<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det oplagte nej den 3. december

Der findes stort set kun gode grunde til at stemme nej til at give ryggesløse politikere hals- og håndsret over det danske folk på endnu et vigtigt område.

Danskerne er blevet beløjet, kujoneret, smisket, lokket og truet ved samtlige folkeafstemninger om EU og før det om EF. I 1972 fik vi at vide, at dansk økonomi ville ryge ned i et sort hul, hvis ikke vi stemte for medlemskab, hvilket et stort flertal desværre gjorde. I 1986 udtalte statsminister Poul Schlüter de herostratisk berømte ord: ”Unionen er stendød”, og kun seks år senere fandt et lille flertal heldigvis ud af, at Poul Schlüter var fuld af fup og fidus, og 50,7 procent stemte nej til Maastricht-traktaten.

Og listen er længere endnu. I 2005 var det meningen, at vi skulle stemme om forfatningstraktaten, men tordnende nejer i Frankrig, 55 procent, og især i Holland med over 60 procent fik Anders Fogh Rasmussen til skyndsomst at skrinlægge planerne om en afstemning i Danmark. I stedet fik vi Lissabon-traktaten (trådte i kraft i 2009), der uden at bruge ordet forfatning var en nærmest tro kopi af forfatningstraktaten. Og ved hjælp af urent trav og luskede embedsmænd fik vi ingen folkeafstemning, men i stedet et grundlovsbrud og en lang næse.

Svigt på svigt og løgn på løgn har kendetegnet danske politikeres forhold til danskerne, når det handler om EU. Sådan har det været igennem alle årene, og hvorfor i alverden skulle det dog være blevet anderledes i dag?

EU som national katastrofe og som dyrt bekendtskab

De store lunser af suverænitet, som Danmark igennem årene har afleveret til molokken EU, har uden undtagelse været til skade for Danmark. Mellemstatsligt samarbejde kunne i samtlige tilfælde have klaret paragrafferne, hvad enten det drejer sig om handel, miljøbeskyttelse eller grænseoverskridende kriminalitet, en kriminalitet, som EU selv har været med til at forstærke voldsomt ved Schengen-samarbejdet og de åbne grænser.

Økonomisk er euroen en katastrofe af første rang, og et land som Grækenland betaler i dag prisen for denne forrykte idé om en fælles valuta i et Europa med mildt sagt forskellige traditioner for at føre økonomisk politik. Island derimod, der reelt gik statsbankerot i 2008, er i dag gældfri og klarer sig glimrende med egen valuta.

Den fuldkomment forvrøvlede påstand om, at EU har sikret freden i Europa efter den anden verdenskrig, er det pure nonsens. For det første lå Europa i slagskyggen af den kolde krig med to dominerende supermagter på globalt plan. For det andet var Europa under alle omstændigheder i en fortvivlet tilstand af udmattelse oven på de to verdenskrige, og det er bragesnak at bilde folk ind, at en ny storkrig ville være opstået.

EU er et imperium, et imperium på linje med de europæiske imperiemagter, der kastede Europa ud i rædslerne 1914-18 og 1939-45, i det sidste tilfælde som følge af det mest monstrøse af alle tænkelige imperier i skikkelse af Hitlers Tyskland. Nationalstater er i modsætning hertil fredelige, fordi gode hegn giver godt naboskab.

Jeg vil op til afstemningen den 3. december skrive mest om netop dette emne og gå i kødet på ja-sidens fordærvede argumenter og se på den stribe af gode grunde, der er for at stemme nej.

Indtil da kan man jo stille sig selv et enkelt spørgsmål: Tør man virkelig betro de danske ja-partier at forvalte dansk suverænitet på det retspolitiske område, ja, på noget som helst område i forhold til EU?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.07.21, 20:00
Danmark og Grønland kigger den anden vej, mens de skubber problemet ind under gulvtæppet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.07.21, 12:15
Kirkefolket har naturligvis samme ytringsfrihed som alle andre. Om igen, Venstre. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.07.21, 20:00
Krænkeren er problemet. At vende det på hovedet er provokerende og blokerer for løsninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.07.21, 00:00
Den socialdemokratiske totalstat er lige præcis det, som det borgerlige Danmark mangler for at vågne op Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.07.21, 00:00
Boligministeren kan glemme alt om at tvinge danskere til at bosætte sig i områder med høj koncentration af ikkevestlige beboere. Læs mere