Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det løgnagtige finansministerium

Når manipulationen er grov nok, hedder det løgn. Finansministeriets tal for flygtninge bygger på bedrag.

Dagbladet Politiken var helt oppe at køre for nogle dage siden, da avisen glædestrålende kunne meddele, at den uendelige strøm af asylsøgere, de fleste anerkendte som flygtninge og øjeblikkeligt gjort til indvandrere, vil blive en overskudsforretning for Danmark på længere sigt. Det lød bl.a. sådan:

”»Konklusionen er sådan set meget klar: Statens indtægter fremadrettet vil være større end statens udgifter, når man måler på strømmen af flygtninge og deres efterkommere isoleret. Det betyder, at tilstrømningen af flygtninge ikke forringer mulighederne for at opretholde de velfærdsordninger, vi har i dag, når man kigger langt ud i fremtiden«, forklarer Marianne Frank Hansen, souschef og økonom ved Dream, der har leveret data til Finansministeriets beregninger

De må jo tro, at vi er imbecile, når de kan lyve så groft. Makværket, der ligger til grund, hedder ”Danmarks konvergensprogram 2016, og på side 77 kan man læse følgende:

”Den større befolkning øger imidlertid udgiftspresset inden for de vedtagne 4-årige udgiftslofter. Den større befolkning vurderes med de givne forudsætninger at have en svagt positiv effekt på den finanspolitiske holdbarhedsindikator. Det er forudsat, at flygtningenes beskæftigelsesgrad stiger med opholdstiden de første år og at efterkommernes beskæftigelsesgrad er højere, svarende til øvrige ikke-vestlige efterkommere. Herunder forudsættes, at efterkommere efter 2 generationer har samme beskæftigelsesfrekvens som øvrige personer af dansk oprindelse [min fremhævelse]. I forhold til 2020 forskydes forholdet mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede i den nye del af befolkningen dermed i positiv retning på sigt.” 

”Der er forudsat”, står der. Finansministeriet har forudsat noget komplet og aldeles urealistisk for at kunne male deres makværk af et skønmaleri. Hvordan kan man forudsætte noget sådant vås, når vi har mere end 30 års erfaringer med, at ikke-vestlige grupper under et på ingen måde på noget tidspunkt kommer på niveau med danskere, hvad angår beskæftigelsesgrad?

Danmarks Statistiks årlige publikation, senest Indvandrere i Danmark 2015, fortæller den sande historie om den byrde, som de ikke-vestlige udgør. Efterkommerne – anden generation – er helt systematisk i lavere grad af beskæftigelse end danskere i samme aldersgruppe. Det gælder både for mænd og for kvinder. Ingen gruppe er på niveau med, endsige over, danskerne (side 55)

Bliver det så bedre i tredje generation, som Finansministeriet forudsætter? Det tyder absolut intet på, og også det kunne regnedrengene i ministeriet have fundet ud af ved at slå op i Danmarks Statistik. I Indvandrere i Danmark 2014 er nemlig medtaget karaktererne ved afgangseksamen i grundskolen, og de viser, at efterkommernes børn – tredje generation – ligger stort set lige så langt efter danske unge som anden generation (side 123):

”Det fremgår af figur 6.7, at karaktergennemsnittet for de ikke-vestlige børn af efterkommere, kun er marginalt højere end for de ikke-vestlige efterkommere. For drengene er gennemsnittene henholdsvis 5,3 for børn af efterkommere og 5,2 for efterkommere. For pigerne er de 5,8 for både børn af efterkommere og efterkommere. Der er tale om niveauer, som ligger klart under niveauerne for drenge og piger med dansk oprindelse, hvor karaktergennemsnittene er 6,6 og 7,3.

Det er fortsat et lille datagrundlag, som ligger til grund for tallene for børn af efterkommere, og det vil blive interessant at følge udviklingen for de kommende større generationer af 16-årige. Tallene peger dog i retning af, at der ikke er forskel i karaktergennemsnit mellem børn af efterkommere og efterkommere. Til trods for at børn af efterkommere altså har mindst én forælder, der selv er født i Danmark.” 

Der er med andre ord intet som helst grundlag for at forudsætte, som Finansministeriet gør. Det er svindel og humbug, hvad de skriver i rapporten, der er til karakteren minus 3. Det er virkelig groft, at nogle af landets førende embedsmænd på den måde fører danskerne bag lyset. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Når topembedsmænd vildleder så groft, at de reelt lyver, ved man, at den er gal, helt gal.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
19.03.19, 22:18
Det er lige dele skægt og sørgeligt, når medlemmer af den selvdøde borgerlighed forsøger at tegne åndløs økonomisme som noget smukt. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.03.19, 21:42
Pia Kjærsgaards familiefjendtlige mødeledelse er med til at få småbørnsforældre med en politiker i maven til at overveje, om det er en god idé at stille op. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.03.19, 13:28
Det ikke er nok at tænke på her og nu, økonomi, skat, motorveje og genvalg. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.03.19, 09:30
Med jeres ligegyldighed sætter I rigsfællesskabets sikkerhed over styr og kaster især grønlændere i armene på andre, som ikke er ligeglade. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.03.19, 13:05
Vi står over for en markant udvidelse af rigsfællesskabet, og FN er klar til at afgøre Ruslands krav på havbunden ved Nordpolen, som er overlappende med det danske krav. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.03.19, 11:58
Historien er, ser det ud til, kun bragt af ét etableret medie herhjemme i en kort artikel. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.03.19, 06:35
Den nye stat, som skulle erstatte slægt og familie, var tænkt som en evighedsmaskine, men pludselig bankede det på døren. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
15.03.19, 17:57
Børn og unge går til kamp for klimaet. Fint at bruge fravær på det. #FridaysForFuture Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her