Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Min kritik af Nye Borgerlige sættes på pause

Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan.

For de særligt interesserede på facebook har det måske været en lidt mærkelig oplevelse at være vidne til, at jeg i nogle dage i meget skarpe vendinger har kritiseret Nye Borgerlige og dette partis ledelse for strategien om ikke at ville vælte en borgerlig regering, selv om den ikke vil give efter for Nye Borgerliges tre i øvrigt særdeles fornuftige krav

Jeg er ikke just blevet omfavnet for at kritisere Nye Borgerlige for at sige ét – tale om ultimative ”krav” – og ville gøre noget andet – ikke reelt at ville vælte en borgerlig regering, der siger blankt nej til opfyldelsen af disse krav. En række af mine egne meningsfæller er tværtimod blevet ualmindeligt sure på mig.

Jeg havde heller ikke forventet andet. Sådan er det, når man bliver beskyldt for at angribe dem, der egentlig burde være ens egne. Sådan har det altid været, og sådan er det selvfølgelig også nu.

Jeg er efter at være gået i en slags tænkeboks kommet frem til følgende resultat oven på denne ramasjang hos kritikerne af masseindvandringen.

Jeg vil bide min kritik af Nye Borgerlige i mig frem til næste valg til Folketinget. Dermed yder jeg mit lillebitte bidrag til at give Nye Borgerlige arbejdsro. Nye Borgerlige skal såmænd nok blive blæst rigeligt igennem af journalister, økonomer og andet godtfolk.

Jeg holder ikke inde med min kritik, fordi jeg er bange for reaktionerne (se nedenfor). Jeg gør det, fordi jeg nu har slået min pointe fast og herfra vil lade Nye Borgerlige vise deres værd. Jeg gør det følgelig, fordi jeg tror, at det gavner Danmarks sag en anelse mere at lade være med at angribe Nye Borgerlige.

Hvad angår min sproglige ”stil”, hvis jeg må kalde den sådan, er jeg selvfølgelig klar over, at den kan være grovkornet. Den har også til tider været over stregen, og jeg har måttet undskylde. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil undskylde denne gang, og det skyldes nok først og fremmest, at den offentlige debat har lov at være stenhård. Så længe man ikke er personlig, er det fuldt ud i orden at notere sig i en sarkastisk tone, at man ikke mener, at modpartens argumenter er gennemtænkte, og at det i det hele taget er sådan, at modpartens middelmådighed ikke er blevet fuldt ud anerkendt, som min yndlingsfornærmelse lyder (jeg har ikke selv fundet på den, men grådigt taget den til mig og husket den). At være sarkastisk over for dårlige argumenter er ikke at være personlig, ikke i den offentlige debat. Jeg har denne gang været stenhård, men er ikke gået ud over dette.

Der er en anden ting, man skal tage i betragtning. For en gangs skyld skal jeg give læseren en vis indsigt i min personlighed, noget, jeg normalt ikke omtaler. Det er selvsagt 100 procent subjektivt, hvad jeg skriver nu. Det kan ikke være andet.

Havde det været for 20 år siden (i så fald havde jeg været en knægt på 33 år), havde jeg aldrig i livet lagt mig ud med mennesker, med hvem jeg deler en lang række synspunkter. Jeg ved ikke engang, om jeg havde gjort det for 10 år siden, men der var vi nok tæt på. Og lad mig illustrere det med noget objektivt, der skete for 7 år siden:

Da begyndte jeg systematisk at kritisere Dansk Folkeparti for deres manglende vilje til at sætte hårdt mod hårdt. Jeg havde stemt på DF i 2001, 2005 og 2007, og hvor jeg ellers kunne stemme på DF ud over ved folketingsvalg. Jeg blev voldsomt upopulær hos mange på min fløj, ligesom jeg nu bliver hos mange NB’ere og andre, der mener nogenlunde som jeg. Når jeg gjorde det alligevel, havde det selvfølgelig en grund:

Min egen analyse af tingenes tilstand var en anden end DF’s, og fordi jeg var blevet ældre, var jeg blevet mere ligeglad med omgivelsernes reaktion. Der er trods alt nogen fordele forbundet med at komme nærmere døden. Man – i hvert fald jeg – gider ikke længere putte med det, hvis man er uenig. Det sociale pres fra omgivelserne, som normalt er størst, når man er helt ung, virker simpelthen ikke længere. Hvis man syntes, at jeg var et fjols, da jeg var 33 år, havde jeg taget mig det meget nær, endnu mere som 23-årig. Som 53-årig rager det mig en papand. Jeg er kun interesseret i denne dødsensalvorlige sag, og hvis mit bud på en ny politik adskiller sig fra mange af mine meningsfællers, må det være sådan.

Nu lover jeg så, at jeg ikke de næste mindst 10 år vil indvie læserne i min personlighed. Betragt derfor dette som en undtagelse.

Jeg lover som sagt også, at kritikken af Nye Borgerlige fra min side indstilles. Nye Borgerlige må sige, hvad de vil frem til næste valg til Folketinget uden at høre noget fra min ringe person, men de skal først og fremmest have lov til at vise, at de efter et valg kan udgøre noget ægte andet og mere, end Dansk Folkeparti har gjort.

Vi tager diskussionen engang i 2018 eller 2019 igen. Efter det næste valg til Folketinget.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
25.05.20, 16:10
Den sande panik kender man først, når den viser sig i praksis. Læs mere
Af Jens Kindberg
25.05.20, 14:15
Anders Storgaard og jeg har skrevet denne blog som modsvar til Morten Uhrskov. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.05.20, 19:55
Nominelt konservative har overtaget venstrefløjens måde at tænke på, når det drejer sig om etnicitet og dermed også kultur. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.05.20, 10:00
EU’s nye eurofond trækker på en planøkonomisk føderalisme, vi kender fra en helt anden union. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.05.20, 17:57
Når vi kigger med forfærdelse på det coronalukkede tyske slagteri Westfleisch, skal vi huske på, at historien lige så godt kunne udspille sig herhjemme. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.20, 15:08
Ikke Generation Identitær, som injurieres af formanden for Konservativ Ungdom. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.05.20, 14:42
Jeg savner helt Poul Nyrup. Ham ville jeg gerne byde på en rugbrødsmad fra Lagkagehuset, og jeg tror også, han ville spise den. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.05.20, 12:30
Danmark er i fuld gang med at åbne igen, og økonomiske hensyn tæller lige nu mere end menneskeliv. De svageste står uden rettigheder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.05.20, 11:49
Det er lettere for grønlændere at modtage amerikansk U-landshjælp, end det er for amerikanske indianere med coronavirus. Læs mere