Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det oplagte nej den 3. december

Der findes stort set kun gode grunde til at stemme nej til at give ryggesløse politikere hals- og håndsret over det danske folk på endnu et vigtigt område.

Danskerne er blevet beløjet, kujoneret, smisket, lokket og truet ved samtlige folkeafstemninger om EU og før det om EF. I 1972 fik vi at vide, at dansk økonomi ville ryge ned i et sort hul, hvis ikke vi stemte for medlemskab, hvilket et stort flertal desværre gjorde. I 1986 udtalte statsminister Poul Schlüter de herostratisk berømte ord: ”Unionen er stendød”, og kun seks år senere fandt et lille flertal heldigvis ud af, at Poul Schlüter var fuld af fup og fidus, og 50,7 procent stemte nej til Maastricht-traktaten.

Og listen er længere endnu. I 2005 var det meningen, at vi skulle stemme om forfatningstraktaten, men tordnende nejer i Frankrig, 55 procent, og især i Holland med over 60 procent fik Anders Fogh Rasmussen til skyndsomst at skrinlægge planerne om en afstemning i Danmark. I stedet fik vi Lissabon-traktaten (trådte i kraft i 2009), der uden at bruge ordet forfatning var en nærmest tro kopi af forfatningstraktaten. Og ved hjælp af urent trav og luskede embedsmænd fik vi ingen folkeafstemning, men i stedet et grundlovsbrud og en lang næse.

Svigt på svigt og løgn på løgn har kendetegnet danske politikeres forhold til danskerne, når det handler om EU. Sådan har det været igennem alle årene, og hvorfor i alverden skulle det dog være blevet anderledes i dag?

EU som national katastrofe og som dyrt bekendtskab

De store lunser af suverænitet, som Danmark igennem årene har afleveret til molokken EU, har uden undtagelse været til skade for Danmark. Mellemstatsligt samarbejde kunne i samtlige tilfælde have klaret paragrafferne, hvad enten det drejer sig om handel, miljøbeskyttelse eller grænseoverskridende kriminalitet, en kriminalitet, som EU selv har været med til at forstærke voldsomt ved Schengen-samarbejdet og de åbne grænser.

Økonomisk er euroen en katastrofe af første rang, og et land som Grækenland betaler i dag prisen for denne forrykte idé om en fælles valuta i et Europa med mildt sagt forskellige traditioner for at føre økonomisk politik. Island derimod, der reelt gik statsbankerot i 2008, er i dag gældfri og klarer sig glimrende med egen valuta.

Den fuldkomment forvrøvlede påstand om, at EU har sikret freden i Europa efter den anden verdenskrig, er det pure nonsens. For det første lå Europa i slagskyggen af den kolde krig med to dominerende supermagter på globalt plan. For det andet var Europa under alle omstændigheder i en fortvivlet tilstand af udmattelse oven på de to verdenskrige, og det er bragesnak at bilde folk ind, at en ny storkrig ville være opstået.

EU er et imperium, et imperium på linje med de europæiske imperiemagter, der kastede Europa ud i rædslerne 1914-18 og 1939-45, i det sidste tilfælde som følge af det mest monstrøse af alle tænkelige imperier i skikkelse af Hitlers Tyskland. Nationalstater er i modsætning hertil fredelige, fordi gode hegn giver godt naboskab.

Jeg vil op til afstemningen den 3. december skrive mest om netop dette emne og gå i kødet på ja-sidens fordærvede argumenter og se på den stribe af gode grunde, der er for at stemme nej.

Indtil da kan man jo stille sig selv et enkelt spørgsmål: Tør man virkelig betro de danske ja-partier at forvalte dansk suverænitet på det retspolitiske område, ja, på noget som helst område i forhold til EU?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.