<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

"Tunesien har valgt demokrati, pluralisme og respekt for den enkeltes frihed”, sagde EU for under fire måneder siden

Ak ja, som EU kan stikke blår i øjnene på sig selv.

Kan man huske det såkaldte arabiske forår i 2011? Jeg kan godt. Jeg blev af medierne næsten unisont fortalt, at nu, nu, nu var den arabiske verden rede til demokrati og retsstat, og jeg skal komme efter dig. Det kunne kun blive fantastisk, uden tvivl meget bedre end i den racistiske vestlige verden.

Libyen var befolket af demokrater, fik vi at vide af danske politikere, Egypten gik en lys fremtid i møde, og i Syrien…nå ja, der blev det meget hurtigt gråd og tænders gnidsel. Det gjorde det for resten også i Libyen og Egypten, i det mindste, hvad angik demokrati.

Men Tunesien da? Her var der muligheder. Der var nærmest ingen ende på de demokratiske muligheder, bekræftet af EU så sent som i begyndelsen af april i år. Formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel strømmede over i rosende gloser som i overskriften, og han kunne tilføje:

”Vi står ved Tunesiens side på vejen mod demokrati…Vi ønsker at udvikle vores privilegerede partnerskab med Tunesien.”

Det er på den baggrund en smule ærgerligt for Charles Michel, at den tunesiske præsident Kais Saied ser ud til at have gang i et gammeldags statskup, efter at han har fyret landets premierminister og samtidig suspenderet parlamentet og medlemmernes immunitet.

Vi får se, hvad morgendagen bringer, men i det mindste tænker jeg, at vi forskånes for at høre på, at demokratiet ligger lige rundt om hjørnet i den arabiske verden, efter at duksen Tunesien nu bare skrider hen imod den almindelige norm i den arabiske kultur, nemlig diktatur.

Jeg skal egentlig ikke afgøre, om den arabiske verden nogensinde vil få demokratiske tilstande. Håbet beskæmmer som bekendt ingen. Jeg tør dog godt vædde et klimaanlæg på, at det ikke ligger

lige for. Hvordan skulle det dog også kunne det i en kultur, der er præget af klantænkning og en meget ofte rigid fortolkning af den herskende religion?

Det må være surt at være socialist eller liberal, fordi man skuffes gang på gang. Man tror på fremskridtet, man tror på det gode i menneskene, og man tror især på, at alle kulturer på kloden har de samme indbyggede muligheder.

Det har de forskellige kulturer ikke, hvilket kan føres hen til etniske, religiøse og kulturelle gennemsnitlige forskelle. Det hjælper dog ikke stort på fremskridtstænkerens humør. Han og hun bliver blot mere rasende, når virkeligheden er virkelighed.

Det må være surt at være socialist og liberalist.

P.S.

For en lille uge siden meddelte facebook min ringe person, at min konto hos giganten er blevet deaktiveret. Jeg har bedt de søde mennesker hos facebook om at genoverveje deres beslutning, hvilket vist nok vil ske efter 30 dage. Jeg nærer dog ingen illusioner. Min brøde? Jeg lagde bl.a. denne sætning op i forbindelse med, at jeg havde været foredragsholder ved et webinar hos Middle East Forum:

”Middle East Forum er stiftet af amerikanske Daniel Pipes i 1990 og har bl.a. som mål at fremme vestlige interesser, bevare stærke bånd til Israel og har tillige været uvurderlige i forhold til at støtte ikke mindst Tommy Robinson og Geert Wilders.”

Man må selv gætte på, hvorfor facebook mener sig berettiget til at deaktivere min konto. Jeg har ikke selv fået en forklaring, men jeg har da et bud. Så meget for ytringsfriheden på verdens største sociale medie.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere