Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU’s forsvarssamarbejde har intet med Europas sikkerhed at gøre

Endelig indser de henslængte europæere, at der er en farlig verden derude. Men at ophæve Danmarks forsvarsforbehold er ikke løsningen.

Man fattes som så ofte før ord. At politik er en beskidt forretning, også i demokratiske lande, er ikke noget nyt. Viljen til magt må nødvendigvis være lig med en ikke ubetydelig mængde ryggesløshed. Følgelig burde det måske ikke undre, at de danske magtpartier S, RV, K, V og også SF er blevet enige om, at danskerne nu må tage sig sammen og stemme for, at det danske forbehold over for et fælles EU-forsvar nu opsiges.

Fremtiden for Europa, inklusive Polen, og de baltiske lande skal være et fælles forsvar, meget i stil med det nuværende Nato. Det skal ikke være et universalistisk tænkende EU.

Når man alligevel forbløffes, skyldes det, at ”begrundelsen” for at ophæve forbeholdet er så tyndt og skrøbeligt, at det flagrer bort ved det første pust af vind, der vidner om virkeligheden.

Ruslands folkeretsstridige angrebskrig mod Ukraine har forståeligt nok fået vesteuropæerne op af stolene. Det er positivt, og undertegnede nationalkonservative kan kun glædes over, at en række lande med Tyskland i spidsen vil anvende langt større summer på forsvaret, end tilfældet har været, lige siden Nato så dagens lys i 1949 (med Vesttysklands optagelse i 1955). Endelig indser de henslængte europæere, at der er en farlig verden derude, og at det vil være en helt nødvendig beslutning at bruge de nødvendige andele af bnp på at kunne forsvare sig.

At denne erkendelse kobles sammen med EU’s håbløse forsøg på at agere verdensfrelser, er til gengæld et vælgerbedrag af rang.

Det er meget simpelt. Lige siden 1949 har det været den transatlantiske forsvarsalliance, der har sikret freden for Vest- og Centraleuropa, efter Murens fald i 1989 også for lande, der ligger tæt på eller op ad den russiske kolos, der nu igen manifesterer sig militært som en imperial magt med lige så uacceptable imperiale ambitioner, hvorefter ikkerussere skal inkorporeres i Rusland.

I parentes bemærket taler jeg ikke her om Ukraine eller for den sags skyld Belarus (Hviderusland) som en del af en vestlig militæralliance. Det bedste, som det stakkels Ukraine efter min ringe mening kan håbe på, er at være en selvstændig stat i den godt og vel vestlige del, som er neutral i forhold til den standende konflikt mellem Europa og Rusland.

Alt dette har blot intet at gøre med EU’s lige så imperiale ambitioner om at skabe et fatamorgana af en forsvarsunion, hvor f.eks. Storbritannien ikke er med. Det er bare mere af samme dårlige, ildelugtende skuffe, som det kommer fra EU.

Det eneste, som EU er lykkedes med, er skabelsen af et frihandelsområde mellem de 27 medlemslande. Uhyre fornuftigt, ingen tvivl om det. Frihandel mellem lande, der har en betydelig fælles kultur mellem sig, er det svært at være imod.

For resten af pengene har EU været et ubehageligt, elitært forsøg på at ensrette det smukke Europa, som består af en række distinkte nationalstater med hver deres europæiske kultur. Der er intet samlet godt at sige om det politiske Europa i skikkelse af EU, især ikke hvad angår sikkerhed, som hele vejen igennem siden 1949 er blevet varetaget af Nato.

Nato bør man støtte, og når USA i en ikke alt for fjern fremtid bevæger sig væk fra Europa på grund af landets ulykkelige multietnificering og forståelige optagethed af Kina, bør europæerne bestemt forene sig i et fælles forsvar. Det skal være et forsvar, der har Frankrig og Storbritannien som de ultimative garanter i kraft af disse to landes arsenal af atomvåben. Det skal ikke være den historiske misforståelse, der hedder EU, som troede, at den kunne homogenisere de europæiske folk. Det kan EU ikke, og det skal ingen gøre.

Fremtiden for Europa, inklusive Polen, og de baltiske lande skal være et fælles forsvar, meget i stil med det nuværende Nato. Det skal ikke være et universalistisk tænkende EU, som ikke vil forstå, at Europa er nationalstater beboet af specifikke folk. Stem nej den 1. juni.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.