Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Masseindvandring med et glimt i øjet

I skøre tider er det vigtigere end nogen sinde at bevare sit gode humør og sin humoristiske sans.

Humor og godt humør kan visselig ikke redde hverken Danmark eller Europa. Alligevel må man til tider ty til det muntre hjørne for at holde det almindelige vanvid på afstand. En slags privat mentalhygiejne kunne man kalde det. Meget kan man gøre. Man kan passe sin have eller gå på kokkekursus. Man kan spille fodbold, og man kan spille bridge. Muligheder fattes man ikke.

Men man kan også lege med tanken om, hvordan det ville være, hvis andre områder inden for politik blev behandlet, som udlændingepolitikken bliver det.

Det kunne f.eks. blive til, at man skulle sætte skatten ned i de år, hvor den 13. juli falder på en torsdag. Eller man kunne give en særligt stor ældrecheck i de år, hvor påskesøndag falder tidligere end den 30. marts. I begge eksempler skulle lempelserne være ufinansierede, idet man forventede guddommelig indgriben, der kunne dække det herved opståede underskud på statsfinanserne. Man kunne også lade fodboldlandsholdets resultater afgøre, om Danmark skulle deltage i krige under fremmede himmelstrøg. Eller man kunne indrette familiepolitikken efter, hvor mange storke der i de seneste fem år er anduvet i fædrelandet.

Hvis de gunstige resultater så udebliver, kunne man helt enkelt nægte, at de kedelige nyheder havde noget at gøre med, at man havde anvendt hokus pokus. At krigene i det fjerne ikke havde bragt det ønskede med sig, måtte bero på, at fodboldlandsholdets resultater ikke havde været helt gode nok, eller også skyldtes misèren en manglende tro på, at 0-0 hjemme mod Albanien var tilstrækkeligt til at sikre et heldigt udfald af krigen i Langtbortistan

Lyder det langt ude?

Ja, det ved den søde, det gør. Det er også meningen. Alle ovenstående eksempler er omtrent lige så langt ude som påstanden om, at Danmark og Europa skulle blive beriget af ikke-vestlig indvandring. I kølvandet på den igangværende flodbølge af mennesker lyder der hokus pokus alle vegne fra

Det forlyder, at de syriske asylsøgere med den største sandsynlighed vil klare sig godt på det danske arbejdsmarked, hvis bare de får lov at blive her. Nogle torne i buketten af roser? Hvad med den kendsgerning, at syriske flygtninge ifølge Indvandrere i Danmark 2014 fra Danmarks Statistik klarede sig dårligst af alle? Eller hvad med den statistik, der fortæller, at mennesker fra Mellemøsten generelt klarer sig forfærdende ringe og samtidig i betydelig grad er overkriminelle sammenlignet med danskerne?

En stribe vestlige landes eliter er midlertidigt ophørt med at anvende deres fornuft og udtrykker sig i stedet med følelser tilsat tungetale og forestillinger om det overnaturlige, der ville få enhver vækkelsesprædikant til at gnide sig i hænderne.

Da der ikke er noget, der tyder på, at sindssygen er ved at aftage lige med et første, kan vi lige så godt få det bedste ud af situationen og tage det hele med et smil og godt humør. Det bliver gebrækkeligheden visselig ikke bedre af, såmænd tværtimod i betragtning af, at tiden går, og klokken slår og nærmer sig der, hvor den falder i slag til økonomisk og kulturelt sammenbrud i Danmark og Europa.

Men når nu det alligevel i måske en rum tid endnu vil gå den vej, hønsene skraber, kan man lige så godt slå en hjertelig latter op over al rabalderet og bragesnakken.  

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.