Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Farvel til globalismen

Og goddag til nationalpopulismen, positivt ment, forstås.

Om få år vil vi undre os over, hvorfor vi ikke længe før havde indset, at det globale spøgelse, der plagede den vestlige verden, skulle lægges til hvile, skulle forvises til historiens slaggebunke? Med valget af Donald Trump er vi nået et godt stykke længere i retning af at afmontere den ubegrænsede frihandel, der er til ubodelig skade for den lavere middelklasse og arbejderklassen i vore egne lande, i USA som i Danmark.

(Der er i parentes bemærket ikke skyggen af tvivl om, at automatiseringen og indførsel af robotter og f.eks. selvkørende biler lægger et voldsomt pres på den del af arbejdsstyrken, der har de laveste kvalifikationer.  Men det er ingen undskyldning for at forværre problemerne alvorligt ved at lade lande udenfor den vestlige verden overtage vores produktionsarbejdspladser i et omfang, der lader de dårligst stillede i stikken på den mest usympatiske måde.)

I 2017 venter et endnu vigtigere valg for Europa, det franske præsidentvalg. Jeg frygter, at Marine Le Pen må vente fem år mere, til 2022, før hun kan sætte sig i stolen i Palais de l'Élysée, den franske præsidents embedsbolig. Skulle Marine Le Pen vinde allerede næste år, vil det betyde en langt hurtigere overgang til nationalpopulismens tidsalder, og vi kan opsætte en skamstøtte over globalismen. Globalisme er lig med hensynsløs foragt for de vestlige folk, mens nationalpopulisme er folkelighed forankret i nationalstater.

Når nationalpopulismen er ført igennem, vil den økonomiske virkelighed se nogenlunde således ud: For produkter udført af højtspecialiseret arbejdskraft vil der være stort set fri handel mellem de vestlige lande og ret stor frihandel også med den øvrige del af verden. Hvem vil ikke gerne købe Danfoss’ termostater eller Novo Nordisks medicinalprodukter? Eller gode og sikre biler fra Tyskland eller computerteknologi fra Seattle? Det giver helt sig selv.

Man kan også forestille sig tosidige handelsaftaler mellem f.eks. Danmark og Thailand, hvor vi gerne handler, men hvor forholdet skal være nogenlunde en til en. Hvis vi køber de og de varer fra Thailand til den og den værdi, skal Thailand købe varer hos os til en tilsvarende værdi

Uanset den mere præcise form har nationalpopulismen især ét sigte: Den nationale sammenhængskraft i de enkelte nationalstater skal styrkes ved, at alle, der har to arme og to ben – og som ikke af andre grunde er forhindret i at arbejde – deltager på arbejdsmarkedet, til gavn for det nationale fællesskab og til gavn for den agtelse, som alle grupper i nationalstaten skylder hinanden.

De liberale økonomer vil hyle op over dette, og de vil forarget sige, at vi alle bliver fattigere, når vi ikke kan købe skjorter fra Bangladesh til timelønninger på fem kroner eller legetøj fra Kina, hvor lønnen er otte kr. i timen.

Overordnet er at sige, at nationalstaten som sin første pligt har at tage vare på eget folk. I en videre udstrækning arbejde for de bedst mulige betingelser for egen bredere kultur, i vores tilfælde den vestlige.

Der er tre gode grunde til at vi kan afvise de liberale økonomers feberdrømme om en grænseløs verden:

For det første er det kun overfladisk, når de liberale økonomer kan sige, at de dårligst stillede også er blevet rigere målt i BNP pr. indbygger. Det er de. De har smartphones, hvor de før havde telefonbokse. De kan købe billigt kinesisk legetøj, hvor de før havde råd til færre stykker legetøj. Men de har til gengæld ikke noget arbejde, men er blevet en del af en taberkultur i de sociale boligbyggerier, som færre og færre arbejdende vil bo i, hvorved splittelsen mellem danskere øges.

For det andet har alle vestlige lande opbygget velfærdsstater, der gør det dyrt at have mennesker i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsmarkedet. En del kan uddannes og tage nyt arbejde, men det kan alle ikke, og disse mennesker er også en del af vort folk. Det koster kassen i skat, at hundredetusinder af danskere forsørges af det offentlige. Hjemtager vi f.eks. 200.000 fabriksjobs, vil det betyde et langt mindre beløb i overførsler, og de beskæftigede vil bidrage til statskassen gennem deres skattebetaling. Den samlede gevinst skal tælles i snesevis af milliarder kroner.

For det tredje er det en moralsk anløben handling, at vestlige samfund er usolidariske med den del af folket, der har det sværest. Det danske folk er hele folket. Det amerikanske folk er hele folket. Forskelle kan vi sagtens leve med. De er en naturlig del af det at være til. Men vi kan ikke acceptere groteske forskelle, hvor store dele af de arbejdsdygtige er henvist til en ydmygende tilværelse, hvor de må tigge om almisser.

Vi skal derfor have genskabt arbejdspladser i industrien, på fabrikkerne og på alle de dele af arbejdsmarkedet, hvor andre end vore egne profiterer, mens vore egne må leve af nådsens brød.

Om føje år vil de liberale økonomer være henvist til de små sekter, der er i ethvert samfund. Her kan de henført tale om dengang, hvor grænseløse frihandelsaftaler forarmede de dårligst stillede vesterlændinge. De vil længes tilbage, men det vil intet betyde. Vi andre er for længst gået videre henad menneskenes tornede sti.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
23.06.18, 19:18
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
22.06.18, 21:00
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her