<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sørine Gotfredsen har ret, hvad angår Nadia Nadim

Og Christian Rabjerg Madsen skal læse meget bedre på lektien, hvis han vil være med i legen.

Man ved, at der er noget galt, når ordet ”ynkeligt” optræder tre gange i teksten, den ”yderste højrefløj” er med to gange, og når selveste Tidehverv bringes på banen.

Vi har at gøre med en kombination af dårlig sprogbeherskelse, almindelig ubeherskethed, uvidenhed som metervare og det hele syltet ind i den usmagelige ret, der hedder politisk korrekthed og leflen for det nemme standpunkt.

Ja, jeg taler om dagens blogindlæg her på JP af bemeldte Christian Rabjerg Madsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Jeg tilstår, at jeg ikke før i dag havde lagt mærke til den håbefulde sprogsmed, der jo så ikke slipper godt fra det.

Her er essensen af Rabjerg Madsens indlæg om Sørine Gotfredsens kritik af den kvindelige fodboldspiller Nadia Nadim:

”Læser man det pågældende interview med Nadia Nadim står det klart, at anti-patriotisme ligger stjernen fjernt, og at Sørine Gotfredsens tendentiøse læsning af interviewet snarere afspejler, at Nadia Nadim tager afstand fra den danskhed, som Sørine Gotfredsen og den yderste højrefløj forfægter.” 

Sørine Gotfredsen havde bl.a. skrevet således i Kristeligt Dagblad om Nadia Nadim:

”Tidligere i år udtalte den 29-årige Nadim, at hun efterhånden ikke ønsker at være et hundrede procent dansk, fordi der foregår så megen negativ tale om folk med anden etnisk baggrund… Vi har utroligt få af dem i Danmark, og det sker da også, at man rundt omkring – reelt nok – lufter den tanke, at der måske kan opstå tvivl om, hvorvidt de bekender sig nok til landet til at kunne spille for det… og måske falder det hende ikke ind, at hvis man ikke som landsholdsspiller er absolut loyal overfor det land, man spiller for, risikerer man at nære endnu mere modvilje.” 

Det skrev Sørine Gotfredsen, og det var alt rigeligt til at få medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen til at gå lettere bersærk. Øh, Rabjerg Madsen, er det gået op for dig, at der i disse år foregår en kulturkamp om, hvad Danmark er for en størrelse, og hvem danskerne er i den sammenhæng?

Med sit indlæg har Rabjerg Madsen demonstreret en intolerance, der vil frem i verden, når det handler om ikke at anerkende, at der er nogle – hvem ved, måske mange – der forventer 100 procent loyalitet overfor Danmark, hvis man som udefrakommende skal regnes som dansker og ikke bare som indehaver af et rødbedefarvet pas.

Konsekvensen af denne Rabjerg Madsenske intolerance kan udmærket føre til, at han af danskere med en anden holdning end hans egen kan blive kaldt åndelig forræder mod eget folk. Jeg kalder ikke Rabjerg Madsen sådan, skønt jeg også indirekte er blevet svinet til af ham, enig som jeg er med Sørine Gotfredsen. Men det er skidt at kaste med sten i en konflikt, hvor Rabjerg Madsens modstandere vil mene, at han bor i et meget skrøbeligt glashus.

Vi er dog ikke færdige hermed. Hvad var det nemlig, Nadia Nadim sagde, der fik Sørine Gotfredsen til at formulere sin krasse kritik? Her følger et lille udvalg af citater efterfulgt af mine kommentarer:

”Men de seneste år har det ændret sig ekstremt meget. Jeg følger med i debatten i Danmark og ser, hvor landet er på vej hen. Det er medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen, der definerer danskhed for mig. Men den er slet ikke så tydelig længere. Og det er ærgerligt.” 

Nå, for søren. Nadia Nadim mener, at ”medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen” definerer danskheden. Borte blev historien, slægterne, kampene, sejrene, nederlagene, gamle sæder og skikke og derfor visheden om et dybt skæbnefællesskab med ens folk gennem mindst 1.500 år. De tre nævnte modeord dækker mildest talt ikke over min forståelse af danskhed, og jeg spørger mig selv, hvor dansk Nadia Nadim egentlig føler sig.

”Når jeg læser artikler og kommentarer, hvor der står, at man aldrig kan blive rigtig dansk, hvis man kommer fra et tredjeverdensland, bliver jeg såret.”

Nadia Nadim afgør selv, hvornår hun bliver såret, men hendes indfølingsevne er ikke imponerende. Et lille nordisk folk har på få årtier måttet konstatere, at der er ankommet mange hundredetusinde fremmede, som for hovedpartens vedkommende er ligeglade med dansk kultur, som den er formet siden Arilds tid. Det er ikke Nadia Nadims fornærmethed, der springer i øjnene, men i stedet hendes ligegyldighed overfor det folk, som hun med betydelig anmasselse forlanger at være en del af på helt egne præmisser.

”Men al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk - de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.”

Oven på den udtalelse vil jeg varmt anbefale Nadia Nadim at ophøre med at føle sig som dansker overhovedet. Måske hun endda skulle overveje sit danske statsborgerskab, når hun i sin navlepillende selvfedme føler sig berettiget til at svinge krabasken over det land, der tilbød hende husly og pas. Udsagnet vidner om en utaknemmelighed, der er forbløffende. Nadia Nadim har i min bog med flammeskrift fortalt mig, at hun ikke er dansker og næppe nogensinde bliver det.

Det rækker så rigeligt med disse tre citater af Nadia Nadim for at forstå baggrunden for Sørine Gotfredsens fredsommelige, men skarpe, påpegning af, at ”måske falder det hende ikke ind, at hvis man ikke som landsholdsspiller er absolut loyal overfor det land, man spiller for, risikerer man at nære endnu mere modvilje.”

Christian Rabjerg Madsen derimod skriver sig bare forudsigeligt ind i tidens tendens, hvor han gerne vil forsikres om at blive klappet på skulderen af alle de rigtige mennesker. Det er såmænd meget menneskeligt, men ikke videre modigt.

Det er især ikke klogt af Christian Rabjerg Madsen at kalde andre for grimme ting, når han selv står på et så svagt fundament, som tilfældet er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere