Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvornår kommer svenskerne i mindretal?

Sverige kan få æren af at blive det første europæiske land med et flertal af ikke-europæere. De arbejder hårdt for det, må man lade dem. Vil det lykkes?

Sverige må være så langt det bedste bud på det land, der først vil gå op i limningen. Jeg har været i tvivl om den helt rigtige kandidat. Frankrigs ghettoer kan ingen slå. Storbritanniens eftergivenhed er legendarisk. Belgien kan prale af massive ghettoer få hundrede meter væk fra bykernen i Bruxelles. Men tiden er inde til at løfte sløret for, hvem vinderen bliver: Det nordiske paradis, også Sverige kaldet, landet, som er verdensmestre i næsten alting, inklusive selvdestruktion.

Udviklingen

I Sverige rykker det, ingen tvivl om det. Fra og med 1980 og til og med 2013 er der blevet givet 1.757.565 opholdstilladelser. Det er i gennemsnit 51.693 om året, men det er ikke hele historien. Siden 2006 har tallet ligget på over 86.000 årligt, og det toppede foreløbig i år 2013 med 116.587 udstedte opholdstilladelser. På nær en enkelt afvigelse går tendensen kun én vej: Flere opholdstilladelser for hvert år. Det ligger fint i tråd med den seneste prognose fra Migrationsverket, der tager hånd om de nytilkomne. 80.000 asylsøgere er det seneste bud for 2014, formentlig i underkanten, men vi får se.

Der synes med andre ord ikke at være nogen øvre grænse for, hvor mange udefra Sverige kan magte. Det antages uden videre, at etnicitet, kultur og religion er underordnede størrelser, der kan blandes efter forgodtbefindende og i hvilket som helst antal. Skulle man alligevel være i tvivl om denne underliggende præmis, kan man med fordel læse videre.

Tre scenarier

Her følger tre scenarier for befolkningsudviklingen i Sverige for perioden 2014 til 2050. Jeg kender ikke til hjemmesiden, der har lavet de tre prognoser, men de virker sandsynlige, de tidligere nævnte tal taget i betragtning. Vi tager dem en ad gangen:

1. Hvis indvandringen finder sted som i perioden 2002-2013 i gennemsnit, vil der i Sverige i år 2050 være ca. 12 millioner indbyggere. Af disse vil ca. 40 procent have udenlandsk baggrund, forstået som personer enten født i udlandet eller født i Sverige med to udenlandsk fødte forældre. Bemærk, at med blot én forælder født i Sverige vil man blive regnet som borger med svensk baggrund. De 60 procent med svensk baggrund er således snarest for højt sat.

2. Hvis stigningstakten fortsætter som i årene 2002 til 2013, kommer regnestykket til at se således ud: Allerede i år 2038 vil personer med svensk baggrund komme i mindretal, og i år 2050 vil 70 procent af befolkningen bestå af personer med udenlandsk baggrund. Igen er der ikke engang medregnet personer med kun én forælder født i Sverige. Befolkningen i Sverige vil i øvrigt i 2050 være nået op på 24 millioner mod ca. 9,6 millioner i dag.

3. I det tredje scenarie vil indvandringen af udenlandsk fødte falde med 90 procent fra og med år 2015 i forhold til, så vidt jeg kan forstå, gennemsnittet for årene 2002 til 2013. I så fald vil andelen i år 2050 med udenlandsk baggrund være 17 procent af den samlede befolkning. Sverige vil samlet huse en befolkning på 9 millioner, altså godt en halv million færre end i dag.

Prognoser er bandsat usikre, vær vis på det. Det er da også derfor, at forfatteren har opstillet tre scenarier, som naturligvis alle bygger på nogle bestemte forudsætninger, som kan og vil blive brudt på forskellige måder. Pointen er blot den, at enhver kan se, hvor det bærer henad, hvis ikke scenarie 3 bliver virkelighed meget, meget snart.

Er der nogen ud over den svenske elite, der tror, at Sverige bliver et bedre land ved at lade etniske svenskere blive et mindretal i eget land i løbet af få årtier? Ligner det i stedet en fuldtonet katastrofe, hvor et velfungerende land synker ned i tiltagende kaos og armod?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.11.19, 13:43
Tja. Jeg har ikke den store tillid til, at regeringen læser med her. Og heller ikke tillid til, at regeringen holder sine valgløfter. Desværre. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
14.11.19, 11:24
Politisk korrekthed gør Vesten blind for de voldsomme kristenforfølgelser. Nu sætter vi, præster i Folkekirken, fokus på sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.11.19, 22:17
Danmark har ikke længere interesse i at opretholde den (u)orden, at vi skal tage imod alle med rødbedefarvet pas, som gerne vil tilbage til Danmark. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.11.19, 18:50
Det er en skændsel, at jødiske landsmænd ikke kan være i fred i Danmark Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.19, 13:19
Rasmus Jarlov reagerer positivt på Atassuts udmelding om at arbejde på at bevare rigsfællesskabet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
12.11.19, 18:35
Statsministeren gør det lettere for udviste kriminelle at blive i Danmark Læs mere
Af Peter Kofod
12.11.19, 10:32
Socialdemokratiet og Venstre taler hårdt om Tyrkiet, men fastholder fremtidigt medlemskab af EU Læs mere
Af Nauja Lynge
12.11.19, 10:06
Rigsfællesskabet er nu omdrejningspunktet for to grønlandske partier. Ønsket om selvstændighed er rykket længere væk. Læs mere