<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sørine Gotfredsen har ret, hvad angår Nadia Nadim

Og Christian Rabjerg Madsen skal læse meget bedre på lektien, hvis han vil være med i legen.

Man ved, at der er noget galt, når ordet ”ynkeligt” optræder tre gange i teksten, den ”yderste højrefløj” er med to gange, og når selveste Tidehverv bringes på banen.

Vi har at gøre med en kombination af dårlig sprogbeherskelse, almindelig ubeherskethed, uvidenhed som metervare og det hele syltet ind i den usmagelige ret, der hedder politisk korrekthed og leflen for det nemme standpunkt.

Ja, jeg taler om dagens blogindlæg her på JP af bemeldte Christian Rabjerg Madsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Jeg tilstår, at jeg ikke før i dag havde lagt mærke til den håbefulde sprogsmed, der jo så ikke slipper godt fra det.

Her er essensen af Rabjerg Madsens indlæg om Sørine Gotfredsens kritik af den kvindelige fodboldspiller Nadia Nadim:

”Læser man det pågældende interview med Nadia Nadim står det klart, at anti-patriotisme ligger stjernen fjernt, og at Sørine Gotfredsens tendentiøse læsning af interviewet snarere afspejler, at Nadia Nadim tager afstand fra den danskhed, som Sørine Gotfredsen og den yderste højrefløj forfægter.” 

Sørine Gotfredsen havde bl.a. skrevet således i Kristeligt Dagblad om Nadia Nadim:

”Tidligere i år udtalte den 29-årige Nadim, at hun efterhånden ikke ønsker at være et hundrede procent dansk, fordi der foregår så megen negativ tale om folk med anden etnisk baggrund… Vi har utroligt få af dem i Danmark, og det sker da også, at man rundt omkring – reelt nok – lufter den tanke, at der måske kan opstå tvivl om, hvorvidt de bekender sig nok til landet til at kunne spille for det… og måske falder det hende ikke ind, at hvis man ikke som landsholdsspiller er absolut loyal overfor det land, man spiller for, risikerer man at nære endnu mere modvilje.” 

Det skrev Sørine Gotfredsen, og det var alt rigeligt til at få medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen til at gå lettere bersærk. Øh, Rabjerg Madsen, er det gået op for dig, at der i disse år foregår en kulturkamp om, hvad Danmark er for en størrelse, og hvem danskerne er i den sammenhæng?

Med sit indlæg har Rabjerg Madsen demonstreret en intolerance, der vil frem i verden, når det handler om ikke at anerkende, at der er nogle – hvem ved, måske mange – der forventer 100 procent loyalitet overfor Danmark, hvis man som udefrakommende skal regnes som dansker og ikke bare som indehaver af et rødbedefarvet pas.

Konsekvensen af denne Rabjerg Madsenske intolerance kan udmærket føre til, at han af danskere med en anden holdning end hans egen kan blive kaldt åndelig forræder mod eget folk. Jeg kalder ikke Rabjerg Madsen sådan, skønt jeg også indirekte er blevet svinet til af ham, enig som jeg er med Sørine Gotfredsen. Men det er skidt at kaste med sten i en konflikt, hvor Rabjerg Madsens modstandere vil mene, at han bor i et meget skrøbeligt glashus.

Vi er dog ikke færdige hermed. Hvad var det nemlig, Nadia Nadim sagde, der fik Sørine Gotfredsen til at formulere sin krasse kritik? Her følger et lille udvalg af citater efterfulgt af mine kommentarer:

”Men de seneste år har det ændret sig ekstremt meget. Jeg følger med i debatten i Danmark og ser, hvor landet er på vej hen. Det er medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen, der definerer danskhed for mig. Men den er slet ikke så tydelig længere. Og det er ærgerligt.” 

Nå, for søren. Nadia Nadim mener, at ”medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen” definerer danskheden. Borte blev historien, slægterne, kampene, sejrene, nederlagene, gamle sæder og skikke og derfor visheden om et dybt skæbnefællesskab med ens folk gennem mindst 1.500 år. De tre nævnte modeord dækker mildest talt ikke over min forståelse af danskhed, og jeg spørger mig selv, hvor dansk Nadia Nadim egentlig føler sig.

”Når jeg læser artikler og kommentarer, hvor der står, at man aldrig kan blive rigtig dansk, hvis man kommer fra et tredjeverdensland, bliver jeg såret.”

Nadia Nadim afgør selv, hvornår hun bliver såret, men hendes indfølingsevne er ikke imponerende. Et lille nordisk folk har på få årtier måttet konstatere, at der er ankommet mange hundredetusinde fremmede, som for hovedpartens vedkommende er ligeglade med dansk kultur, som den er formet siden Arilds tid. Det er ikke Nadia Nadims fornærmethed, der springer i øjnene, men i stedet hendes ligegyldighed overfor det folk, som hun med betydelig anmasselse forlanger at være en del af på helt egne præmisser.

”Men al den negativitet om folk med anden etnisk baggrund, holdningen til mennesker i nød, debatten om at være ‘rigtig’ dansk - de konstante slag, man får i hovedet. Det gør faktisk, at jeg ikke vil være 100 procent dansk. For hvis det er den nye danskhed, vil jeg ikke være en del af den. Så vil jeg ikke være dansker.”

Oven på den udtalelse vil jeg varmt anbefale Nadia Nadim at ophøre med at føle sig som dansker overhovedet. Måske hun endda skulle overveje sit danske statsborgerskab, når hun i sin navlepillende selvfedme føler sig berettiget til at svinge krabasken over det land, der tilbød hende husly og pas. Udsagnet vidner om en utaknemmelighed, der er forbløffende. Nadia Nadim har i min bog med flammeskrift fortalt mig, at hun ikke er dansker og næppe nogensinde bliver det.

Det rækker så rigeligt med disse tre citater af Nadia Nadim for at forstå baggrunden for Sørine Gotfredsens fredsommelige, men skarpe, påpegning af, at ”måske falder det hende ikke ind, at hvis man ikke som landsholdsspiller er absolut loyal overfor det land, man spiller for, risikerer man at nære endnu mere modvilje.”

Christian Rabjerg Madsen derimod skriver sig bare forudsigeligt ind i tidens tendens, hvor han gerne vil forsikres om at blive klappet på skulderen af alle de rigtige mennesker. Det er såmænd meget menneskeligt, men ikke videre modigt.

Det er især ikke klogt af Christian Rabjerg Madsen at kalde andre for grimme ting, når han selv står på et så svagt fundament, som tilfældet er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
23.06.21, 11:59
En aggressiv, hetzende, ekskluderende og antividenskabelig bevægelse som LGBT-bevægelsen bør ikke være velkommen i sportens og fodboldens verden. Det er en ekstremistisk organisation, der i så fald ville få dens farver projiceret op på Allianz Arena. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.06.21, 10:50
Det er skudt helt ved siden af, at Uefa ikke vil tillade, at Allianz Arena bliver oplyst med regnbuefarver. Læs mere
Af Steffen Husted Damsgaard
22.06.21, 17:41
Decentrale uddannelser er nøglen til vækst og udvikling i hele landet. For det er en kæmpe barriere, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det Læs mere
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere