendit udmærker sig ved at være næsten essensen af, hvorfor modstand mod EU er en uomgængelighed. Allerede i sin ungdom gjorde han sig gældende ved sin fanatisme, idet han var en ledende skikkelse i det studenteroprør, der med omdrejningsåret 1968 satte alle gældende normer i Europa ud til ulvene, og i stedet indvarslede den nye tid, hvor det borgerlige samfund var omstyrtet, og hvor den fuldkomne frigørelse havde fundet sted. En jakobiner i ånden kan man kalde den unge Daniel Cohn-Bendit, der måtte rydde op i al den råddenskab, som den vestlige kultur havde frembragt.

Siden fandt Daniel Cohn-Bendit ud af, at han kunne skaffe sig et indbringende levebrød ved at blive indvalgt til EU-parlamentet for skiftevis Frankrig og Tyskland. Cohn-Bendit har således haft sæde i EU-parlamentet siden 1994.

I et interview til dagbladet Politiken får vi løftet noget af sløret for, hvad der vil blive de til den tid tidligere europæiske folks skæbne, hvis mennesker som Daniel Cohn-Bendit får magt, som de har agt.

Om at brænde for noget

Daniel Cohn-Bendit tror, at han ved noget om, hvad der kan få europæerne til at svinge over til sig. Han bliver af Politiken foreholdt det faktum, at de europæiske folk ikke ønsker et stærkere EU, og han svarer bl.a. således:

”Der er behov for europæiske politikere, der har en vision. Jeg tror faktisk, at de fleste mennesker godt kan lide politikere, der brænder for noget og har klare forestillinger om, hvordan verden kunne være anderledes”.

Daniel Cohn-Bendit beviser kun én ting med det udsagn. Han tror på den menneskelige ingeniørkunst, hvor mennesker kan omformes og blive til noget helt andet end det, de var. Daniel Cohn-Bendit viser kun, at han er totalitært tænkende, og at han ønsker sig europæere, der vil danse efter hans pibe. Han tror, at det er muligt og ønskværdigt, at Europas folk har behov for noget ”anderledes”, hvad det så end er. Nå jo, det er Europas Forenede Stater, som Daniel Cohn-Bendit ser som lige så forskellig i forhold til Texas som fra Kina.

Blandingens velsignelse

Daniel Cohn-Bendit er for længst nået dertil, hvor en dansk, en tysk, en engelsk og så videre identitet er uddateret, er håbløst gammeldags. Om sit fremtidige drømmesyn, som han kalder Europa, siger han følgende:

”Forestil dig en ung kvinde med tyrkiske forældre, født og opvokset i Holland, der tager til Frankrig og studerer et år. Hun møder en ung franskmand, der har en fransk mor og en far, der er født i Algeriet. De forelsker sig og får et barn. Hvad er det barn så? Fransk? Hollandsk? Algerisk? Tyrkisk? Nej, det er en europæer. Det er morgendagens virkelighed”.

Jamen, det siger Daniel Cohn-Bendit vitterlig. Fanatikeren tror, at det vil blive noget nær normen, at de etniske grupper finder sammen på kryds og tværs, og at det i øvrigt vil foregå som den naturligste ting af verden. Hvis man fortalte ham, at der findes reelle etniske, religiøse, kulturelle og sociale årsager til, at hans luftspejling aldrig vil ske, vil han blot ryste på hovedet. Daniel Cohn-Bendit vil selvsagt henvise til de enkelttilfælde, han har fundet på sin vej hen imod utopia, og han vil konsekvent nægte at forholde sig til de statistiske data, der fortæller, at forhold mellem f.eks. tilvandrede muslimer og hjemmehørende europæere er så få i tal, at det beretter om Daniel Cohn-Bendit som en narrehat.

Lad os prise os lykkelige for, at vi i Danmark (endnu) ikke skal trækkes med tosser á la Daniel Cohn-Bendit. I det omfang de er der, tør de heldigvis ikke sige det højt, fordi det efter danske normer er så fanatisk, er så ekstremt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
19.03.19, 22:18
Det er lige dele skægt og sørgeligt, når medlemmer af den selvdøde borgerlighed forsøger at tegne åndløs økonomisme som noget smukt. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.03.19, 21:42
Pia Kjærsgaards familiefjendtlige mødeledelse er med til at få småbørnsforældre med en politiker i maven til at overveje, om det er en god idé at stille op Læs mere
Af Mikael Jalving
18.03.19, 13:28
Det ikke er nok at tænke på her og nu, økonomi, skat, motorveje og genvalg. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.03.19, 09:30
Med jeres ligegyldighed sætter I rigsfællesskabets sikkerhed over styr og kaster især grønlændere i armene på andre, som ikke er ligeglade. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.03.19, 13:05
Vi står over for en markant udvidelse af rigsfællesskabet, og FN er klar til at afgøre Ruslands krav på havbunden ved Nordpolen, som er overlappende med det danske krav. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.03.19, 11:58
Historien er, ser det ud til, kun bragt af ét etableret medie herhjemme i en kort artikel. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.03.19, 06:35
Den nye stat, som skulle erstatte slægt og familie, var tænkt som en evighedsmaskine, men pludselig bankede det på døren. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
15.03.19, 17:57
Børn og unge går til kamp for klimaet. Fint at bruge fravær på det. #FridaysForFuture Læs mere
Af Harun Demirtas
15.03.19, 16:18
Tænk, at der er nogen i Danmark, der tror, at man tager mere end tre års uddannelse for at lære skifte en fyldt ble. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her