Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmarks Statistik forklarer katastrofen

Dette lands vigtigste publikation er den årlige om konsekvenserne af den ikke-vestlige indvandring.

Ak ja, tænk, hvis man kunne nøjes med at overveje, om man er mest til skønlitteratur, eller om man foretrækker historiske værker eller kogebøger eller bøger om haven eller om bjergbestigning, eller jeg ved ikke hvad.

Men sådanne tider lever vi ikke i. Det er nemlig nødvendigt at bruge en del tid på at søge information, hvor man kan, om den igangværende befolkningsudskiftning, og hvad den vil føre med sig af fattigdom, vold, terror og almindelig samfundsopløsning. Og tro mig, vi kommer dertil, hvis vi ikke standser vanviddet med indvandringen fra den tredje verden snarest og begynder massive frivillige repatrieringsprogrammer for dem, der hverken kan eller vil.

Indvandrere i Danmark 2015 er for længst på gaden, og lad os for denne gang se på to områder, nemlig karakterer i folkeskolen og færdiggjorte uddannelser som 30-årige. Og vi sammenligner ikke danskere og ikke-vestlige indvandrere, men danskere og ikke-vestlige efterkommere, der pr. definition er født og opvokset i Danmark. Sid ned og hold godt fast, for tallene tegner katastrofe:

Afgangskarakterer i grundskolen

Danske piger fik i årene 2010-2014 i gennemsnit 7,1 ved folkeskolens afgangsprøve. Danske drenge fik 6,5. Ikke-vestlige efterkommerpiger fik til sammenligning 5,6 og ikke-vestlige efterkommerdrenge 5,1 (side 77-78). Der er nærmest ingen forskel overhovedet i forhold til året før, hvor det var gennemsnittet af årene 2009-2013, der måltes. Her hed det 7,0 for danske piger, 6,4 for danske drenge, 5,4 for efterkommerpiger og 5,0 for efterkommerdrenge (side 71).  

Tallene er en ulykke. De viser kæmpestore forskelle, også mellem ikke-vestlige efterkommerpiger og danske drenge. Så meget for myten om de dygtige efterkommerpiger.

Skal vi se, hvordan de så har klaret sig i uddannelsessystemet som 30-årige?

Som 30-årige

Tja, som man nok kan tænke sig, er karaktererne i folkeskolen særdeles retledende for, hvordan de forskellige grupper klarer sig. På individniveau kan vi aldrig sige noget med sikkerhed, men på gruppeniveau kan vi, og tallene råber om kæmpeforskelle mellem danskere og ikke-vestlige efterkommere:

Som 30-årige har 80 procent af danske kvinder taget en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 71 procent af de danske mænd. Det samme har kun 63 procent af de 30-årige ikke-vestlige efterkommerkvinder, mens det gælder for sølle 45 procent af de 30-årige ikke-vestlige efterkommermænd (side 63). 

Tallene for de ikke-vestlige efterkommere havde trods alt været jævnt stigende over nogle år, men ak, også denne beskedne stigning er gået i stå. I 2014 lød tallene for ikke-vestlige efterkommerkvinder som 30-årige på 64 procent med en kompetencegivende uddannelse, mens det gjaldt 45 procent af de ikke-vestlige efterkommermænd (side 58).  

Det lille fald skal man ikke nødvendigvis lægge noget i. Dertil er forskellene mellem 2014 og 2015 for små. Det kunne dog antyde, at de ikke-vestlige efterkommere, kvinder som mænd, har nået deres omtrentlige maksimum, som er langt under det danske gennemsnit. Lægger vi de to køn sammen for hver gruppe i 2015 finder vi jo, at der blandt danske 30-årige er 75,5 procent med en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for miserable 54 procent af efterkommerne.

Denne enorme og efter alt at dømme uoverstigelige forskel vil garantere et Danmark, der går direkte mod ødelæggelsen af både velfærdsstat og skattelettelser, hvis det nuværende, afsindige cirkus får lov at fortsætte.

Hvor længe endnu får det lov til det?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere
Af Camilla Burgwald
19.08.19, 12:26
“Hvor mange bedste venner har du?”  Allerede for 15 år siden, var det mest almindelige svar på dette spørgsmål "INGEN" i en undersøgelse blandt amerikanere. Tyve år tidligere var det mest almindelige svar på samme spørgsmål "to" (2). Hvad i alverden skete der imellemtiden? Og sker det også her? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.08.19, 06:00
Det er frikvarter i det røde kabinet. Den udlændingepolitik, som statsministeren gik til valg på, er allerede ædt op af dårlige undskyldninger. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.08.19, 16:53
Nej, det er netop ikke falske nyheder, der er problemet. Det er alt det, som de etablerede medier ikke fortæller om. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
17.08.19, 12:33
Det må være det spørgsmål, man står med efter denne uges store fokus på, hvilke personer der tegner Venstre. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.08.19, 11:38
Nye digitale platforme åbner en vifte af muligheder, og fremtidens arbejdsmarked kan blive sindssygt spændende. Men for at det skal blive så spændende som muligt for os, der udfører arbejdet, er det vitalt, at vi tager det organiserede arbejdsmarked med ind på det nye digitale arbejdsmarked. Læs mere