Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad kalder vi hinanden?

Hedder det ”muhammedaner” eller muslim? Er det ”neger” eller sort? Skal vi sige ”sigøjner” eller roma?

Vi kan lige så godt få min personlige position på det rene med det samme: Folk bør kaldes det, som folk gerne vil kaldes. Indtil ca. midten af 1980’erne var det i Danmark normalt at referere til muslimer som muhammedanere. Indtil 1960’erne sagde man som en selvfølgelighed ”neger”, uden at der var gran af ondskab i det. Og indtil 2000-nullerne hed det sigøjnere som den indlysende benævnelse for den gruppe af folk, der kom til Europa i begyndelsen af det 14. århundrede, i dag kaldet romaer.

Alle disse tre benævnelser har ændret sig over de seneste årtier, og jeg har intet problem med det. Og ved I hvorfor? Fordi min skånselsløse kritik af de nævnte gruppers adfærd er helt uafhængig af den valgte betegnelse for den pågældende gruppe.

Skal vi tage dem én for én? Muslimer som gennemsnit betragtet er aldeles uskikkede til at begå sig i Europa og i den vestlige verden. Om vi siger muslimer eller muhammedanere, spiller i den samnmenhæng ingen rolle. Men jeg siger selvsagt muslimer, fordi det er, hvad tilhængerne af religionen selv ønsker. Og for resten af pengene siger jeg, at det forhold, at særlige individer fremstår som strålende eksempler, beklageligvis ikke gør resten til mønstereksempler, men bekræfter kun undtagelsen.

Jeg er født i 1964 og voksede i folkeskolen i Albertslund udenfor København op med, at en ”neger” nu skulle kaldes ”sort”, og jeg har lige siden accepteret denne betegnelse. Jeg ved til gengæld også godt, at sorte amerikanere som gennemsnit er langt mere kriminelle end andre grupper. ”Hov”, sagde sidemanden. Hvad med de onde hvide amerikanere, der skyder sorte ned? Mit svar er, at relativt langt flere hvide er i fare for at blive overfaldet af sorte end omvendt. Det ved jeg fra statistikkerne, men jeg siger selvfølgelig sort og ikke ”neger”, idet sorte naturligvis skal kaldes, hvad de vil.  

Det nyeste er så, at ”sigøjner” er dømt ude, og at beskrivelsen roma er den gældende norm. Jeg siger gerne romaer og ikke ”sigøjnere”, men jeg ved også godt, at gruppen generelt bedriver voldsomt megen kriminalitet og således lever op til alle kendte fordomme om romaer. Jeg tænker dog ikke at kalde dem andet, end hvad de selv vil kaldes.

Voila. Det var, hvad jeg ville sige. Og lad mig skære det ud i pap: Folk skal kaldes, hvad de vil, men de kommer til enhver tid til at stå til regnskab for, hvad de præsterer som gruppe. Det skal de ikke som enkeltindivider, hvis de opfører sig ordentligt, men det er uomgængeligt, at vi også ser dem som del af en gruppe. Hvis man går over på den anden side af vejen, hvis der kommer en gruppe unge muslimer, en gruppe unge sorte eller en gruppe romaer hen imod en, er det ikke diskriminerende eller forkert, hvis man søger andetsteds. Statistikken fortæller nemlig, at risikoen for, at der sker noget ubehageligt, er alvorligt forøget i de tre tilfælde, og mennesker handler bevidst eller ubevidst ud fra statistiske kendsgerninger.

Sagt på en anden måde: Den lovlydige muslim, sorte eller roma bør rette sin vrede mod alle de mange muslimer, sorte og romaer, der betragter loven som noget, de kan overtræde efter forgodtbefindende. Og så taler vi om sagens substans i stedet for at afspore debatten med det samme ved at insistere på at sige "muhammedaner", "neger" eller "sigøjner". Så kan vi nemlig konkludere, at muslimer, afrikanere og romaer skaber allerhelvedes store problemer for sig selv og deres omgivelser på grund af de rystende mange indenfor deres respektive grupper, der ikke kan finde ud af at begå sig blandt de grupper, der i langt højere grad opfører sig, som de skal.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.