<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nye Borgerlige klar til valg

Det er skelsættende, at et parti med en strammere udlændingepolitik end DF stiller op til Folketinget.

Først vil jeg ønske Nye Borgerlige tillykke med den præstation, det er at skaffe de 20.109 underskrifter, det kræver at blive klar til opstilling til Folketinget. Det er en imponerende bedrift. Nye Borgerlige har passeret en afgørende milepæl i kampen om danskernes gunst. Partiet træder nu ind i en ny fase, hvor opmærksomheden om partiet bliver betydeligt større.

Siden 2010 har jeg ønsket, at et parti med en mere realistisk udlændingepolitik ville gøre Dansk Folkeparti rangen stridig. Og et parti med den klare politik, at Danmark skal melde sig ud af EU. Det ser nu ud til at være sket. Skal det også omsættes i praksis, kræves imidlertid især to ting.

Den førte udlændingepolitik må og skal ændres. FN’s flygtningekonvention skal enten opsiges eller omfortolkes. Eller der skal tages forbehold for de dele af konventionen, der forhindrer Danmark i at føre en selvstændig udlændingepolitik. Denne ændring skal følges op af et fuldstændigt stop for ikke-vestlig indvandring under enhver form. Og denne ændrede politik skal stilles som et ufravigeligt krav. I modsat fald bør ingen regering kunne støttes. Et mistillidsvotum må derfor fremsættes, og et nyvalg må derefter vise, hvad vej danskerne vil gå. Kun ved at skabe en ny parlamentarisk situation kan man få tilstrækkelig mange danskeres øjne op for, hvor alvorligt det står til.

Hvad angår EU, må det stilles som ufravigeligt krav til en håbefuld kommende regering, at Danmark genindfører ægte grænsekontrol og altså udtræder af Schengen-samarbejdet. Det skal ikke længere være muligt at indrejse i Danmark uden videre, alene fordi man er statsborger i et andet EU-land. Målet er selvklart dansk udtræden af EU, men i første omgang må det som det ufravigelige kræves – hvis der skal lægges mandater til – at Danmark forlader Schengen og dermed genvinder sin selvstændighed på dette afgørende område.

Nye Borgerlige kan selvfølgelig ikke garantere, at de andre borgerlige partier efter et valg giver dem, hvad de kræver, men det afgørende kriterium for Nye Borgerliges troværdighed må være, at de viser, at de rent faktisk mener det og derfor ikke viger tilbage fra at sætte deres mandater på spil efter et valg.

Skal der markeres en ægte forskel mellem Dansk Folkeparti og et sandt alternativ, skal det være forskellen på levebrødspolitikeren og den politiker, der sidder i Folketinget, fordi der skal kæmpes for Danmark, selv med fare for egen gode politikerløn.

Jeg håber af hjertet, at Nye Borgerlige viser sig at være blandt de partier, der kan leve op til ansvaret. Endnu ved vi det ikke. Det må deres handlinger efter et valg vise.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.06.21, 12:41
Københavns Universitet importerer flere pseudoforskere, som vil "genopfinde familien". Læs mere
Af Henrik Dahl
23.06.21, 11:59
En aggressiv, hetzende, ekskluderende og antividenskabelig bevægelse som LGBT-bevægelsen bør ikke være velkommen i sportens og fodboldens verden. Det er en ekstremistisk organisation, der i så fald ville få dens farver projiceret op på Allianz Arena. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.06.21, 10:50
Det er skudt helt ved siden af, at Uefa ikke vil tillade, at Allianz Arena bliver oplyst med regnbuefarver. Læs mere
Af Steffen Husted Damsgaard
22.06.21, 17:41
Decentrale uddannelser er nøglen til vækst og udvikling i hele landet. For det er en kæmpe barriere, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det Læs mere
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere