Hjarn Zernichow Borberg fik søreme en kronik i Berlingske den 12. juni på nettet (i papiravisen dagen efter) som svar på Gunnar Viby Mogensen og Poul Christian Matthiessens to kronikker sammesteds. Mogensen og Matthissen er sværvægtere og ved om nogen, hvad de taler om som tidligere forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed og som internationalt anerkendt demograf. Hjarn Zernichow Borberg derimod får udstillet sig selv ved groft at manipulere med tallene for ikke-vestlige efterkommeres stilling på arbejdsmarkedet og uddannelserne.
Hjarn Zernichow Borberg vil så gerne vise, at Mogensen og Matthissen laver et fortegnet billede af den ikke-vestlige indvandrings ødelæggende økonomiske konsekvenser, hvilket ikke lykkes på nogen måde. Borberg får kun vist, at han udelader de mange, mange tal, der er ubekvemme for ham. Den slags plat er ”tilladt” i en kronik, men kønt ser det ikke ud. I forskningsverdenen ville der være tale om videnskabelig uredelighed.
Borberg skriver bl.a. følgende om de ikke-vestlige efterkommere, født og opvokset i Danmark:
”Disse unge mennesker demonstrerer et stort socialt mønsterbrud. Et godt eksempel på en integrationssucces er f.eks., at ca. 76 pct. af de 20-29-årige irakiske efterkommere er i uddannelse eller i beskæftigelse, en forskel på kun otte procentpoint, når man sammenligner med samme gruppe af danske 20-29-årige. For pakistanerne i samme aldersgruppe er tallet ca. 74 pct. svarende til en forskel på ca. ti procentpoint.”
Nå da da, ser det ikke værre ud? Bagud, men ikke så værst endda? Skal vi se på, hvad Danmarks Statistik viser? Ikke bare for de 20-29 årige, som Borberg omtaler, men også for de 20-39 årige? Så vi kan se, hvordan efterkommerne bruger deres talenter også, når de er i 30’erne?
Vi henter nok engang Indvandrere i Danmark 2015 frem og finder artige ting. På side 76 finder vi figur 4.12, der fortæller, at godt 26 procent af mandlige efterkommere fra Irak hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens det gælder for ca. 16,5 procent af danskerne i alderen 20-39 år. For kvindernes vedkommende (side 77) hedder de tilsvarende tal omtrent 27,5 og 17 procent.
Se, det var jo ikke så galt. Jeg aflæser godt ti procentpoints forskel, mens Borberg skriver otte procentpoints forskel. Nu synes jeg imidlertid, at vi skal se på, hvorledes efterkommerne fra Irak forvalter deres kvalifikationer i alderen 20-39 år, ikke helt uden interesse, vel? Vi finder tallene på side 55 i samme publikation. Her står der, at beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra Irak – når danskernes pr. definition sættes til 100 – ligger på sølle 78 for mændenes vedkommende og endnu elendigere 69 for kvindernes. Av, av for kronikøren. Der var da vist nogle tal, Borberg havde glemt at kigge på.
Behøver jeg for resten at nævne, at ingen af de ti største ikke-vestlige grupper (efterkommerne, naturligvis) har en beskæftigelsesgrad, der matcher danskernes? Tyder der på, at den ikke-vestlige indvandring bliver andet end en stedse tungere møllesten om danskernes hals?
Danmarks Statistik er i øvrigt også leveringsdygtig i tal for de ikke-vestlige efterkommeres katastrofalt dårlige karaktergennemsnit i grundskolen, ligesom man kan læse om tårnhøje niveauer for kriminalitet hos en lang række grupper.
På trods af disse banaliteter om den ikke-vestlige indvandrings elendighed skriver kronikøren Hjarn Zernichow Borberg til slut efter at have pludret om ældresektoren, der skulle velsignes af indvandringen:
”Det var en anden fortælling baseret på fornuft og fakta, og til fordel for denne konklusion taler vel også, at den formentlig er korrekt, når vi sammenligner flertallet af nydanskere med danskere, fremfor hele tiden at fokusere på et mindretal af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.”
Må guderne sig forbarme over Hjarn Zernichow Borberg. Jeg er ikke i stand til det.
