Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tysklands største avis: Sverige er Europas farligste land

Hvorfor taler de politisk korrekte ikke længere henført om det svenske paradis?

I årtier har kommentatorer som undertegnede advaret om, at Sverige var på en helt uholdbar kurs ved at tillade en kolossal stor indvandring fra den tredje verden, også sammenlignet med f.eks. Danmark, hvor det ellers er slemt nok og har været det meget længe.

Nu er ånden helt ude af flasken. Tysklands største avis, Bild Zeitung, har netop bragt en større artikel med titlen ”Schweden ist gefährlichstes Land Europas”.

Der er nu et særligt swung over det tyske sprog. Målt i forhold til skuddrab er Sverige det værste land at opholde sig i. Det gælder især for unge mennesker.

Også på en lang række andre områder er den ikkevestlige indvandring ødelæggende for Sverige. Politisk kommentator Hans Engell opsummerer det sådan her: »Jeg oplever i høj grad et svensk folkehjem, som er under en eller anden form for sammenbrud

Andre prægnante formuleringer fra artiklen hos TV 2 kunne være disse: »…men denne gang blev der skudt i et område, hvor beboerne tilhører den øvre middelklasse (…) I juni blev en svensk betjent skudt og dræbt, da han var på patrulje i Gøteborg (…) Det er som en mørk skygge, der ligger hen over samfundet, og som skaber en frustration, en mismodighed og en vrede over, at det her kan ske …Områderne har en stor overvægt af beboere med indvandrerbaggrund og er ifølge Hans Engell både større og mere lukkede end de ghettoområder, vi kender i Danmark.«

Jo, det går derudad i broderlandet på den anden side af sundet. Vi er nogle stykker, der har advaret om dette i årevis. Vi er blevet svinet til og kaldt sprogets værste gloser, men vi har fået ret. Ikke fordi vi ønskede at få ret, men fordi vi kunne se det indlysende komme.

Hvad vil Sverige gøre i de kommende år? Forhåbentlig kommer vi til at se hjemsendelser i millionstørrelsen. I modsat fald vil etniske svenskere meget hurtigt blive udskiftet som folk.

I det mindste må vi håbe på, at venstreorienterede typer fra Enhedslisten, De Radikale og SF nu er helt, helt færdige med at kloge sig på Sverige.

De politisk korrekte er vejet og fundet for lette.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.