Virker integrationsprojekter?
Næ, det er der intet, der tyder på.
Der er i dag fire uger til afholdelse af kommunalvalg i Danmarks 98 kommuner, og et af de store emner er den såkaldte integration af mennesker med rødder i den ikke-vestlige verden, i praksis især personer med muslimsk baggrund.
I Københavns Kommune brugte man i 2016 et enormt beløb som følge af kulturberigelsen fra den tredje verden. 246 millioner kr. kunne det blive til. Og det er jo meget langt far hele udgiften. Som det hedder i en artikel i document.dk af Aia Fog, er der just spenderet svimlende 800 millioner kr. på et såkaldt kvarterløft af Mjølnerparken. Havde Mjølnerparken været beboet udelukkende af etniske danskere, havde det næppe været nødvendigt.
Den principielle diskussion er i høj grad, hvorvidt disse mange dyre skatteyderbetalte projekter virker. Det kan vi højst få en indirekte fornemmelse af. Der har, så vidt vides, aldrig været systematisk forskning på området.
Lad os vandre hen over Atlanten og se på, hvad nogle af de dyreste projekter af lignende karakter har haft af succes i USA. er drejer det sig især om at ophjælpe mange sorte amerikanere og i de senere år også mange latinoer. To umådeligt dyre projekter er blevet sat i søen, det første helt tilbage i 1965, kaldet Head Start, det andet i 2001, benævnt No Child Left Behind.
Hvad er så konklusionen efter at have forsøgt sig med massiv social ingeniørkunst? Fra særdeles tvivlsom til fiasko (her, her og her).
Ser vi på resultaterne af en af de to mest brugte tests, SAT-testen, viser det sig da også, at afstanden mellem de forskellige grupper er vedblivende stor og ikke viser tegn på for alvor at indsnævres.
Kan vi som nævnt direkte overføre disse sørgelige resultater fra USA til Danmark? Ikke nødvendigvis én til én, men de mere end antyder, at der blandt vise grupper er indlejret en kultur så stærk, at intet middel hjælper, at ikke nok så mange skatteyderkroner skaffer disse grupper på niveau med majoritetsbefolkningen.
Læren af denne almindelige elendighed er ret enkel: Enhver såkaldt integrationsindsats – bortset fra at lære det danske sprog – er med største sandsynlighed nyttesløs. Det vil være langt bedre at spare disse penge, derpå standse enhver yderligere indvandring fra ikke-vestlige lande, ganske særligt fra muslimsk dominerede lande, og derpå iværksætte programmer for hjemsendelse af de mange utilpassede.
Hvor mange håbefulde kommunalpolitikere går mon til valg på den platform? Ikke mange, gætter jeg på. Det er selvfølgelig Folketinget, der skal standse yderligere tilstrømning og iværksætte hjemsendelser, men kommunerne kunne sagtens gå forrest ved at standse sanseløse projekter, der intet nyttigt formål tjener.