*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om Ole Birk Olesens anarko-liberalisme og kvindesyn

Ole Birk Olesen er vel stadig bare…Ole Birk Olesen, men kan jo alligevel godt have en pointe.

Jeg kan i det mindste ikke beskyldes for at være fan af Ole Birk Olesens synspunkter, hvorfor mit forsvar for dele af mandens virke dårligt kan beskyldes for at være skrevet for at dække over ham.

Jeg har længe anset Ole Birk Olesens holdninger for at være stort set indbegrebet af liberalismen, når den er klammest og mest utiltalende overfor de mange, der ikke er i besiddelse af de kræfter, som liberalismen i sin rene form forudsætter hos alle. Liberalismen uden noget formildende ”men” antager, at alle har de samme reelle muligheder for at drive det vidt, og kun individernes selvforskyldte dovenskab forhindrer dem i at blomstre.

Jeg er i øvrigt langt fra den eneste, der er klar over, at Ole Birk Olesen meget muligt fortsat drømmer om en stat, der ikke er der. Hvor selv politi og militær er privat kontrolleret, og hvor derfor kun den stærkeste overlever

Man behøver ikke at være socialist for at vide, at ikke alle har de samme muligheder selv efter den banale konstatering, at vi alle har de samme politiske rettigheder og de på papiret samme muligheder for at begå os på markedet.

Man kan i stedet være konservativ eller endnu bedre, man kan være nationalkonservativ. I så fald er man knyttet til sit folk, for hvem man ønsker det bedste, og hvor man til enhver tid vil forsøge at blødgøre de forskelle, der uomtvisteligt er mellem mennesker, også mellem dem med samme oprindelse.

Er man nationalkonservativ, bekymrer man sig, hvis uligheden stiger for meget. Og hvad er så ”for meget”? Det er ikke let at afgøre, indrømmet. Men man ved, at talent er ulige fordelt, og at dette faktum med sikkerhed vil sørge for, at livets goder bliver ulige fordelt. Man ved selvfølgelig også, at nogle er flittige, og nogle er dovne, og dette vil man til gengæld ikke acceptere som gyldig grund til at udligne forskelle. Dovne Robert skal enten arbejde eller klare sig uden skatteydernes hjælp, når han vel at mærke er i stand til det.

Men den, der er så uheldig at være født med få talenter, skal ikke lide unødigt, når vi har opbygget et samfund med enorm velstandsskabelse. Den uheldige skal ikke blot have smulerne, der bliver til overs, heller ikke, selv om disse smuler er rigeligt til at holde ham eller hende i live.

Fattigdom bør som en selvfølge altid måles relativt, det vil sige op imod dem, der har mere eller mest. Det er ikke godt, hvis den relative afstand mellem grupper vokser voldsomt. Vi vil altid spejle os i de andre, og for folkets sammenholds skyld må afstandene ikke blive for store. Det er ikke svært at forstå for en nationalkonservativ.

Jeg er således ikke nogen fan af Ole Birk Olesen og bliver det næppe heller. Men derfor kan selv en anarkoliberalist jo blive uretfærdigt behandlet. Og det er, hvad transportministeren just er i færd med at blive.

En tåbelig diskussion er opstået, fordi Ole Birk Olesen nu bliver gået efter i sømmene, hvad angår ministerens udnævnelser af mænd henholdsvis kvinder. ”Nyheden” åbenbares kort efter, at Google bekræftede sit image som en sygeligt politisk korrekt organisation, der fyrede en medarbejder, fordi han vovede at påstå, at der kunne være gennemsnitlige interesseforskelle mellem mænd og kvinder, bl.a. begrundet i biologi, der kan forklare, hvorfor der er et markant overtal af mandlige softwareudviklere. Følg her Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank, der i Deadline tørrer gulv med sin modpart

Ole Birk Olesen skrev i 2010 et næsten stupidt indlæg om kvinder. Stupidt fordi det vidnede om en forfatter, der ikke ved noget så grundlæggende som, at forskellene mellem mænd og kvinder kun kan måles i gennemsnit, som relative forskelle. Ole Birk Olesen indledte hver eneste af sine syv teser med ”Jeg anklager kvinder” uden nogen form for relativering, uden at ane, at der kan være forskelle, men at disse er relative, ikke absolutte. Anarkoliberalisten skrev således det mest idiotiske skrift, som tænkes kan

At Ole Birk Olesen har måttet høre for dette skrift, er der ikke noget at sige til, men denne diskussion er for længst kammet over. Det er naturligvis legitimt at mene – hvis man kan underbygge det, hvilket OBO ikke gjorde i 2010 – at der er gennemsnitlige forskelle mellem mænd og kvinder.

Det er omvendt ualmindelig tumpet at gøre Ole Birk Olesens udnævnelser til et spørgsmål om mænd og kvinders muligheder for at få plads i dette eller hint råd.

Jeg bliver som sagt næppe nogensinde en fan af Ole Birk Olesen. Hos ministeren gemmer sig muligvis fortsat en liberal af den anarkistiske slags, der foretrækker junglen fremfor lov og ret opretholdt af en stat.

Men det får mig ikke til at stemme i med hylekoret blandt venstreorienterede, der tror, at mænds og kvinders interesser er ens fordelt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her