Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fra katastrofen i 1914 til i dag – (vest)europæerne er stadig ved at finde sig selv

Vi vil finde den tabte tråd, men det er og bliver ikke uden omkostninger.

Den marxistiske historiker Eric Hobsbawm talte om det lange og det korte århundrede. Det lange fandt sted mellem 1789 og 1914 og det korte mellem 1914 og 1989/91. Det er selvfølgelig den franske revolution og den første verdenskrig, der afgrænser den første periode og Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud det andet.

Min påstand er en anden efter 1914, og den inddeler Europa på en mere afgørende måde efter den anden verdenskrig, end Eric Hobsbawm gjorde.

Den afgørende – og også nuværende – skelnen er 1945, og linjen går imellem på den ene side Vesteuropa og USA med tilliggende europæisk koloniserede områder (Canada, Australien og New Zealand) og på den anden side den central- og østeuropæiske del af Europa, der faldt ind under Jerntæppets skygge og den kommunistiske dæmoni.

Denne min skelnen kan langt bedre forklare, hvad der sker i Europa i dag, fordi den anerkender den fundamentale forskel mellem landene på den rigtige side af Jerntæppet og staklerne, der måtte lide under et regime på fuld linje med nazisternes, nemlig de trælbundne folk bag Jerntæppet.

De demokratiske stater i efterkrigstidens Europa, Vesteuropa for at forkorte det, var generelt vidner til høj økonomisk vækst, men også en higen efter billig arbejdskraft, kapitalismens forbandelse, fordi den derved bliver anational.

Resultatet kender vi i dag. Millioner af ikkevestlige bebor i dag de vesteuropæiske lande, fordi vores ledere først så dem som netop nyttig arbejdskraft, senere som aflad i form af flygtninge, gennemført ved en konsekvent venstredrejning af den offentlige mening.

Dette venstreorienterede paradigme (som fortjener en selvstændig forklaring, der ikke er plads til her), den herskende opfattelse, er mindst 50 år gammelt. Dette paradigme siger nogenlunde sådan her:

a) Alle mennesker kan det samme. Kun urimelig forskelsbehandling begået af de besiddende fastholder de dårligt stillede i deres elendighed.

b) Social ingeniørkunst kan afskaffe dårligdommene. Kun venstreorienterede kan tilvejebringe den endelige lighed.

c) Når alle mennesker er fuldstændigt lige i evner og motivation, vil det være uproblematisk at lade mennesker fra den tredje verden komme til Europa.

Alle disse tre fundamentalt forkerte antagelser har ledt til og leder fortsat til, at danskere og andre hvide vesteuropæere som oftest anses som racister, fordi grupper fra den tredje verden klarer sig i snit dårligt i Vesteuropa.

Venstreorienteret tænkning er pr. definition forkert, idet den bygger på, at alt er miljø, og intet er arvet, genetisk og gennem kultur. Punktum. Og det er virkeligt punktum her. Venstrefløjens raseri over for at tale om biologiske dispositioner – som er velunderbyggede i en grad som ikke meget andet – er så forkert tænkt, at det burde være diskvalificerende i en grad, der burde sætte dem uden for det gode selskab, så længe de hævder sådanne tåbeligheder.

For ganske nylig har vi så kunnet læse, at integrationsminister Mattias Tesfaye har rost Ungarns Viktor Orbán for at opføre et grænsehegn i 2015, da påståede flygtninge væltede ind over Europas grænser.

I fredags fortalte den tidligere chefredaktør for Politiken, Bo Lidegaard, til Weekendavisen, at han er kommet på bedre tanker og nu ønsker, at (Vest)europa lukker sine grænser, hvad enten disse er at forefinde til lands eller i Middelhavet.

Og så er det få år siden, at Uffe Østergaard, professor emeritus i historie, har advokeret for det samme, nemlig krigsskibe i Middelhavet.

I de europæiske lande øst for det hedengangne Jerntæppe tænker man anderledes. Her ved man godt, hvad frihed er, fordi man har prøvet at miste den for alvor. I Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet med mange flere er man ikke i tvivl om, at man er europæere, etniske sådanne, og man ønsker at bevare denne virkelighed.

I disse tidligere diktaturstater er de helt klar over, hvad der foregår ovre hos os. Tror man, at de ikke har internetforbindelser gennem pc’er og telefoner? Det har de selvfølgelig. De ser, hvad vi har fået, og de ønsker det ikke.

Og dermed har vi den virkelige historiske skelnen i nyere tid. Den er sket efter 1945, mellem frie lande, der overgav sig til vanvid i form af kolossal indvandring fra den tredje verden, og på den anden side lande, der måtte lide under kommunismens åg igennem mere end fyrre år, men som kom ud på den anden side med en langt bedre forståelse af virkeligheden.

Historien er en sjov fætter, som man ikke skal spøge med.


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.