Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Debattens deprimerende stade

Vi har tilsyneladende intet lært af 32 års forfejlet udlændingepolitik. Og polariseringen fortsætter ufortrødent.

Jeg har, siden jeg begyndte som blogger hos JP i 2009, læst mig igennem meget vrøvl, men de øjeblikkelige begivenheder slår nok enhver hidtidig rekord på tid og mængde. Lad mig hæfte mig ved et enkelt eksempel, som er den generelle omtale af de syriske asylsøgeres muligheder for at deltage på det danske arbejdsmarked.

Vi tager derfor en tour de force rundt i medielandskabet, og jeg får sikkert højst halvdelen af det rent fordrukne sludder med:

”Giv syrerne en varm velkomst til Danmark og få behandlet deres krigstraumer effektivt, så kan de blive en stor gevinst for det danske arbejdsmarked.” Sådan siger integrationskonsulent Katina Rasmussen.

”På langt sigt kan indvandring være en stor gevinst for et aldrende samfund, forudsat at det lykkes at integrere de nytilkomne på arbejdsmarkederne.” Således fra Citigroup og Nordea.

”Det er meget moderne flygtninge, der kommer…De vil bare i gang, og de er ivrige efter at kunne tage hånd om sig selv.” Det var så, hvad en integrationskonsulent i Vejle kunne meddele.

“Indvandring kunne vende Tysklands betydeligste usikkerhed – dets usikre demografiske situation – til at betale morgendagens pensioner. At åbne Tysklands grænser for indvandrere vil ændre den økonomiske og politiske balance i Europa i årtier frem, sådan som indvandringen af huguenotter gjorde for 300 år siden.” 

Det er det rene øresønderrivende nonsens, vi præsenteres for her. Det er, som om 32 års miserable erfaringer – siden 1983, året for den katastrofale udlændingelov, der åbnede Danmark op for alverden - er blevet skyllet ud med badevandet i løbet af en uge. Dog lyder fornuftige røster også.

Beskæftigelsesfrekvens og kriminalitet

Professor Jacob Nielsen Arendt peger på, at de hidtidige erfaringer med syriske flygtninge eller indvandrere er meget dårlige. Syrere ankommet til Danmark indtil nu klarer sig kun lidt bedre end somaliere (som klarer sig dårligst af alle), og endnu mere problematisk er det, at ”medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job.” Det betyder, at kvalifikationerne er for lave, selv om der på papiret er tale om f.eks. en læge eller en biokemiker.

I en artikel fra altinget.dk bringes tal fra Danmarks Statistik, der viser, at syreres beskæftigelsesgrad indtil videre rangerer lavest af alle. Om syrerne ligger sidst ellert næstsidst som omtalt i ovennævnte, må tilskrives statistikkernes usikkerhed og det præcise tidspunkt, hvor der er målt. Det overordnede billede er dog umiskendeligt.

Hvad så nu?

Vi befinder os i en tilstand af rablende forestillinger isprængt enkelte realistiske kommentarer. Intet i fortiden, som hele tiden er lige nu, har vist, at Danmark skulle få nogen økonomisk gevinst ud af at acceptere syriske asylsøgere som flygtninge. Det samme gælder med den største sandsynlighed for resten af Europa. Alene de gennemsnitlige tal for araberes uddannelsesfrekvens, beskæftigelsesgrad og kriminalitetsniveau indtil nu beretter om, at hvad jeg her siger, er sandt.

Alligevel pågår en aldeles vanvittig massetilstrømning af i hovedsagen uintegrerbare syrere og andre, der med fuldstændig garanti vil tvinge den danske velfærdsstat i knæ inden for få år, hvis denne tilstrømning får lov at fortsætte.

Hvorfor standser politikerne ikke dette vanvid, der vil ruinere Danmark og samtidig skabe uoverstigelige kulturelle konflikter?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.