<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Et forsvar for Joe Biden – han gjorde det eneste rigtige

Trods al pinlig kaos har USA’s præsident gjort, hvad der skulle til.

Næppe nogen, der med mellemrum måtte læse denne blog, kan være i tvivl om, at jeg ikke er nogen stor beundrer af Det Demokratiske Parti i USA, som det ser ud i dag. Jeg er ej heller nogen tilhænger af den nuværende præsident Joe Biden, som står som den næste i rækken af præsidenter, der opløser den historiske amerikanske nation, den, I ved nok, der blev opbygget af europæere, især af briter og nord- og nordvesteuropæere.

Jeg håbede på, at Donald Trump ville genvinde magten ved valget i november 2020, men dels gjorde han vitterligt ikke det, han opførte sig også så uacceptabelt, at man måtte græde bitre tårer som nationalkonservativ.

Ind trådte den endnu mere aldersstegne Joe Biden, og han kan nå at lave mange ulykker. Der er dog én ulykke, som han har gjort mindre, og det er USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan.

Når man ser ned af listen over især forhenværende statsledere, der i denne tid bogstaveligt talt sviner Joe Biden til, ved man, hvorfor USA’s præsident har ramt plet ved at trække USA’s sidste soldater tilbage så hurtigt som muligt.

Det er forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller, forhenværende hvad som helst Søren Pind, forhenværende premierminister Tony Blair med mange flere, der kategorisk udtaler, at det da var helt fint, at USA med allierede brugte 20 år på at skabe demokrati og retsstat efter vestligt forbillede i et ørken- og bjergland beboet af et kludetæppe af etniske grupper, der i kraft af klaner styrede hver deres dele af det, der på de officielle kort over Centralasien hedder Afghanistan.

Der er, som jeg har skrevet tidligere, ingen afghanere, men derimod et sandt kludetæppe af etniske grupper, der igen er opdelt i udvidede storfamilier. De er stort set alle sunnimuslimer alle sammen, og det er derfor etniciteten, der skiller dem, den forbandede etnicitet, som vesterlændinge vest for det hedengangne jerntæppe for enhver pris vil vaske væk, men som ikke kan vaskes væk, al ingeniørkunst til trods.

Joe Biden skal hædres for at have bragt amerikanske og vestlige soldater ud af det helvede, der går under navnet Afghanistan. Forløbet har været og er fortsat kaotisk, men hvordan kunne man regne med andet? Skulle man have ventet et par år, fem år, ti år? Skulle man have sagt til Taliban, at man ville blive i Afghanistan for nær ved evigt?

Anders Fogh Rasmussen og Søren Pind har ikke noget reelt svar til dette. Tony Blair har ikke noget svar. Ingen verdensforbedrere har noget svar.

USA’s præsident Joe Biden har et svar. Få tropperne hjem og lad den tredje verden udkæmpe sine egne krige.

Tak til Joe Biden for hans resolutte politik.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
28.09.21, 09:15
Politikerne har i årtier talt og talt om, hvordan de vil forbedre den kommunale ældrepleje. Det er bare ikke blevet bedre. Og det bliver ikke bedre af fortsat snak og flere af de initiativer, politikerne allerede har forsøgt igen og igen. Læs mere
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere