Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Og det bliver værre, meget værre

Den danske velstand og velfærd samt muligheden for skattelettelser vil snart være forsvundet som følge af den sanseløse indvandring.

Som jeg skrev i mit sidste blogindlæg, ”Danmarks Statistik forklarer katastrofen”, viser karakterer og tal for uddannelse, at Danmark går imod en fuldtonet katastrofe, hvis gruppen af ikke-vestlige fortsætter med at vokse.  

Dén sandhed er ved at gå op for flere og flere. Nu har også Hans Engell, tidligere minister og tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet, meldt sig på banen, og tak til ham for det. Jeg har fundet artiklen, der ikke ligger online hos Ekstra Bladet, et andet sted

Hans Engell skriver bl.a.:

”Udgifterne på flygtningeområdet er ude af kontrol, og det bliver værre…I Sverige har regeringen ligeud sagt, at det kommer til at gå ud over velfærden, når landets udgifter til flygtninge næste år stiger fra 3,2 pct. af statens samlede budget til 6,4…De 25.000 [i Danmark] vil med familiesammenføringer og nye børn i løbet af få år blive til 50.000. Altså tal som betyder, at den befolkningstilvækst, som igennem en del år har ligget på omkring 20.000, her vil tredobles…I sidste uge fastslog han [Torben Tranæs, direktør i SFI] i Børsen på baggrund af sine forskningsresultater, at 'Danmark står over for en ekstra regning på 11 mia. kr., hvis beskæftigelsen for indvandrere ikke stiger dramatisk de næste par år'…Hverken Løkke eller Mette Frederiksen fortæller sandheden til folk.”

Nej, det gør hverken statsministeren eller lederen af det største parti i Folketinget. Det er fuldstændig indlysende, at den nuværende flodbølge af indvandrere – hvis den får lov at fortsætte – vil smadre dansk økonomi og altså ødelægge mulighederne både for skattelettelser og/eller velfærdsforbedringer.

For igen at vende tilbage til Danmarks Statistiks opgørelse i Indvandrere i Danmark 2015, viser tallene for beskæftigelse allerede, at vi taler om en fuldtonet ulykke. Det kan bl.a. ses af det såkaldte beskæftigelsesindeks, hvor man sætter danske mænd og kvinder til indeks 100 (de to køn hver for sig) og derpå sammenligner dem med ikke-vestlige indvandrermænd, ikke-vestlige indvandrerkvinder, ikke-vestlige efterkommermænd og ikke-vestlige efterkommerkvinder. De fire tal, som skal holdes op imod de 100, hedder 68, 56, 84 og 81 (side 50). Langt, langt under niveauet for danskere. Og helt ødelæggende for velstanden i Danmark, hvis denne indvandring ikke standses

Det præcist samme billede tegner sig, når man ser på, hvor mange af de 30-59 årige der er på offentlig forsørgelse (side 89). Det er kun indvandrere, der er blevet målt på, ikke efterkommere, men billedet er i sig selv en forfærdeligt, eftersom de ikke-vestlige indvandrere udgør mere end to tredjedele af den samlede ikke-vestlige gruppe (side 11).

Vi går med andre ord med søvngængeragtig sikkerhed mod en destabilisering af Danmark, som vi aldrig har set magen til. Og politikerne fra de to største partier tillader, at det sker.  

Tror Lars Løkke og Mette Frederiksen, at det her går væk? Tror de, at disse problemer forsvinder af sig selv? Det tror jeg ikke på, at de selv tror. Dertil er tallenes tale for tydelig.

Spørgsmålet må derfor blive, hvorfor de fortsætter kursen, skønt de ved, at den fører os lige lukt i helvede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Peter Kofod
28.01.20, 16:35
Mange har travlt med at give USA og Trump skylden for mislykket handelsaftale med USA. Men det passer ikke Læs mere
Af Nauja Lynge
28.01.20, 13:51
Inden længe kommer der nok en opfordring fra amerikanerne igen, hvor de advarer om at undskylde overfor Kina. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
28.01.20, 13:04
Et andet land skal ikke bestemme, hvad en dansk avis trykker. Og en dansk politiker skal heller ikke kræve en navngiven journalist fjernet, fordi han ikke er enig med ham. Det er det, ytringsfrihed handler om. Læs mere
Af Mikael Jalving
28.01.20, 10:19
Øjebliksbillede af en retskultur i frit fald efter frifindelsen af en dødsbilist ved Retten i Aarhus. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
28.01.20, 00:04
Regeringens valgløfter er uden hold i virkeligheden Læs mere
Af Jens Kindberg
27.01.20, 20:52
De brokker sig over, at de ikke kan tiltrække virksomheder, fordi de mangler veje og havne. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.01.20, 11:35
Der er ingen grund til at poste flere skattekroner i omdeling af post Læs mere
Af Nauja Lynge
26.01.20, 10:47
Flere udenlandske medier opfordrer til at besøge Grønland, inden isen smelter. Læs mere
Af Mikael Jalving
26.01.20, 07:00
Sandheden er, at vor udlændingepolitik igennem snart 40 år har været alt andet end retfærdig, realistisk, fast og fair. Læs mere