<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er protektionisme vejen frem?

Jeg skylder et svar, men det gør de liberale også.

Professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet Christian Bjørnskov er gået i rette med mig inde hos punditokraterne.dk, fordi jeg hos Mikael Jalving i Radio24syv gav udtryk for, at man bør føre protektionistisk økonomisk politik for produkter fremstillet af især ufaglærte. Jeg fik læst og påskrevet og skylder derfor et længere svar for at forsøge at retfærdiggøre mig. Inden jeg går videre, skal jeg lige nævne, at Christian Bjørnskov sågar mente, at jeg går ind for at hæve mindstelønnen. Jeg foreslog tværtimod at sænke den for at øge konkurrencedygtigheden hos dem med lavest uddannelse. Denne sænkning skal følges af en skattelettelse, så det udbetalte nettobeløb bliver det samme som i dag ved arbejde til den gældende mindsteløn på omtrent 110 kr. i timen. Og så i gang med det egentlige:

Jeg er, som Bjørnskov rigtigt skriver, uddannet i samfundsfag (mit bifag), hvori faget økonomi indgår. Jeg kender således udmærket David Ricardos teori fra 1817 om de komparative fordele, der danner det oprindelige grundlag for ideen om, at det bringer velstand for alle lande, der handler frit over grænserne. Og jeg iler med at slå fast, at jeg altid har fundet teorien fascinerende og indlysende korrekt. Teoretisk kan det uden for enhver tvivl påvises, at handel mellem to (og flere end to naturligvis) lande med fordel kan finde sted, også selvom det ene land er ringere stillet med hensyn til produktivitet inden for alle varegrupper. Maksimal frihandel må således være et indlysende gode for alle, ser det ud til.

Alligevel afviger jeg fra den gængse ortodoksi, fordi økonomi ikke kan adskilles fra politik. Liberale økonomer – som er langt de fleste – ser verden med rent økonomiske briller, mens jeg som nationalkonservativ eller måske slet og ret dansker og vesterlænding ser tingene i et anderledes lys. Hvis vi bruger cirkler som billede, har jeg i min inderste cirkel forpligtelser overfor mine nærmeste. I den næste cirkel befinder sig mit lokalområde, og i den næste igen har vi min nationalstat, som er Danmark, og hvor jeg ikke mindst har en forpligtelse overfor de af mine landsmænd og –kvinder, som har svært ved at klare sig. I min yderste cirkel finder vi min kultur, min civilisation, som er den vesterlandske. Jeg kan sagtens anerkende, når det går godt for lande eller kulturer udenfor min egen, men jeg føler ikke nogen forpligtelser i øvrigt overfor de øvrige af denne verdens kulturer. For en gangs skyld er ordet ”føler” på sin plads, og jeg er samtidig sikker på, at min følelse deles af det store flertal af vesterlændinge. Den øvrige verdens kulturer interesserer mig først og fremmest derved, at jeg gør mig overvejelser om, hvorvidt de udgør en sikkerhedstrussel mod min egen kultur. Således er min præmis for alt, hvad jeg foretager mig politisk og derfor også i forhold til mine tanker om makroøkonomien.

Det har i mange årtier været god latin at sige, at det ikke gør noget, at visse grupper på arbejdsmarkedet overflødiggøres, fordi disse blot kan videre- og efteruddanne sig og derpå finde beskæftigelse i mere produktive fag. Således er det gået indtil nu, anerkender jeg uden videre. Da landbruget blev effektiviseret, vandrede den overflødige arbejdskraft ind til byerne og fandt jobs i industrien, og den løbende automatisering af industrien har fået langt flere over i serviceerhvervene. Men som den amerikanske samfundsforsker Charles Murray siger: ”This time is different”. Automatiseringen går så stærkt, at det i fremtiden vil blive noget nær umuligt for mange lavt kvalificerede, særligt mænd, at finde lønnet beskæftigelse. Det er lidt et sidespring, jeg laver her, men jeg vil opfordre liberale økonomer til at gentænke det gamle dogme om, at man altid bare finder hen til et mere produktivt job eller for den sags skyld et job overhovedet.

Tilbage til hovedsporet: Anslået mellem 15 og 20 procent af danskerne har mere og mere vanskeligt ved at finde noget, der bare minder om varig beskæftigelse. Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger, men det gør kvalifikationerne hos op imod en femtedel af danskerne ikke af den grund. Jeg er med på, at en del af miseren kan løses ved at sænke mindstelønnen mod skattelettelser, men jeg tvivler stærkt på, at det kan løse hele det meget alvorlige samfundsproblem, vi står overfor her. Og da mine dårligt stillede landsmænds forhold forpligter mig langt mere end f.eks. kinesiske fabriksarbejderes, er jeg kommet med det forslag, at produktion af varer udført af især ufaglærte bringes tilbage til Danmark ved hjælp af protektionisme. Jeg er ikke blind overfor, at det vil gøre visse produkter dyrere, men på plussiden vil være, at de offentlige finanser vil forbedres, da de ufaglærte, der kommer i arbejde, ikke længere skal modtage overførselsindkomst og i det mindste betaler lidt i skat. Og især vil det styrke den sociale sammenhængskraft i Danmark, at taberkulturen i mange af de sociale boligbyggerier vil blive reduceret, forhåbentlig markant.

Det er nogenlunde her, jeg står. Jeg ved godt, at mit forslag vil føre til mindre global velstand, men hvis jeg kan styrke sammenholdet blandt danskere, er jeg villig til at betale den pris. Det følger af mine forpligtelser overfor de dårligst stillede danskere, for hvem det er en ulykke ikke at være i arbejde.

Hvis de liberale skal overbevise i hvert fald mig om en anden vej, vejen med maksimal frihandel, skal de på en plausibel måde vise, hvordan man politisk skaber rammerne for, at også de mindst kvalificerede kan komme i arbejde, og vel at mærke uden at disse bliver arbejdende fattige, eller working poor, som de kaldes i USA. Hvis løsningen alene består i, at de skal klippe min og andres hæk for 30 kr. i timen, er jeg stået af. I så fald lever jeg ikke op til mine forpligtelser overfor de danskere, der har mindst at byde ind med på arbejdsmarkedet.

Jeg lytter gerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.07.21, 00:00
Der forestår et større, folkeopdragende arbejde i forhold til den manglende, moralske bæredygtighed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.07.21, 00:00
Sommeren 2021 bliver vendepunktet, ikke kun fordi vaccinerne kom, men fordi vi igen fik en national fællesfølelse båret af håb og glæde. Læs mere
Af Harun Demirtas
27.07.21, 00:00
Sygeplejerskerne strejker for først og fremmest at gøre det tydligt for arbejdsgiverne, at de er frustrerede over deres arbejde. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.07.21, 17:53
Kontanter er ulækre og gør livet lettere for kriminelle Læs mere
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere