*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad er et folk?

Jeg kæmper for en ny enighed og dermed imod den nuværende elite.

Mit seneste blogindlæg, ”Sørine Gotfredsen har ret, hvad angår Nadia Nadim”, affødte en del kommentarer, sågar nogle, der var uenige med mig, men hvor jeg dog godt kunne se deres pointer uden af den grund selv at være enig.

Jeg kan for så vidt forstå, hvorfor jeg bebrejdes, at det netop er Nadia Nadim, jeg langer ud efter, når hun nu åbenlyst er velfungerende på en række vigtige områder. Fodboldspiller på højt niveau og medicinstuderende er godt gået. Under nogenlunde normale omstændigheder ville det da heller ikke have været rimeligt at udvælge en person som Nadia Nadim som mål for kritik af, hvad det er at være dansk.

Men ak, tiderne er netop ikke normale og har ikke været det i årtier. Åh jo, jeg ved godt, at de politisk korrekte mener, at vi lever i noget nær den bedste af alle verdener. Det må de mene, som de vil, men så må de også indrømme mig retten til at være uenig og til at mene, at den tidsånd, de selv har skabt, bør køres på historiens losseplads. Lad os dele os efter anskuelser.

Hvad er det så, de politisk korrekte ønsker, at Danmark skal være som samfund? Det er vel noget i retning af et tilfældigt landområde, hvor enhver definerer sin egen danskhed, så længe man bekender sig til ”medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen”, som rummer danskheden for Nadia Nadim. Hvorfor, spørger nu mange, især mine fjender, men også enkelte meningsfæller, kan jeg ikke lade Nadia Nadim have denne definition af danskhed i fred?

Svaret på det spørgsmål er, at Nadia Nadim må mene, hvad hun vil, men jeg vil kæmpe for, at hendes definition marginaliseres i stedet for at være hovedstrømningen på bjerget hos de politisk korrekte. At være medmenneskelig, solidarisk og tolerant er glimrende dyder, som jeg kun kan give min tilslutning. Men til beskrivelse af, hvad der hører til et folk, det danske folk, er disse dyder ikke bare utilstrækkelige, men direkte opløsende for danskheden og dermed for det danske folk. I så fald kan vi fordoble antallet af mennesker og kalde dem alle danskere, når blot de bekender sig til de tre plusord.

Enhver burde kunne se, at dette ikke holder. Ethvert nationalt karakteristikum er i så fald forsvundet. De tre dyder alene bygger på en utopisk tanke på linje med kommunismen, der som bekendt også mente, at det var muligt at ophæve alle forskelle mellem folkene til fordel for det grænseløse, klasseløse samfund. Sammenligningen er helt reel, og jeg behøver ikke at skrive, hvad konsekvensen af dette vil blive.

Hvad er da danskhed? Det bliver der naturligvis aldrig fuld enighed om – heller ikke blandt mennesker, der ikke er ideologisk besatte - men jeg vil ikke desto mindre give et forsøgsvist bud.

For det første er det indlysende, at danskhed ikke er det samme som svenskhed, norskhed eller engelskhed. Enhver –hed har sine særlige karakteristika. De er dog fælles om at dele en bestemt historie, hver for sig selvsagt. Dette gælder i særlig grad en meget gammel nation som den danske, som uden videre kan vedstå sig at have mindst 1.500 år på bagen, hvor de første dele af Dannevirke blev opført. Er denne lange historie ikke på en eller anden måde med den enkelte, bliver det meningsløst at tale om danskhed overhovedet.

Hvorfor er historien så vigtig? Fordi historien giver identitet, idet den fortæller, at der har været noget for også længe siden, og at der derfor også er en fremtid for i dette tilfælde det danske folk. Uden historien flagrer vi hid og did til fals for letkøbte og farlige ideologier, der hader den virkelighed, som er Danmark og danskerne.

For det andet kan vi undgå nok så meget at tale om det, men det ændrer intet ved, at danskheden også handler om et afstamningskriterium, om et etnisk tilhørsforhold. Gys, tænker de politisk korrekte nu, inden de begynder at råbe alskens grimme ting efter mig.

Det hjælper blot ikke noget at skyde på budbringeren. Det er sandt, hvad jeg siger. Prøv at se på denne verdens konflikter og fortæl mig, hvor mange af dem der ikke har et etnisk element. Prøv at se på denne verdens mange klansamfund i Afrika, den arabiske verden og i store dele af Asien. Hvad er det, der spiller en enorm rolle, i mange tilfælde den vigtigste? Det er den etniske forbundethed til klanen.

Er det et klanbaseret tilhørsforhold, jeg slår til lyd for som en del af danskheden? Nej, naturligvis ikke. I Danmark har vi nemlig for længst overvundet klansamfundets snærende og udemokratiske bånd, og det samme har de fleste europæiske folk. Man kan stadig finde betydelige elementer af det i f.eks. Syditalien og Grækenland, men i det store og hele har europæerne forladt klansamfundet til fordel for samfundssind, til tanken om det fælles bedste.

At vi har forladt det hårde klansamfund, er dog ikke det samme som, at etnisk tilhørsforhold ikke betyder noget som helst. Det gør det da, som Robert Putnams fremragende studie fra 2007 viser. Jo mere multietnisk et område er, jo lavere er tilliden mellem mennesker. Intet andet forhold har så stærk forklaringskraft som etnicitet i forhold til at måle tillid/mistilid. At fornægte det etniskes betydning er at fornægte virkeligheden.

På baggrund af ovenstående slår jeg til lyd for en danskhed, der holder døren på klem for hin enkelte udefra (med klar præference for andre europæere), men ellers reserverer sig retten til at forblive kulturelt og etnisk meget homogent i tråd med, hvad de fleste foretrækker. I de tidligere kommunistiske diktaturer i Øst- og Centraleuropa er de ikke i tvivl, ligesom de ikke er det i f.eks. Sydkorea og Japan. De vil forblive sig selv og vil højst have drypvis indvandring udefra.

Det samme vil jeg, og det kæmper jeg for. Jeg kæmper som enhver anden, der ønsker noget udbredt. Jeg håber, at noget i den retning, jeg her ufuldstændigt har skitseret, igen vil blive normen i Danmark.

Jeg tror ikke, at jeg er uden chancer for at vinde den kamp.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
06.12.17, 22:02
Hvordan det lykkedes islamisten Sherin Khankan at få vendt mediedanmark mod Naser Khader. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.12.17, 19:39
Den 3. december fyldte en af Danmarks store rundt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her