<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor står Liberal Alliance?

Mens formand Anders Samuelsen lyder som en politiker, der vil diskutere internationale konventioner, er den tidligere ungdomsformand for LA, Rasmus Brygger, på en helt anden galej.

Jeg kan ikke finde andet, end at Rasmus Brygger fortsat er medlem af Liberal Alliance. Rasmus Brygger er så også blogger hos Politiken, og det ser da også ud til, at han der har fundet en avis, der er i overensstemmelse med hans holdninger.

For fire dage siden skrev Rasmus Brygger et indlæg hos Politiken, hvor han opstiller, hvad han kalder ti principper for en udlændingepolitik, ”som vi alle burde efterleve”, som det manende hedder. Lad os se nærmere på tre af principperne.

Princip 1: ”Det er ikke et mål i sig selv at nydanskere skal assimileres eller ligne etniske danskere” 

Jeg er enig i, at man ikke skal forsøge at tvinge nogen til at blive eller opføre sig på en bestemt måde. Sagen er blot den, at Rasmus Brygger synes ganske blind for, at alt, alt for mange af de i Danmark bosiddende ikke-vestlige, i særdeleshed blandt muslimske grupper, er så helt uden assimilation, at det medfører en række alvorlige kultursammenstød. Det er heldigt for Rasmus Brygger, at han lever på tilværelsens solside. Det gør ikke alle etniske danskere. I de sociale boligbyggerier med mange ikke-vestlige er det en daglig udfordring for de tilbageværende danskere, at dansk kultur er stort set forsvundet og i stedet erstattet af en eller anden variant af ikke mindst muslimsk kultur.

Princip 4: ”Indvandrere, der kommer til Danmark, er et plus for landet uanset, hvor de kommer fra”

I den uddybende forklaring hedder det fra Rasmus Brygger:

”Danmark har kun godt af, at der kommer flere til landet. Fokuseres der alene på de arbejdende nydanskere, bidrager de stort til den danske økonomi. Men indvandring er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også kultur. Det liberale perspektiv er, at det er sundt for et samfund, når forskellige livsopfattelser og kulturer mødes. Det er gennem kulturkonkurrence og –udveksling af kultur, at det danske samfund har udviklet sig, ikke gennem isolation og nationalisme.”

Påstanden er henrivende. Rasmus Brygger synes i ramme alvor at mene, at samtlige normer, sæder og skikke udefra er i hvert fald et samlet gode for Danmark. Er det klantænkningen, der udvikler Danmark? Er det de religiøse særkrav, der gør det? Er det den hos alle grupper klare tendens til at adskille sig fysisk fra ”de andre”, hvad enten disse andre er danskere eller personer fra andre indvandrergrupper? Rasmus Brygger afleverer her de fadeste floskler. Hans retorik minder om 1980´ernes, fra dengang, man stadig kunne hævde, at ikke-vestlig indvandring var en berigelse, alene fordi antallet var ret begrænset.

Princip 6: ”Den danske arbejdsstyrke skal ikke beskyttes mod konkurrence, men blive større og dygtigere gennem erfaringer og viden fra udlandet”

På baggrund af samtlige foreliggende tal er udsagnet nonsens. Den ikke-vestlige indvandring, kommet hertil som flygtninge eller på anden vis, har igennem 30 år vist sig at være en dundrende underskudsforretning. Den danske arbejdsstyrke bliver ikke dygtigere gennem indvandring. Den bliver i stedet i gennemsnit ringere kvalificeret, idet den ikke-vestlige befolkningsgruppe – alle rollemodeller til trods – også i anden generation uddanner sig langt mindre og derfor også er lavere beskæftiget.

Liberal Alliance er et mærkeligt parti. Det spænder tilsyneladende over alt fra markante udtalelser om betydelige stramninger af udlændingepolitikken og til de mest naive påstande ud i den blå luft, som de fremsættes af Rasmus Brygger.

P.S.

Fra i dag er min egen hjemmeside gået i luften. På utallige politikeres opfordring om flere iværksættere har jeg taget dem på ordet og begynder tillige at skrive for mig selv. Af samme grund drosler jeg ned her på JP for til gengæld at bruge tid på min hjemmeside. Jeg kan garantere en livlig strøm af indlæg, der som sædvanlig behandler tidens presserende spørgsmål. Som på JP kan man kommentere mine indlæg. Jeg ser frem til en livlig debat på mortenuhrskov.dk

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
12.06.21, 22:30
Når man er i chok, træffer man irrationelle beslutninger – UEFA burde have insisteret på at aflyse kampen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
12.06.21, 08:53
Mette Frederiksens indskrænkning af valg af gymnasium, bør føre til flere private gymnasier Læs mere