<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Farvel til globalismen

Og goddag til nationalpopulismen, positivt ment, forstås.

Om få år vil vi undre os over, hvorfor vi ikke længe før havde indset, at det globale spøgelse, der plagede den vestlige verden, skulle lægges til hvile, skulle forvises til historiens slaggebunke? Med valget af Donald Trump er vi nået et godt stykke længere i retning af at afmontere den ubegrænsede frihandel, der er til ubodelig skade for den lavere middelklasse og arbejderklassen i vore egne lande, i USA som i Danmark.

(Der er i parentes bemærket ikke skyggen af tvivl om, at automatiseringen og indførsel af robotter og f.eks. selvkørende biler lægger et voldsomt pres på den del af arbejdsstyrken, der har de laveste kvalifikationer.  Men det er ingen undskyldning for at forværre problemerne alvorligt ved at lade lande udenfor den vestlige verden overtage vores produktionsarbejdspladser i et omfang, der lader de dårligst stillede i stikken på den mest usympatiske måde.)

I 2017 venter et endnu vigtigere valg for Europa, det franske præsidentvalg. Jeg frygter, at Marine Le Pen må vente fem år mere, til 2022, før hun kan sætte sig i stolen i Palais de l'Élysée, den franske præsidents embedsbolig. Skulle Marine Le Pen vinde allerede næste år, vil det betyde en langt hurtigere overgang til nationalpopulismens tidsalder, og vi kan opsætte en skamstøtte over globalismen. Globalisme er lig med hensynsløs foragt for de vestlige folk, mens nationalpopulisme er folkelighed forankret i nationalstater.

Når nationalpopulismen er ført igennem, vil den økonomiske virkelighed se nogenlunde således ud: For produkter udført af højtspecialiseret arbejdskraft vil der være stort set fri handel mellem de vestlige lande og ret stor frihandel også med den øvrige del af verden. Hvem vil ikke gerne købe Danfoss’ termostater eller Novo Nordisks medicinalprodukter? Eller gode og sikre biler fra Tyskland eller computerteknologi fra Seattle? Det giver helt sig selv.

Man kan også forestille sig tosidige handelsaftaler mellem f.eks. Danmark og Thailand, hvor vi gerne handler, men hvor forholdet skal være nogenlunde en til en. Hvis vi køber de og de varer fra Thailand til den og den værdi, skal Thailand købe varer hos os til en tilsvarende værdi

Uanset den mere præcise form har nationalpopulismen især ét sigte: Den nationale sammenhængskraft i de enkelte nationalstater skal styrkes ved, at alle, der har to arme og to ben – og som ikke af andre grunde er forhindret i at arbejde – deltager på arbejdsmarkedet, til gavn for det nationale fællesskab og til gavn for den agtelse, som alle grupper i nationalstaten skylder hinanden.

De liberale økonomer vil hyle op over dette, og de vil forarget sige, at vi alle bliver fattigere, når vi ikke kan købe skjorter fra Bangladesh til timelønninger på fem kroner eller legetøj fra Kina, hvor lønnen er otte kr. i timen.

Overordnet er at sige, at nationalstaten som sin første pligt har at tage vare på eget folk. I en videre udstrækning arbejde for de bedst mulige betingelser for egen bredere kultur, i vores tilfælde den vestlige.

Der er tre gode grunde til at vi kan afvise de liberale økonomers feberdrømme om en grænseløs verden:

For det første er det kun overfladisk, når de liberale økonomer kan sige, at de dårligst stillede også er blevet rigere målt i BNP pr. indbygger. Det er de. De har smartphones, hvor de før havde telefonbokse. De kan købe billigt kinesisk legetøj, hvor de før havde råd til færre stykker legetøj. Men de har til gengæld ikke noget arbejde, men er blevet en del af en taberkultur i de sociale boligbyggerier, som færre og færre arbejdende vil bo i, hvorved splittelsen mellem danskere øges.

For det andet har alle vestlige lande opbygget velfærdsstater, der gør det dyrt at have mennesker i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsmarkedet. En del kan uddannes og tage nyt arbejde, men det kan alle ikke, og disse mennesker er også en del af vort folk. Det koster kassen i skat, at hundredetusinder af danskere forsørges af det offentlige. Hjemtager vi f.eks. 200.000 fabriksjobs, vil det betyde et langt mindre beløb i overførsler, og de beskæftigede vil bidrage til statskassen gennem deres skattebetaling. Den samlede gevinst skal tælles i snesevis af milliarder kroner.

For det tredje er det en moralsk anløben handling, at vestlige samfund er usolidariske med den del af folket, der har det sværest. Det danske folk er hele folket. Det amerikanske folk er hele folket. Forskelle kan vi sagtens leve med. De er en naturlig del af det at være til. Men vi kan ikke acceptere groteske forskelle, hvor store dele af de arbejdsdygtige er henvist til en ydmygende tilværelse, hvor de må tigge om almisser.

Vi skal derfor have genskabt arbejdspladser i industrien, på fabrikkerne og på alle de dele af arbejdsmarkedet, hvor andre end vore egne profiterer, mens vore egne må leve af nådsens brød.

Om føje år vil de liberale økonomer være henvist til de små sekter, der er i ethvert samfund. Her kan de henført tale om dengang, hvor grænseløse frihandelsaftaler forarmede de dårligst stillede vesterlændinge. De vil længes tilbage, men det vil intet betyde. Vi andre er for længst gået videre henad menneskenes tornede sti.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere