Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bevidst vildledning

Annegrethe Rasmussen har selv efterladt den rygende pistol, der viser, at hun skrev af efter The Economist og håbede, at den gik.

Artiklens øverste billede

Jeg har i mine snart syv år som blogger ikke oplevet noget så aparte. At en journalist med en lidt slidt metafor selv lægger løkken om sin hals og uafvidende bekræfter, at hun skrev af fra en artikel i The Economist. Tillad mig at oprulle den absurde historie.

Historien begynder den 12. december, da jeg skriver et indlæg på min hjemmeside mortenuhrskov.dk om en artikel hos altinget.dk af journalist Annegrethe Rasmussen. Jeg var ikke venlig ved Annegrethe Rasmussen, som jeg klandrede for ikke at forstå, hvad det er, der får både amerikanere og europæere til i stadigt større tal at stemme på såkaldte populister, f.eks. Donald Trump og Marine Le Pen. 

Det medførte en vis virak på min facebookside, og på et tidspunkt lagde en anden person min artikel op på min væg. I tråden svarede Annegrethe Rasmussen selv, hvilket man kan se af dette screendump:

 

 

Som man bl.a. kan læse, skriver Anngrethe Rasmussen således den 13. december:

”så prøv at læs lederen i det seneste nummer af The Economist, der lige er kommet på gaden i går…Se her på deres leder, hvor de (morsomt nok, eftersom det er noget af det, der har hidset MU op i min tekst) præcis skriver, at tilslutningen til højrepopulismen ikke har været større "siden Anden Verdenskrig."

Læg mærke til, at der på screendumpet er anført datoen den 13. december. Annegrethe Rasmussens klumme blev trykt i altinget.dk den 11. december, og Annegrethe Rasmussen hævder, at The Economist var udkommet ”i går”, altså den 12. december. Annegrethe Rasmussen skriver altså inde på min væg på facebook, at lederen i The Economist først er trykt, efter at Annegrethe Rasmussen havde indleveret og fået trykt sin artikel hos altinget.dk.

Jamen, så burde den hellige grav jo være vel forvaret. Annegrethe Rasmussen har ikke skrevet af fra The Economist, og det er følgelig helt uforståeligt, at hun er blevet fyret fra hele tre medier på en og samme dag, nemlig fra altinget.dk, dagbladet Information og fagbladet Journalisten.

Men hov, sådan er Annegrethe Rasmussens egen forklaring jo ikke længere. Det er kun inde på min væg på facebook, at hun har påstået, at lederen i The Economist udkom efter hendes egen artikel. Da jeg lavede et opfølgende blogindlæg på mortenuhrskov.dk, undrede jeg mig da også over to ting. For det første over det store tekstsammenfald mellem de to artikler og for det andet over, at lederen i The Economist var trykt efter Annegrethe Rasmussens artikel. Jeg nøjedes derfor med at skrive således:

”AR [Annegrethe Rasmussen] har så i en kommentar på min væg på facebook henvist til en leder i The Economist, der næsten ord til andet er enig med AR.” 

Først dagen efter fandt jeg ud af, at Annegrethe Rasmussen havde sat noget nær danmarksrekord i fyringer på en enkelt dag med hele tre af slagsen. Og nu lød hendes forklaring på miseren pludselig, at hun havde glemt at kreditere The Economist for de interessante pointer, som Annegrethe Rasmussen havde valgt at viderebringe i en ganske let omskrivning. Denne forklaring har hun fastholdt i en artikel på kommunikationsforum.dk, hvor hun i et langt forsvar bl.a. skriver følgende:

”Jeg følger dagligt et hav af magasiner, blogs, radioprogrammer og TV og alle disse havde naturligvis bemærket denne tendens. Det havde en leder i the Economist også, hvor jeg anvendte nogle formuleringer, som jeg glemte at kreditere magasinet for.” 

Men hovsa og så hovsa en gang til. Den 13. december skrev Annegrethe Rasmussen jo inde på min væg på facebook, at lederen i The Economist var udkommet efter hendes egen artikel. Efter de tre fyringer hedder det imidlertid, at hun burde have anført i en note, at hun var blevet stærkt inspireret af lederen i The Economist.

Jeg gætter på, at forklaringen er den forbløffende, at Annegrethe Rasmussen har lagt løkken om egen professionelle hals, fordi hun troede, at hun kunne tage sig bedre ud ved at påstå, at The Economist mente det samme vrøvl som hun selv, og at The Economist oven i købet først mente dette, efter at Annegrethe Rasmussens klumme havde været trykt hos altinget.dk. Sandheden om lederen i The Economist er selvfølgelig, at papirudgaven af bladet har ligget klar før offentliggørelsen på nettet den 12. december, og Annegrethe Rasmussen havde derfor tid til at skrive af efter den til sin artikel hos altinget.dk den 11. december. Da Annegrethe Rasmussen så fandt ud af, at nettet strammedes, fandt hun pludselig på historien med, at hun blot havde glemt at kreditere The Economist for lederen.

Så burde trådene om den plagierende Annegrethe Rasmussen være redet nogenlunde ud. Et meget sælsomt forløb må jeg sige. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den måske var gået, hvis blot hun ikke i et øjebliks storhedsvanvid havde været tåbelig nok til at skrive på min væg på facebook.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.