<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kaare Dybvads tyranni – vi skal være solidariske med vildt fremmede

Boligministeren kan glemme alt om at tvinge danskere til at bosætte sig i områder med høj koncentration af ikkevestlige beboere.

I 2017 læste jeg med interesse nuværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvads bog ”De lærdes tyranni”, der på en begavet måde gjorde op med det uddannelsessnobberi, der har medført, at vi i dette land uddanner alt, alt for mange inden for humaniora og samfundsvidenskaberne og alt for få håndværkere og inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

På papiret har jeg også sympati for Kaare Dybvads tanke om, at boligområder især med lejeboliger har en blandet beboersammensætning. Sådanne områder voksede jeg selv op i i Albertslund i perioden 1974 til 1983. Bl.a. dette diskuterede Kaare Dybvad med Søren Pind i går aftes i Deadline på DR2.

At sige at Kaare Dybvad var skuffende at lytte til, er lidt af en underdrivelse. Kaare Dybvad vævede rundt i markedsgørelse og manglende social mobilitet, og man måtte forstå, at Socialdemokratiet nu har taget tøjlerne for at dirigere borgerne på plads for at skabe mere social harmoni. Søren Pind har efter min vurdering aldrig været nogen stor debattør, men klarede sig på den nemme baggrund rimeligt.

Hvor er det så, at det går galt for Kaare Dybvad, når han nu har kunnet skrive ganske fornuftige bøger? Det går galt for ham, fordi han tror, at han stort set kan lade konsekvenserne af den ikkevestlige indvandring ude af ligningen. Kaare Dybvad tror, at gør vi bare det rigtige socialdemokratiske fra nu af, kan det danske samfund ved hjælp af social ingeniørkunst indoptage befolkningselementer, der for størstepartens vedkommende hverken kan eller vil indoptages i andet end deres egen klantankegang, i mange tilfælde tilsat en rigid religiøs forståelse.

Efter denne skuffelse faldt jeg over dette i virkeligheden rystende citat af Kaare Dybvad fra marts måned i år:

»Ghettobetegnelsen er misvisende. Jeg bruger den ikke selv, og jeg mener, den er med til at skygge for det vigtige arbejde, der skal gøres i boligområderne. Hele denne indsats handler jo om at bekæmpe parallelsamfund og skabe en positiv udvikling i boligområderne, så man gør dem attraktive for et bredt udsnit af befolkningen

Som med tvangsfordelingen af gymnasieelever kan jeg kun sige, at Kaare Dybvad kan glemme alt om at indforskrive normalt fungerende danskere til i større tal at bosætte sig i boligområder, hvor en større andel af beboerne har ikkevestlig herkomst. Det er præcis det, der er forskellen på dengang, jeg voksede op og i dag. Dengang var der selvfølgelig også dårligt fungerende personer i de sociale boligbyggerier, men tænk nu, Kaare Dybvad, de var danskere, og muligheden for at bo med dem i det samme område var usammenligneligt meget større.

I mellemtiden har generationer af politikere skabt et Danmark, der i stigende grad er kendetegnet ved det, som man på engelsk kalder white flight, hvid flugt, hvor de oprindelige beboere, hvis de økonomisk har mulighed for det, flytter til et andet nabolag, hvor de deler etnicitet og kultur med de andre danskere.

Jeg bildte mig en kort overgang ind, at den nuværende regering virkeligt ønskede at gøre noget for i det mindste delvist at genskabe de dele af Danmark, der er mere eller mindre gået tabt for dansk kultur. I stedet vil en Kaare Dybvad og regeringen fordele elendigheden ud til større dele af det danske boliglandskab. I stedet vil Kaare Dybvad ramme større dele af den danske middelklasse.

Det er åbenbart socialdemokratisk politik anno 2021.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
02.08.21, 12:30
Jeg har fået nok af mediernes dyrkelse af atleternes følelser, deres glæde, skuffelse eller frustration. Hvad føler du? Hvilken følelse står du med? Hvad føler du ”omkring” din præstation? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Nauja Lynge
01.08.21, 02:00
Vi skal forstå vreden hos grønlænderne og opstille konstruktive løsninger og forhindre, at historien gentager sig. Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
30.07.21, 15:00
Regeringen mangler åbenhed og demokratisk sindelag. Det er erstattet af lukkethed og magtbrynde. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.07.21, 00:00
Hvorfor fortæller danske medier ikke, at Afghanistan er et af de mest opdelte lande, hvad angår etnicitet? Læs mere