Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad vil den så?

Danmark har fået en ny regering, og nu bliver det spændende. Hvad kan den og Dansk Folkeparti stille op?

Ministerlisten over de 17 personer skal jeg ikke dvæle længe ved. Jeg noterer mig, at Søren Pind ikke bliver udenrigsminister, men ”bare” justitsminister. En tung post, bestemt, men ikke en position, hvor ud fra Søren Pind kan erklære krig mod samtlige ikke-demokratiske lande i den vide verden. Spøg til side, men man kan ikke lade være med at komme med et lille hip til manden, der har gjort det til et kardinalpunkt at være mere neokonservativ end George Bush, da han var værst. Verdensforbedreren Søren Pind må nu holde sig inden for landets grænser.

Det er som udgangspunkt positivt, at Inger Støjberg bliver såkaldt udlændinge- og integrationsminister. Inger Støjberg tilhører strammerfløjen i Venstre, men hun kommer på noget af en opgave, når hun også skal vise det i praksis. Og dermed er vi nået til sagens kerne:

Hvad kan denne regering, og hvad kan Dansk Folkeparti stille op imod den uendelige strøm af mennesker fra Mellemøsten og Afrika, der stormer imod det forjættede Europa? I maj i år kom der flere asylsøgere end i samme måned i 2014, et forvarsel om, at de næsten 15.000 asylsøgere sidste år kan blive mindst lige så mange i år, når først tilstrømningen for alvor tager fart i sommermånederne og efteråret

Per Stig Møller gjorde for fire dage siden opmærksom på, at dette enorme pres mod Danmark og Europa kan forandre kontinentet for altid.   Det er rart at se, at en højt profileret politiker og bl.a. tidligere udenrigsminister orker at fortælle danskerne, hvad der venter, hvis ikke vi kommer til fornuft. At det først sker, efter at samme Per Stig Møller er gået på pension som folketingspolitiker, er til gengæld så svagt, som det kan blive. Hvorfor sagde Per Stig Møller ikke dette indlysende, mens han endnu sad i det høje ting?

Dansk Folkepartis skæbnetime

Lad os glemme Per Stig Møller, der alligevel vil gå over i historiebøgerne sammen med alle de andre, der ikke turde sige fra, da det kunne koste dem noget. Lad os vende blikket mod Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti skulle ikke nyde noget af at sidde i regering, fordi risikoen for at blive udstillet var for stor. Det gør imidlertid ikke den store forskel. Dansk Folkeparti er en del af regeringens parlamentariske grundlag, og den kommende tid vil vise, om Dansk Folkeparti sammen med de øvrige partier i blå blok er i stand til at bremse den strøm af mennesker, der med statsgaranti vil forandre Danmark for altid, hvis ikke der foretages en 180 graders vending.

Jeg håber, at Dansk Folkeparti kan presse Venstre, De Konservative og Liberal Alliance tilstrækkeligt i udlændingepolitikken.

Men jeg tror ikke på det. Jeg bedømmer, at Dansk Folkeparti er blevet et magtens parti, hvor nominel indflydelse er vigtigere end at stå fast på Danmarks frihed og selvstændighed.

Dansk Folkeparti må hellere end gerne vise, at jeg tager fejl, men jeg gentager, at jeg ikke tror på det. Når det er åbenbart, at Dansk Folkeparti igen svigter – første gang var i perioden 2001 til 2011 – vil andre tage over.

Det er ikke en trussel. Det er et løfte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
23.09.19, 08:43
Jeg kender ingen andre, altså bortset fra mine gamle politikervenner, der ikke må tage et job i bestemte brancher, uden man bliver forarget. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.19, 06:32
Det er kun de venstreorienterede og de liberale, som drømmer om mere mangfoldighed, frihed og flere penge. Læs mere
Af Ane Liebing Grøngaard
21.09.19, 10:16
Jeg håber, at alvoren efterhånden er sunket så meget ind, at vi må kalde en spade for en spade og sige højt, at vi er bange for fremtiden. Også selv om vi ødelægger den gode stemning. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.19, 23:19
Monopolvirksomheden er en del af den nye totalitære orden. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.19, 14:59
Den gode nyhed er, at det kan forhindres med to byggesten. Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
20.09.19, 14:16
I mange andre medlemslande vajer det europæiske flag side om side med det nationale og regionale flag. Det symboliserer tydeligt, at vi alle er en del af forskellige fællesskaber, men at disse fællesskaber ikke udelukker hinanden. Læs mere
Af Anna Thygesen
20.09.19, 11:00
Det er stadig jungleloven, der hersker i 3F – selv om de påstår noget andet. Og med deres arrogante attitude ender fagforeningen på Arbejdermuseet. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.09.19, 10:51
Og det ændres ikke nævneværdigt med indgrebet den 19. september. Læs mere
Af Camilla Burgwald
20.09.19, 10:10
Forestil dig, at lade dine indre dramaer udspille sig med nationen som publikum. Mens du forsøger at lede landet. Jeg har selv været i politik og ved af erfaring, at der kan være meget mere på spil end rene politiske målsætninger.  Læs mere
Af Signe Munk
19.09.19, 17:32
Vi skal turde tage livtag med alkoholkulturen for de unge og for hinanden. Læs mere